Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Ildskydevaaben - Haandskydevaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
ILDSKYDEVAABEN
været bagtil. Ved de ældre Laase kunde en større eller mindre Del af
Krudtgassen trænge ud denne Vej.
Værre var det dog, at Krudtgassen ved de almindelige glatløbede
Forladere kunde bane sig Vej fremad uden om Kuglen, der for at kunne
gaa ned uden Vanskeligheder maatte have lidt mindre Tværmaal end
Løbets indvendige Tværmaal. Herved tabtes nu ikke blot Kraft; men
Kuglen fik tillige en slingrende og ubestemt Bane inde i Løbet, og
vilde ikke komme ud af dette nøjagtigt i Aksens Retning, men
afvigende snart lidt til den ene, snart lidt til den anden Side, hvad der
gav meget stor Usikkerhed i Skuddet. Efter at Kuglen er kommet
ud af Løbet, vil dens Bane først og fremmest paavirkes af
Tyngdekraften, der bringer Kuglen til at synke stadig dybere under
Retningslinjen for dens Fart ud af Geværmundingen, men paa bestemt
lovbundet Maade, som det er muligt at
tage Hensyn til ved at sigte mer eller
mindre over Maalet efter dettes
Afstand. Men desuden gør ogsaa her
tilfældige Forhold sig gældende. Ikke
blot vil Luftmodstanden sinke Kuglen
og Vinden give den en Afdrift — og
denne blev forholdsvis stor ved de
smaa Projektilhastigheder i ældre Tid —
men tillige vil smaa Uregelmæssigheder i Kugleformen bevirke, at
Luftmodstanden forandrer Banen paa tilfældig Maade.
Blandt de Midler, hvorved man har formindsket Usikkerheden i
Kuglens Gang, skal her først omtales Anvendelsen af snoede Riller
eller »Riffelgange« i Løbet, hvorved Projektilet tvinges til at
rotere om sin med Løbet parallelle Midterakse.
Allerede omkring Aar 1500 havde man fremstillet Geværløb med
Riller, som dog ikke var snoede, men lige og antagelig kun havde til
Hensigt at optage Krudtslammen, der generede ved Ladningen. Men
snoede Riller forekommer allerede midt i det 16. Aarh.; de angives
at være opfundet af en Nürnberger August Kutter. Det er noget
vanskeligt at forstaa, hvorledes man kunde finde paa en saa sindrig
Foranstaltning, da man i hin Tid ikke havde nogen teoretisk Grund
til paa Forhaand at antage, at Skudsikkerheden skulde forøges
derved. Det maa dog fremhæves, at allerede Grækerne havde Kastespyd,
som bragtes til at dreje sig om deres Akse, og i alt Fald fra
Begyndelsen af det 15. Aarh. kendtes Armbrøstpile, som sattes i Drejning under
Flugten ved Læderplader, som var befæstet til Skaftet i Skraastillinger,
og man havde antagelig erfaret, at saadanne Drej espyd og Drejepile
Fig. 17. Perkussionslaas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
