Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Samfærdselen i Storbyer - Højbaner og forsænkede Baner - Tunneler i Storbyerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSÆNKEDE BANER OG TUNNELBANER
131
vandsspejlet omkring Gravestedet sænkes til den fornødne Dybde.
Man kan da arbejde i tørre Jordlag. Udgravningens Bund og Sider
beklædes med tykke Betonlag, der gøres vandtætte ved en
Asfaltbeklædning, og det hele overdækkes med et stærkt Loft, der kan bære
Gadefærdslen. Derefter kan man lade Grundvandet vende tilbage.
Den hule Tunnelbygning vil imidlertid derved blive udsat ikke blot
for Sidetryk paa Væggene, men ogsaa for en stærk Opdrift, og den
maa være beregnet under Hensyn til disse Tryk.
Naar man ikke overalt kan lade Banelinjen følge Gaderne, kan der
niedgaa store Summer til Ekspropriation af kostbare Grunde med
Bygninger, der maa nedrives eller af sti ves. I London har denne
Omstændighed i Forening med andre af de nævnte Forhold bevirket, at
man i nyere Tid i Stedet for at føre de store Trafikaarer i Jorden
nær Overfladen har udført dem som dybtliggende Tunneler.
Tunneler i Storbyerne.
Det er dog ikke saadanne Hensyn, men derimod Ønsket om at
overvinde de Samfærdselshindringer, Floderne dannede, der først har
foranlediget Udførelsen af Samfærdselstunneler i Byerne. I det
følgende skal fremdrages nogle Eksempler fra de vigtigste af disse Anlæg.
Den første Tunnel under Themsen. Som Indledning til de store
Bytunnelers Æra staar Udførelsen af den første Tunnel under Themsen,
og da dette Arbejde tillige, særlig gennem Indførelsen af
»Tunnelskjoldet« blev grundlæggende for den fra Fjældtunnelboring vidt
forskellige Tunnelboring i løse og fugtige Jordlag, skal vi her dvæle lidt ved
dette store Ingeniørværk.
Omkring 1800 var Trangen til en Tunnel, der kunde give en
bekvem Forbindelse mellem de to af Themsen adskilte Dele af London,
blevet overmaade følelig, og der fremkom flere Projekter til en saadan
Tunnel. Et Forsøg blev ogsaa gjort af Vazie og John Trevithick,
der førte en Skakt ned ved Flodens ene Bred og derfra ca. 300 Meter
frem ind under Floden; men saa brød dennes Vande ind, og Arbejdet
maatte opgives. En Kommission, som undersøgte over halvhundrede
af de Forslag, der syntes mest rimelige, afgav den Kendelse, at en
Tunnel, som baade skulde være nyttig for Publikum og betale sig for
Entreprenørerne, ikke kunde udføres.
Efter at der var gaaet en Aarrække, fremkom den franskfødte
Ingeniør Marc Isambard Brunel med et nyt Forslag til en
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
