Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Træværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
OPFØRELSE AF HUSE
og, som nævnt, tjener som Støtter for de egentlige Tagspær (smign.
Fig. 70). Naar Aasene ligger nogenlunde tæt, saa at Tagspærene støttes
i mange Punkter, kan Spærene være af let Tømmer.
Den allersimpleste og muligvis den ældste Aaskonstruktion er den,
hvor der kun findes en Rygaas, som hviler i Gafler paa Stolper i
Husets Midtlinje og bærer Taget, der saa at sige rider paa Aasen,
saa-ledes som det er Tilfældet med enkelte meget gamle, jyske Huse. Den
i Fig. 4 S. 14 viste Taghytte kan ogsaa betegnes som et Aastag, hvor
Taget bæres af en Rygaas og to Sideaase. Aastaget kan ogsaa
betragtes som en Udviklingsform af de S. 18 omtalte Tage, der dannedes
af vandrette Tømmerstokke, fastgjorte til Gavlene.
Tænkte vi os to Spær stillet op som i Fig. 63, 1, men med Enderne
fæstede til Murene i Stedet for indtappede i en Bjælke mellem dem,
vilde de ligesom en Bue trykke udad paa Murene. Naar Bjælken er
der, vil den imidlertid fritage Murene fra dette udadgaaende Tryk,
idet den saa at sige binder de skrævende Spærs Fødder sammen, saa
at de ikke kan skride ud. Den er med andre Ord Trækstang, som det
kaldes, for den Bue eller det Sprængværk (S. 26) af allersimpleste Art,
Spærene danner. Samme Rolle spiller Bjælken i mere sammensatte
Spærfag. I mange Tilfælde skal et Tag imidlertid spændes ud over
et stort Rum — f. Eks. en Udstillingshal — uden Loft og
Loftsbjælker, og saa opstaar der det da Problem, hvorledes man kan undvære
Trækstangen.
Det kan naturligvis løses derved, at man bygger Murene saa stærke,
at de kan taale det udadgaaende Tryk, eller bedre ved at man bygger
Stræbepiller til at tage mod det ligesom mod det tilsvarende Tryk
fra murede Hvælvinger. Ved Trækonstruktioner er Forholdet
imidlertid et væsentligt andet. Da Murværk kun har ringe
Modstandsevne mod Trækspændinger, kan en Murbue i sig selv kun gøre ringe
Modstand mod, at dens Ben skrider ud til Siden, saa at Buen
sønder-brydes; thi Sønderbrydningen foregaar ved, at Buens indre Dele
trækkes fra hinanden, indtil der sker en Overrivning af Inderfladen et eller
andet Sted. Da Træ derimod — særlig i Fibrenes Retning — kan yde
en betydelig Modstand mod Træk, som vil overrive det, kan man af
Tømmer danne buelignende Konstruktioner, som spænder vidt og
højt over en Hal uden at udøve et stort udadgaaende Tryk paa
Murene, og som endog holder sammen paa Murene mod Kræfter,
der vil søge at vælte dem udad. Vi skal imidlertid ikke gaa
nærmere ind paa Løsningen af saadanne Opgaver, men blot som
Eksempel paa en Tagkonstruktion uden vandret Bjælkelag henvise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
