Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
akkurat—al 17
den tønde guld, de var akkorderede om,
Kr. V. 186.; jfr. fr. accorder, komme
overens om.
akkurat, lo., bio. ak^rå’t (veslj.,
Søndcrj.) nojaglig, = rgsm. ;
„oltei^ jek
så akdrbt som et klåktverk", Grb. 118. 46.,
jfr. lat. accuratus, nojagtig.
aks, no. aqs æn == flt. (Åle s., Agger)
;
aqs ed –= flt. (Mols), de gi. otvs; aqs (Horn.,
Gisl.); arvs h best. awst flt. aws (Tolstr.,
Btugl.; Sams); åws æ;/. =^ flt. (D.) ; åws et
flt. (Agersk.); aws et == flt. (Sundv.,
Angel); oqs «;«== flt. (Thy, Mors, Hanli.),
ik. (Slet h., Himmerl., Øland) — et aks,
sædvanlig om byg, her og der om hvede,
sja>lden om rug, fap folk så^ksr bqs åm
héstt^n (Lild s.) ; se : vippe, rosme ;
—
jfr. byg-, hvede-.
1. aksel, no. awsøl é best. -t flt. -9r
(Vens.) ; dws9l et -9r (S. Hald) ; åwsH el.
bws9l æn -<>r (D., Rkb., Mors, Thy, Vejr.,
Hjelmsl., Bjerre, Tyrsting, Vrads h.; Sams
huk.; Sundv., vestsl.) — 1) skulder, han
sej9 te bws9l (vestj.), om barnet, der
sidder på den voksnes skulder; de go
unt i mi jæn bwsle (!) ^* i beqe mi
bwsb (Gjedved); jfr. hærde, sml. isl.
6x1. 2) pukkel, knude (vestsl.), se Kk.
oksel.
2. aksel, no. bqsH æn-9r (Thy,\eir.);
bws’d æn -9 (Sundv.) ; aqsdl i [-3] (Sams.)
;
awsel h best. -t flt. -dr (Vens.) — akse
på vogn (Sams., Sundv.), på slibesten
(Vens.); krumtap på hjul (Thy, Vejr.);
jfr. lat. axis.
akselben, no. åwsolbipn æn -pn
(D.) skulderblad.
akseljærn, no. aws9ljan e best. -jant
(Tolstr.) akse af jærn, f. eks. på en
slibesten.
akselsadel, no. åws9lsapl (Hmr.
h.) ; bwsHsål, bwsdlsåsl (Thy) — ri bws—
el. ri i bws—; sed te bws—, om born,
ride på voksnes skulder; kom åp te
åwsdlsajpl (vestj.); å ri te bwsdlhajpl
(Mors), kori^umperet udtale af „aksel-
saddel" el. = „ akselhandel " ? se handel;
jfr. akselsæde.
akselsmorelse , no. bws9lsmørdls
itk. (Silkeborg) prygl; met o— past di
it om å fo noj bw , Tkjær s. 88, jfr.
pukkelfedt.
akselstok, no. aivs9lståk i (Sejlstr.,
Vens.) ; bwselståk æn (S. Hald h., Bj. h.)
;
P’eilberg: Jydsk Ordbog.
bwsdlståk æn (Hvejsel) —- aksen på vognen,
hvorom hjulet drejer sig.
akselstykke, no. dws^lstøk een -sr
(D.); bwsalstøk (Lild s.); awsalstøc é -dr
(Vens.) — skulderstykke på en skjorte.
akselsæde, no. (Bork s.) Molbech:
ride akselsadel, el, sætte en til aks —, om
born, der sættes på skuldren af voksne
;
jfr. akselsadel.
aksle, no. åws9l, åwslør (D. ; Mors.
Mb.); btvs9l -slår -salt -salt (Andst h.)
— 1) løfte på skulderen, aksle, f. eks. en
sæk; magte, tumle. 2) strække sig ind
med en huk el. vinkel: den mark aksler
i min lod. Mb. efter Viborgs saml. 3)
føre på aksel , aksle sit korn til staden,
•
køre (Slet h. Mb.), se aksel 2.
-akslet, se jærn —
.
aktengaf, se arkensgab.
20 al, to. og smstn., se adel —
.
al, to. se ajl.
al, bio. se årle.
1. al, to. al (Lb.) grådig, om msker
og dyr; al te å ed.
2. al, no. al (Agerskov; hele Norre-
jyll.) ; al best. alt (Sejlstr. Vens.) ; ål ed el.
æn (Himmerl.) ; abr (Braderup, Sønderj.)
;
al9 (Angel, Hag.) — al, en stenart.
3. al, to. ap al ål (vestj., Hmr.), om
30 msker: han ær al i æ røk, slejrygget.
3. al, to., bio. å| cå,t ål (D., vestj.);
bl ble bl (Vens.); bl (Heil.); bl bit bl
(Sams); bl bit bl (Sundev., Ang., Mel-
lemslesv.); bl bit (Fjolde) — 1) to. al,
alle = rgsm. ål mij^r mjæst (D.); bl
fø9n, i jet å ble, i ble fal, i ble, bl
slaw^ls folk (Vens.); no hår æ ventsr
æn mæ ål (vestj.), d. e. helt; o res væk
mæ ål, d. e. for aldrig mere at komme
40 tilbage ; ve do hami dæpr Kår9n , ska
do mis9l ha hin mæ ål (vestj.), d. e. ej
til tjenestepige, men til hustru; han hlotv
hæn i de ål (D.) blev borte i det samme;
de wå glu9n ow^r ål, over det hele;
ål æ hijdl9 mæn (D.) hele mængden; de
wår ål de a kåm (D.), d. e. jeg nåede
med nød og næppe at komme; se særlig
artikel: alt det. 2) bio. som forstærkende
tillæg til en stor mængde ord el. tale-
50 måder; liq al nys (Mors) ganske for
I nylig; al stel (Thy), bl stel (Himmerl.)
i
helt stille; al de sam (Varde) det selv-
j
samme ; ål guw9, ful, hvæs, syq, hel god,
I
fuldosv.; åf Arørjæw (Hmr.) hver eneste
;
2
k
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
