Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Lægekunsten - Antiseptik og Aseptik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
LÆGEKUNSTEN
sygdomme skyldtes hver sin Snyltesvamp, og derved og ved de
geniale Forskninger, som P a s t e u r drev i Halvtredserne og Tredserne
i forrige Aarh., blev Jordbunden forberedt paa at modtage den store
Sandhedens Udsæd. Pasteur beviste ved sine Undersøgelser, at
Gæring og Forraadnelse altid skyldes Tilstedeværelsen af bestemte
Mikroorganismer: Gærsvampe og Bakterier eller deres Sporer, og da man
ikke mindst i England var paa det rene med, at Saarsygdommene
skyldtes Forraadnelsesst offer, saa maatte det snart komme
dertil, at man i Bakterierne saa Aarsagen til al Saarinfektion.
Det var en engelsk Kirurg, Lister, som blev den store
Lysbringer paa dette Omraade. Han beskæftigede sig paavirket af Pasteur
med lignende Undersøgelser og Forsøg som denne, og han kom til den
Overbevisning, at Luften maa være fuld af Mikroorganismer pg deres
Kim, blandt hvilke der maa være nogle, som inficerer Saar og
fremkalder de forskellige Saarsygdomme. Vil man holde et Saar rent,
saa gælder det om at holde disse Kim borte fra det, men da dette i
de fleste Tilfælde vil være praktisk umuligt, saa maa man sørge for
at uskadeliggøre dem paa Vejen til eller i Saaret ved at dræbe dem.
Han vilde altsaa gøre Saaret aseptisk — frit for Sepsis og Spirer
til Sepsis — ved Hjælp af Antiseptik, ved Brug af
bakteriedræbende Stoffer eller Fremgangsmaader. Hans Bestræbelser gik derfor
i første Linje ud paa at finde Stoffer, som kan dræbe Bakterierne og
deres Sporer i Saar uden at irritere disse for meget eller virke
forgiftende. Han fandt, hvad han søgte, i K a r b o 1 s y r e n, som han
begyndte at eksperimentere med i 1865. Først brugte han den i
koncentreret Tilstand, og endnu da han i 1867 offentliggjorde sin første
Artikel om Karbolforbinding ved komplicerede Benbrud, anbefalede
han Udvaskning af Saaret med. 5 % Karbolvand og Dækning af det
med en 20 % Karbolpasta.
Men han fandt snart, at Karbolsyre virker bakteriedræbende i saa
stærkt Fortynding, at den er relativ ufarlig for Organismen, og paa
Grundlag heraf udformede han den listerske
Forbindingsmetode, hvis Hovedpunkter var: omhyggelig Desinfektion af
Hænder og Instrumenter ved Sæbevask og Afskylning med 2—5 %
Karbolvand, Udskylning af Saaret, hvis det ikke kan antages at være
aseptisk, med samme, Forbinding og Operation under
Karbol-spray og endelig til Slut Forbinding med Karbolgaze eller Gaze
udblødt i 10 % Karbololie, vandtæt Stof (Mackintosh), Vat og
Gazebind. Til Underbinding af Arterierne anbefalede han karboliseret
Katgut, som ikke blot er antiseptisk, men ogsaa opsuges af Vævene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
