Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Opstandelse.
1 XXIX,
Først henved Klokken seks om Aftenen lykkedes det
Masiowa at faa komme tilbage til sin Celle; hun var
dødstræt af den uvante 15 Verst lange Promenade paa
Stenfliserne med saare Fødder og dertil nedtrykt over
den haarde og uventede Dom samt halvdød af Sult.
De, som holdt Vagt over hende, havde i en Pause
i Retten gjort sig tilgode med Brød og haardkogte
Æg-midt for Øinene paa hende; hendes Tænder havde løbet
i Vand, og hun havde følt en heftig Hunger; men hun
holdt det for fornedrende at bede om noget af det lækre
Maaltid. Efter tre Timers- Forløb’ havde imidlertid
Følelsen af Hunger sluppet hende, og hun havde kun en
Fornemmelse af stor Mathed. I denne Forfatning var
hun bleven overrasket af den uventede Dom. I det første
Øieblik troede hun, at hun havde hørt feil; hun holdt
det ikke for muligt, og hun hverken vilde eller kunde
identificere sig i sin egen F’orestilling med dem, der var
dømte til Tvangsarbeide. Men da hun derpaa lagde Mærke
til de ligegyldige Ansigter paa Dommerne og de Edsvorne,
der modtog Dommen som noget naturligt noget, da var
hun blevet oprørt og havde givet sin Fortvilelse Luft i
et Skrig, som hørtes over hele Retssalen: „Jeg er blevet
dømt uskyldig!" Men da hun videre havde lagt Mærke
til, at ogsaa dette Skrig blev mødt som noget ganske
almindeligt og ligetil, som kunde ventes, og som slet ikke
kunde forandre Sagens Udfald, da blev hun grebet af
den Bevidsthed, at hun for altid var fortabt, og at hun
modstaaMøst ©aattø føie sig i äen uijieniiesfeelige pg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
