Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
agl —agterben 15
II.. Århus); (l)(eiisi , ("ij<pn>iUr (Vens.);
ogæmtar (Himmerl.) — 1) slraks, a vel
go agæmt (Røgen). 2) med det samme,
tiilige (Ribe, Terpagor, Viborg. Vens.,
Mlb.); jfr. ajenster.
agl, bio. aql (Vind s., Staby), om
livad der står usikkorl. ravende; m bow^r
stor aql.
agle. uo. aqd (Vejrum, Hmr. h.,
Vens., Sall.): aqf)r (Andst h., Malt, D.;io
Sams); aw^r (Sønderj.); aqal aqUr aølt
(iq’)U (YeJiTum) — 1) om msker: rave af
liæthed, sygdom, fuldskab; sd syq te han
(iqpt (S. Hald); sed å aq^l o æn stowi)l,
rokke, gynge på den; aq9r o æ bipn,
om ting, der stå dårligt (D.); han æ liq
tf Itan aq3y^ (Sams); „^n stå-jstij ætor
hrjønc haj å mv^r å gah’^ , Grb. 149.47.,
han begyndte at røre sig lidt og gabe.
2) flyde over, se aglefuld. 3) agle på 20
en, bruge mund, skænde (Vens.) Mb. —
jfr. ankle.
aglefuld. to. aq^lful (Agger) 1) om
drukkenskab: han wa så ful te han
aqi)lt, så fuld, at han ravede. 2) fuld
til topmål: æ skol wa a— el. så ful te
(le aqolt øwdr, så det flød over.
aglevorn, to. aqslwurn (Vens. ; også
\ pstj.) tilbøjelig til at^ rave og slingre.
agn, no. awn (Ålbæk, Vens, ; Mors, so
Hjarnø v. Hors.); awn æn (Himmerl.);
gn æn (Søvind s.) ; „ an, ane " Mb. — agn,
mading på fiskekroge, jfr. es.
agn i hænd, spil med pebernødder
i juletiden, se agne,
1. agne, uo. aqn -9r aqnt (Vens.).
Et spil om pebernødder kaldes „agn i
hænd" og udføres af to personer, af
hvilke den ene tager et storre el, mindre
antal nødder i den ene hånd og derpå 40
rækker denne mod sin medspiller med
de ord : „ agn i hænd !
" — „ål min !
"
svarer den anden; „få din!" siger den
første og fojer til: „ja, hvo manne vil
du ha?" Gætter den anden nu rigtig,
får han alle nødderne; men gætter han
f. eks. på 20 og der kun er 1 i hånden,
må han gore den til 20 ved at lægge
19 til; gætter han på 1 og der er 20 i
hånden, tager han den ene, men må
så, som det hedder, „gjengjål" de øvrige
19, d. V. s. rykke ud med 19 nødder;
.1. Saml. X. 78, Gårdboe. Julefesten. —
jfr. hjortes.
2. agne, uo. on -f> -H (Søvind s.);
awn (Hjarnø) — sætte mading på kroge;
å aum haka (Hjarnø), on bak9 (Søvind)
sætte mading på bakker (s. d.),
Agnete, no. ai^dnet (Vens,), kvinde-
navn; Angenete spadserte sig på hoje-
lands bro, Kr. I, 251, l.
agre, uo. aw9r -sr (Rkb.), å a —
om, at omlægge agre,
agre, uo, se agle.
ags, no, se aks.
agt, no. awt (D,, Sams, Røgen,
Agersk.); ajt (Hmr., Kolding, Sall,, Hads,
Nimb, Støvr., Horn,, Heil, h.); ae (Vens,,
Agger) — 1) =:: rgsm., gi ajt g e\. ætar
(Kold.) ; a ga ene el. e9n ae åpå 3 (Vens.)
;
de ska do tæj dæ i awt får (D.), vogte
dig for, men ofte med bibetydning af: nqje
overveje, huske på. 2) agtelse; hdl jæn i
awt o ær (D.), ha awt få jæn (Agersk.).
agte, uo. awt -»r awt awt (D. awt g) ;
awt aui^r awt awt (Agersk.); ajt -or
ajt ajt (Kolding); ae el. ajt -dr ajtad
ajtdd (Agger); ajt (Hell.h.); ae el. ae acor
ac9 ac9 (Sejlstr. Vens.) — 1) agte på,
a aes mæ ene ica (Vens.), agtede ikke
på det, æ ajp6 mæ ek i 9r (Agger) o:
min mund løb over; han ajt et om ei,
brød sig ikke derom; han qjpr et gåt,
hører dårligt (vestj.); ve do et awt, fo
do håk (Rkb.) adlyde; ajt g el. te (Sall.,
Horn h.). 2) have til hensigt a awtsr
et a vel bruq dt (D.); minøsk^r awtør,
guj del (vestj.) mskr lægger planer, gud
uddeler. 3) have agtelse for.
agter, to. bio. awt3r awt^st (Vens.)
;
awt^r awtdst (D.); awtør (Heil. h.); aw-
t9rst (Fjolde); apr apst (Vejrum, Mors);
a^r (Agger) — bag, fornemmelig om korn
:
awt9r kuw9n (D.), apst kior (Vejr.), aw-
t9st kudn mods. franpst (Vens.) ; de cepst
kuør (Thy); æ apst ær et komøn fræ ^r
(Holstebro); aprbijk (vestj.); udtrykket
skriver sig fra den gamle måde at rense
kornet ved kastning, det tungeste korn
flyver længst, det bageste er det letteste
og dårligste, derfor agter-korn = dårligt
korn ; også di awt^st øq (Vens.) bagerste
;
awt9r å fram (Vens.), frem og tilbage:
apr o fram æ liq lånt (Vejr.) ordspr. ; de
gor te aprs (Han h.); te aqps (Agger);
jfr. plt. achter.
agterben, no. aprhijpn æn (Hanh.)
bagben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
