Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - XIII - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
Opstå adelse.
Skilsmissen med Manden og Barnet, som’ hendes Mor
tog til sig, var meget tung for hende; men hun holdt
Ulykken ud rolig og fattet i Bevidstheden om, at hun
led for Mandens Skyld og for den Sag, som var ubetinget
sand, fordi Manden forstod den. I Tankerne var hun
bestandig hos sin Mand, og ligesom før kunde hun ingen
elske uden ham. Men Nabatows rene og hengivne
Kjærlighed rørte hende og bragte hende i Bevægelse; denne
hæderlige og bestemte Mand, hendes Mands Ven, gjorde
sig Umage med at omgaaes hende som en Søster; men
alligevel skimtede man dog i hans Forhold til hende noget
mere, og dette skræmte dem begge to, samtidig som det
kastede en egen Glans over deres tunge Liv.
Saaledes var der i denne Afdeling kun Marja
Pavlovna og Condratjew, som var aldeles fri for Forelskelse.
XIV.
Nechljudow tænkte at tale med Katjuscha alene, hvad
han altid pleiede, og derfor stod han i Samtale med
Krilzow saa længe, til de var færdige med Theen og
Aftensmaden. Blandt andet fortalte han ham om, hvad
Makar havde bedt ham om>, og om hans Forbrydelse.
Krilzow hørte opmærksomt efter og stirrede hele Tiden
paa Nechljudow med sine blinkende Øine.
„Ja," sagde han pludselig, „jeg er ofte optaget af
den Tanke: Vi gaar sammen med dem. Med hvem?
Med de samme Mænd1, for hvilke vi arbeider; imidlertid
kjender vi dem ikke og vil ikke kjendes ved dem. De paa
sin Side feMer os og ser sine Fiender i os; det er skræfe-:
keligt." • - - v - — "-v • ;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
