Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1( agterbåd—akkordere
agterbåd, no. aprbuwar (?) (Sall.)
skibsjolle i fangeline efter fartojet.
agterende, no. apræn æn (Lild. s.)
;
awtar^ æn (Tolstr.) ; awtdræn (Himmerl.)
den bagerste ende af noget.
agterkast, no. aprkåst (Hmr.) det
ved kastningen bagerst faldne letteste
korn, modsat framkuwsn; jfr. agter, efter.
agterkorn, no. se agter.
agterlig, to. apP (Lild s.), mods.
fremmelig.
agterrå, no. awt^rrp {{] (Vens.)
bagredet på undervognen, træstykket,
hvorpå de bagerste aksler sidder; jfr.
forrå.
-agtig, afledningsendelse for tillægs-
ord: -awtø, -awt9 (vest,j., sønderj); -ajte
(Thy, S. Hald, Sams); -ac9 (Vens.), jfr.
plt. achtig, med henvisning til plt. acht,
art, beskaffenhed, se Schill. Liibb. -achtig.
;
— se barn-, bitte-, gammel-, gron-, hoj-,
knap-, kort-, lang-, lav-, lidt-, lille-, lyd-,
meget-, nær-, silde-, stak-, tidlig-, tyk- osv.
agtsom, to. awtsom (D.); ajtsom
(Harsys.). — 1) lydhør. 2) lydig.
ahøres, uo. se afhøre.
aj, fho. se ad.
ajel, to. og smsn. se adel.
ajen, ajer, steo. se anden.
ajenster , bio. ajænstf)r (Vens.)
straks, jfr. agjænst, vedjenster, jenster.
ajer, fho. se under.
ajerles, to. se anderledes.
ajle, uo. i udtr. han ggr o ajPr o
wajPr (Agger); også siges: sajPr o
wajPr, om en, der aldrig kan blive
færdig med noget ; mulig stammer ordene
fra handel (hajel) og vandel (wapl).
ajle, uo. ajl -dr ajl el. ajPt (D.,
vestj.) 1) pisse, om køer, jfr. stalde.
2) pisse blod, om køer (Verst).
ajle, no. ajal de (Thy, Mors og
sydpå; vestj., sønderj.); ad^l c?e (Hvejsel)
;
[bl] (Vens.) ; ål (Nørvang, Tyrsting, Vrads,
Bjerre, Vor,); h.est. åPn (Hads); æt
.(Fjolde) — kopis, møddingvand ;
jfr. Sch.
Liibb. 1. 14. 11., adel. — jfr. ko-, mød-
ding-.
ajleflo, no. ajdlfio æn (vestj.), det
samme som ajlestand.
ajlegrob, no. aj9lgrpv æn -ov (vestj.)
uringrøften i stalden.
ajlehul, no. ajdlhwol æn -Pr (vestj.)
et hul, hvori møddingvandet samles.
ajlekule, no. ajdlkul æn (vestj.;
Sundv.) = ajlehul.
ajlens, to. se anderlunde.
ajles, to. se anderledes.
ajlestand, no. aj9lstån æn (vestj.)
et sted i stalden el. ved møddingen,
hvor urinen samler sig.
ajletønde,, no. ajltøn æn (vestj.);
ad^ltøn æn (Hvejsel) tønde til at samle
møddingvand i.
ajlevand, no. ålwan de (Vejle) —
-
ajle.
ajlevogn, no. ajluw^n æn (vestj.)
vogn til at køre ajle ud på marken med.
ajling, no. åPri de (Silkeborg) =
ajle; åPifs/van (Gjern h.) — ajle.
ajløber, no. se adløber.
-ajst, se ast.
ajster, se andensteds.
ajt, no. og uo. se agt, agte.
ajåns, se ijåns.
ak, udrbso. ak (Malt. vist alm.),
åk enda, næj sip!
akavet, bio. akawd, akaipH (Rgk.):
awkamd (Hmr.); akawH (S, Hald);
akawdf (Støvr. h.); akatva (Sams) — 1)
hurtig, hovedkulds (Sams). 2) ubehjælp-
som, klodset, kom a— fræ H, hær sa’
a — ad (vestj., alm.). — jfr. isl. åkafr.
ivrig, hidsig.
akkeleje, no, J. T. en plante, aqui-
legia vulg. L. (Århus).
akke, uo. [de æ skit å de æ dæj
(dejg) ! soj æ kun^ da haj æ haftn ak<)r
i æ haJctrån)] (Sundv.) Kk. 103. \\m..
forrette sin nødtørft.
akkelig, to. bio. Mb. dygtig, stærk,
hæftig: en akk — frost, det fryser akk —
(Slet h.); jfr. isl. åkafligr.
’
akkeneje, no. ak^næj et (Hors.-
Odder-Skanderb.), ak^net et (Hads, Ning
h.) — udbygning på udhuse, hvorpå der
findes en luge til at forke sæd el. hø ind
igennem; jfr. ark, gjævMng, høgab, korn-
gab, vindue.
akker, no. se anker.
akkord, no. akå’rt een (vestj., alm.)
= rgsm., jfr. fr. accord, overenskomst.
akkordarbejde, no. akårtarh^d
I
(vestj.); akårtarbit (Silkeb.) — arbejde,
som udføres i akkord; akårt-arhejt de li
bæjst (Vest. Lisb. h.), Skgr. 1. 86. 355.
akkordere, no. akårdij’^r -ar –V
(vestj.) =^ rgsm. ; han betalte skipperen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
