Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Træværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAGVÆRKER
89
Selve Tagværket kan styrkes dels ved Skraalægter, som forbinder
Nabospær og afstiver Taget i Længderetningen, dels ved Afstivning
af selve Spærfaget. Det almindeligst anvendte Middel til Afstivning
er den saakaldte Hanebjælke, der er vist i Fig. 63, 2. I 3 er vist en
Afstivning med en lodret Stolpe. Hvorledes en saadan Stolpe vilde
virke, beror paa Forholdene. Hvis Bjælken er fri i hele sin Længde,
Fig. 64. Haakonshallen i Bergen (ca. 1260) i restaureret Skikkelse.
danner det hele et »Hængeværk«, hvor Stolpen hjælper at bære
Bjælkemidten oppe (se under Broer); men er Bjælkemidten støttet paa en
Væg eller en Stolpe, kan en Stolpe herfra op til Spærenes
Sammenstødningspunkt hjælpe at bære disse. Man vil dog sjældnere anvende
en saadan Stolpe alene; i Reglen træffer man Kombinationer af
Hanebjælker, lodrette Stolper og Skraabaand, som antydet ved
Eksemplerne 4., 5. og 6.
Ved større Tagkonstruktioner lægger man i Reglen Spærene paa
Aase. Der udføres da et mindre Antal stærke Hovedspærfag;
Aasene er vandrette Tømmerstykker, der forbinder disse Hovedspærfag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
