Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig ved Siden af Slutteren. Hun var klædt i en graa
Fangekappe, og under den bar hun en hvid Kufte og et
hvidt Skjørt; paa Fødderne havde hun Lærredsstrømper
og Fængselssko, og omkring Hovedet havde hun bundet
et hvidt Tørklæde, hvorfra der tilsyneladende med Vilje
stak ud Lokker af sort, krøllet Haar. Hele Kvindens
Ansigt havde den eiendommelige Bleghed, der pleier at
tilhøre dem, der har tilbragt en lang Tid i indestængt Rum,
og som minder om Spirer paa Poteter, der gror i
Kjælderen. Det samme gjorde de smaa, brede Hænder og
den hvide, fyldige Hals, der saaes under Kappens store
Krave. I dette Ansigt — især i dets matte Bleghed —
tog de smaa sorte og lidt forfløine, men meget livlige
Øine sig godt ud. Det ene skelede forresten en Smule.
Hun stod meget rank med fremskudt, fyldigt Bryst. Da
hun kom ud i Korridoren, kastede hun Hovedet tilbade
og saa Slutteren lige ind i Øinene, beredt til at udføre,
hvad han vilde paalægge hende. Slutteren holdt
allerede paa at laase Døren, da der indefra Cellen kom
tilsyne et blegt, strengt, rynket Ansigt. Det var en
barhovedet, graa, gammel Kvinde. Den Gamle begyndte at
sige noget til Maslowa; men Slutteren klemte Døren til,
og Hovedet forsvandt. Inde i Cellen hørtes en Kvinde
storle. Maslowa smilte ogsaa og vendte sig mod det
tilgitrede Vindu i Døren; den gamle Kvinde trykkede
Ansigtet mod Ruden og sagde med en hæs Stemme:
„Fremforalt — sig ikke noget overflødigt. Hold fast
paa ét og sig ikke mere.“
„Ja — paa ét. Værre bliver det ialfald ikke,“
svarede Maslowa.
„Naturligvis ét og ikke to,“ sagde Slutteren med en
Øvrighedspersons Bevidsthed om sin Vittighed. „Efter
mig — marsch!“
Den gamle Kvindes Øie forsvandt. Maslowa gik frem
gjennem Korridorens Midte med smaa, raske Skridt efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
