Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 afkrog—afriver
ud a dæn awkom (D.) ; Kr. 1. 224. lo.
:
„ da sig mig, hvem din afkom er, så lader
jeg dig være"; II. 188. 11.: „imedens du
haver din ære så kjær, da sig mig noget
af afkommen din".
afkrog, no. awkråq i (Tolstr., Vens.)
;
awkrgq æn -oq (D., Himmerl.); bwkrgq
æn -oq (Hjelmsl., Mols, Søvind s.)
—
rgsm.
afkuløret, to. awkåløt^ (Agersk.);
(iwkolørH (D.), broget.
afkynde, uo. di ær awkijnø (Ang.)
der er udlyst for dem, om brudefolk.
afl, no. og smstn. se abild.
aflabe, uo. awlav -dr (Tønder),
drikke, slikke indholdet ud af: æn ihr^ri
awlapsr mand ek, eii. ilder uddrikker ind-
holdet af mange æg.
aflagt, tf. awlæjifn (Lindkn.); awlg
(D., vestj., Hmr.); owlp (Røgen); ålo
(Vens.) 1) = rgsm. 2) hun ær awlg
(D.), har gjort barsel, men er endnu
sengeliggende; a wår jawn a — te æ
hnåop; a hår van awlg, har været
sengeliggende; a ær a— mæ æ kyj<>r9n,
jeg har måttet høre op med at køre,
som når en hest er syg; no æ han a—_,
syg og kan intet udrette.
aflang, to. awlåin (Himmerl.); ålari
(S. Sams) = rgsm., jh-. langvis rund.
afledt, to. awljæt Ilt. -t (Rkb.):
awl— tbw, udsøgt uld, awl— katåfldr,
de som blive tilbage, når de dårligste
ere afsøgte.
aflive, uo. awlyw -9r -H (vestj.) =
rgsm.
aflægger, no. awleq^r (D.), skud
af en blomst el. et træ bestemt til at
plantes; æn awleqdr grgr et gåt, nær æn
sæj<fr tak får ’»n; hæst, nær æn stæl )n.
aflægs, to. ålæjs (S. Sams) ; awlæjs
(Fjolde); bwleqs (Hjelmsl., Mols); åleqs
(Åle s.); awlæpns (Andst h.) 1) som
er udmattet ved arbejde (Fjolde). 2)
gammel og svag (N. Jyll.) ; også om toj,
gammelt og dårligt ved brug og slid
(Andst).
? aflænds, to. plæns (S. Sams) ilde
tilpas, af sygdom.
afløb, no. awlåv æn (Malt, vestj.) =
rgsm.
afløben, tf. awlovan (Andst h.);
oldv<m (Horn. h.), om en ko: vi kan et
fo dn awl—, lå kalv i den; Horn. h. om
får; se afsprungen; awlåv&n træ (D.)
knastret og knudret træ, maseret træ.
aflød, no. Mb. en forskellig farve.
aflødet, tf. awløåat (D. glds.) med
liere farver, jfr. afkuløret.
afløftet, tf. awlowt (Malt h.) om
brødet, frafaldet, når skorpen har skilt
sig fra krummen under bagningen; om
træsko : løftet overdelen af.
afløsket, to. awløskat (D.) — afledt.
afløst, tf. awlødst (Vlb.) død, udløst
af sygdom.
afmalet, tf. amnål (vestj.); bwmåh
(N. Sams) 1) = rgsm. — 2) bleg i
ansigtet (N. Sams).
afmalket, tf. awinålkH (D.); aw-
inålkd (Sundv.); om koen: malket gold;
gjort malkearbejdet færdigt: vi hår a —
(D.).
afmindelse, no. åmejals æn (Åby,
Vens.) = alminding.
afminding, no. åmen^ti æn (Mors),
at give en noget til a —, som vederlag
for afståelse af noget andet.
afmålt, tf. gmbl (Støvr. h.) =
rgsm.
afne, uo. apn (Medels. h.) an-
strænge sig ved arbejde.
afpraggiet, tf. awpraqi^d (vestj.)
30 færdig med sin syssel, med husarbejde.
afrappet, tf. awrapH (Malt) ud-
revet, afplukket, om tjer; mager, ussel,
om msker og dyr.
afrede, uo. awræjH tf. (D.) 1) vi
hår awræpt , vi skal te å ræj aw (D.):
hvor flere have eng fælles uden skelgrøft,
hugges et skår med leen , æn reskar,
imellem stykkerne inden arbejdet, hvert
andet trin lægges en lille tot græs for
<o at afmærke skellet, dette er at ræj aw
el. græjs aw. 2) blive færdig med at så
sæden (Sønderj.) Molb.
afreden, tf. awræjm (Malt), om
hoppen, der ikke mere vil modtage
hingsten, jfr. afløben.
afregning, no. awræjmii æn (D.,
vestj.); åræmri (Åby, Vens.); awræ9ii (Hør-
mested, Vens.) 1) = rgsm. — 2) fisker-
nes opgorelse af deres meUemværende
60 ved endt fisketid, St. Hans, med påføl-
gende gilde (Holmsl. klit).
Afrika, no. afrikå (vestj.), verdens-
delen.
afriver, no. awrywdr æn (D.), en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
