Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hvorledes et Hus bliver til - Træværk - Jærnbetonkonstruktioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TAGBEKLÆDNING
91
til Billedet af Haakons Hal i Bergen (ca. 1260) i restaureret
Skikkelse (Fig. 64).
Tagbeklædningen paa et almindeligt Tag lægges som nævnt paa
vandrette Lægter, der bæres af Tagspærene. Teglsten hænges op paa
Lægten ved en Knast bag paa deres øvre Rand. De i Danmark meget
almindelige krumme Tagsten lægges i et enkelt Lag, saaledes at hver
Tagsten med en Slags omvendt Rende griber over en opstaaende Kant
paa sin ene Nabo og paa lignende Maade dækkes af sin Nabo ved den
anden Side og endvidere gaar lidt ned over den lavere, op under den
højere liggende Sten. Flade Tagsten som Skiferplader, der sømmes
fast til Lægterne, lægges derimod dobbelt i et Slags Forbandt. Hver
vandret Række af Skiferplader gaar mer end halvt ned over den
lavere liggende Række, og Stødfugerne i denne ligger midt under
Pladerne i den øvre; Lægternes Afstand maa da være mindre end den
halve Længde af Pladerne. Straa og Rør bindes eller sys til Lægterne
enten direkte eller ved Hjælp af tynde Tækkekæppe, der lægges over
Straaet parallelt med Lægterne. For øvrigt findes der en Vrimmel af
forskellige Tagbeklædningsmaterialer som tjæret Pap (Tagpap), der
lægges paa et Underlag af Brædder, smaa Træplader (Tagspaan), der
kløves, saves eller høvles ud af Træ, Plader af Zink, Kobber, Bly,
galvaniseret Jærn, bølgebøjet Blik (Bølgeblik), der forøvrigt kan gøres
saa stærkt, at det uden Tagværk kan bruges til flade, hvælvede Tage.
De først omtalte krumme Tegltagsten maa »understryges«, d. v. s.
Fugerne maa tættes med Kalk. For at undgaa denne Understrygning
anvender man nu i stor Udstrækning de saakaldte Falstagsten, der
paa forskellige Maader griber over hinanden med False.
Baade i Etageadskillelser og i Tagværker anvendes i stor
Udstrækning Jærn i Stedet for Træ som bærende og afstivende Bygningsdele,
men da der andetsteds, hvor Jærnet spiller en større Rolle end i
Husbygningen, har været Lejlighed til at omtale Jærnkonstruktioner,
skal vi her ikke gaa ind paa denne Sag.
Jærnbetonkonstrnktioner.
Op til den nyeste Tid har Husbygningen væsentlig været
Haand-værkerens eller Kunstnerens Sag. Hvor tykke man skulde gøre
Murene, hvor svært Tømmer man skulde vælge til Tag og Bjælkeværk,
bestemtes i mange Tilfælde mere af æstetiske end af konstruktive
Grunde, og selv hvor man ikke ligefrem lagde an paa ved en
Overflod af Materiale at skabe et Indtryk af grundfæstet Soliditet, gav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
