- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
9

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

at’saggiet —afstå •»
hjælper, der med rive følger slætte-
kiirlciie, når de slår ind i græsset.
afsaggiet, tf. awfsaqi^d (vestj.) =
arpraiigiot.
afsavn, awsimn æn (vestj.), de dpr
II eri^n aws— g, det savner jeg ikke.
afse, uo. awslp (vestj.); åMJ* (Vens.,
Agger) — undvære, a kan et awsip ham;
Jiqj ku ohr åslj no te dé fat9 hror"
(irf). 89. i.; „hun kun lyw^l it åslj mæ^ ^’^
Vuelb. s. 34.
afsejling, no. amæjpfi ^>^^ (^- Ho)
I ) = i’gsm. i2) gilde, som den , der
rejser, giver til de lijemmeblivende (Fanø).
:!) den sidste puns ved et gilde, når
iiKui er ved at rejse hjem (Lb.).
afsid, no. et Mb. en afdeling i
ladebygningen til at sætte fra sig i f. eks.
halm, vogne m. m., efter Begtrups teg-
ning, Beskr. ov. Agerd. i Danm., Jyl- 20
land 1. s. 163. 165, udentvivl = udskud
fs. d.); (Møgeltønder).
afside, no. awsij æn (Rgk., D.) de
Icq-n- te æn awsij^ afsides, langt fra alfar
vej; ud Ir æn awsij.
afsids, bio. Mb. [åimis] (AIs) bag-
vendt, avet ; men især om den, der " er
kommen til at sidde el. ligge således, at
han ikke kan rejse sig eller komme op,
som det undertiden er tilfældet med so
licste, der vælter sig på ryggen (Søndj.);
i
tv. afsigels, afvæltet.
afsigels, to., bio. awsilc^ls, awsiks
>’\. (Fjolde), leJi^r, ær aws—, om hest og
ko, der ligger på ryggen uden at kunne
rejse sig selv; jfr. afvæltet.
afsindes, to. [awsinøs’] (Angel, Hag.).
han er afs —, har slået det af sindet, af
tankerne, har opgivet sin hensigt.
afsindet, to. awsinøt (D.) afsindig. 40
afskaffe, uo. awskaf -9r -H {\esi].) \
1 1 skaf -dr -a -d (Vens.) = rgsm. ;
„haj
iril no ha de skotvrapsi åskaf9" , Grb.
:21.7.; oskafed tf. (Himraerl.).
afsked, no. awskæpn æn (Hmr. h.,
-Malt, Ribe); awske æn (Sejlstrup); aw-
xkip æn (Slet h.); awsk^ æn (Sundv.);
nwshi æn (Hjelmsl.); bwskejd æn (Mols)
= rgsm.
afskildre, uo. awskæhr (vestj.)
— rgsm.
afskrift, no. awskrowt æn (D.),
huk. (Vens-.); åskroivt æn (Ale s.); bw-
skroivt (Hjelmsl., Mols).
afslag, no. awslaw æn (D., Sunde-
ved) ; dslaw e (Slot h.) ; åslæt æn (Børgl.)
;
åslaw e^ (Røgen) — 1) nedsættelse, awsl—
/ skat, i udgywt^r. 2) afslag, nej; fo
åslaw (Røgen), få en kurv.
afslid, no. awsled æn (D., Hmr.)
det som der går til i slid på klæder og
redskaber.
afslæbt, to. awslæft (Malt, Hmr.);
oslæft (Hoin. h.); åslæU (Vens.) — op-
slidt, om msker og heste, æ Jiælnufs æ
hl’6w9n awslæft.
afsmag, no. awstnåq, æn (D., Hmr.)
;
awsmak æn (Sundeved); bwsmåq æn
(Hjelmsl., Mols); dwsinpq æn (Søvind s.);
osmaq (Gisl. h.); awsmaq i (Vens., S.
Sams [? owsmaql) = rgsm.
afsnakket, tf. awsnakH (vestj.);
awsnakd (Sundv.). 1) vi hår aw— (vest.)
er færdig med at tale. 12) vi hår H aw—
(vestj.), aftalt.
afspring, no. awsprøri æn (Malt);
åsprøfi æn (Hmr.) — harens sidespring fra
sporet.
afsprungen, to. åsproii<)n (Tolstr.,
Vens.); osproti^n (Horn.) — hopper og
får er afspr —, når de ved bedækningen
er blevne befrugtede; jfr. afhestet, af-
løben, afreden; i Horn. h. om heste
alene.
afspændt, tf. awspæn (vesij.; Ang.)
fo aw—f
få hestene spændt fra.
afstand, no. awstaj æn (Vens.) =
rgsm.
afsted, bio. astæj (D., Randers,
N. Slesv., Mors); åsté (Vens.); oste (Lild
s.) ; åstéj (Hjelmsl. , Horn. h. , Mols)
;
owstæj (Bj. h.); ostej (Himmerl.); æstej
(Sall.); ajst9 (Agger). — kom æ væj
astæj (D.), komme ad en vej ; djær væj
fål et hjær astæj (Kolding), deres vej
faldt ikke her om ad; a ka et kom a—
mæ H (D., også Vens., Himmerl.), få
det sat i værk, udført; kom gal a— (D.),
komme til ulykke; om en pige, blive
besvangret; „pigen mat no go te b^cej^ls,
hwant hon wa komøn åste^n" Grb. 16i2. 2^.
pigen måtte nu gå til bekendelse om,
hvordan hun havda baaret sig ad. —
ostejpd! (Himmerl.) afsted! frem!
afstilt, tf. awstilt (D.) opsat, for-
purret, om en avktion.
afstå, uo. awstg -r -ståj -stai^n
(D.) = rgsm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free