Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
li alarm —alene
ål Uq tcær^ ål mosens jæn (veslj.) helt mut-
ters ene; de æråljænsdan{D.) ganske ens;
ål kol, warm, hwid; hor (D.); dit heslt
(Ang., Sundv.) ; de du^r ålhe^l int (Bradr.)
;
olhel (Agersk.).
alarm, no. ala’rm æn (alm. ); huk.
(Vens.) ; halaym (Himmerl.) — bulder; da
wardt wal æn ala’rm, om æ kat tow æn
2)øls; noget at gore blæst af (Andst h.);
gor æn ala’rm, jfr. fr. alarrae, ital.
aU’arme, d. e. til våben.
alat, to. ala’t (alm., D., Lild s.)
rask og villig, om msker og dyr, jfr. fr.
alerte, ital. all’erta, på post.
albu, no. alho æn alho9 (Sundv.;
Tyrst. Vr. h., Bjerre h., Sall., Horn. h.);
alhow if best. alhom, flt. albdwar (Sejlstr.,
Vens., Sams); albdw -a (Hjelmsl. h.); ålbo
æn -9r (D.); ålho -dr (Agger, Hmr. h.);
ålb9 æn (Fanø); almbåw æn -9r (Fjolde);
almbok æn -dr (Braderup); armbow -ar
(Mols h.); armbow æn -dr (Angel). —
1) albue. — 2) bugt på en vej: æ væj
gor æn ålbo; dæn ålbo om te Sordns (D.).
Han æ kom9n omkreri æ albo, over det
værste (Malt h.).
albulap, no. ålbolæp æn (D.) lap på
albuen.
albustød, no. ålbostød^ æn == flt.
(D.); armbowstør (Lisbj. v. Årh.) albue-
stød; ålbostød o kærdstnød de æ håt,
mæn de stor g, mæn de gor snar
owdr (Hmr. alm. ordspr.); ålbostød o
pølstøsf o 1cærestsår9 o hawsnød, det
lignes ved den hårde død (vestj.); „albo-
stø å éncmqjs sår9 wor ene swo léii"
,
Grb. 96. 3., i Sønderj. stilles a— sam-
men med skefpbensstør; jfr. Skgr. II.
59. 312.
albusvend, no. ålboswæn æn -n
(D.) — 1) opvarter ved gilderne; han går
ved gæsternes albuer (D.); en af brud-
gommens nærmeste slægt, der i forening
med brudepigerne er skaffer og bærer
for borde; han følges til kirke med en af
brudepigerne (vestj.). 2) brudgomsfører
(Hmr. h.).
alde, no. al æn (Holmsl., Fjends h.)
pande: a skal ha æn kle om mi al
(vestj.); jfr. and. i
aldefader, -moder, no. se olde —
.
aldenbrænde ,
no. se almbrænde.
aldenstund, no. åldestån (Mors) =
rgsm.
alder, no. åhr æn (D. , vestj.);
ohr et (Fjolde); oh i (Sams); bpr e
(Børgl.); dl9 æn (Sundv.); åhr et (Bra-
derup, Angel); opr æn (Horn., Slet, Heil.
h.) — 1) = rgsm., han æ nåt ve æ åhr,
noget oppe i årene (Hmr. h.); it høt
åhr (Braderup); jfr. borne —. 2) i tvår
åhr, i vor tid (Hmr. h.).
alderdom., no. ohrdom æn (Horn.
11.); huk. (Vens.); ahrdåm æn (Agger)
= rgsm.
aldermand, no. se oldermand.
aldrende, to. ål9r9 (D., Sall.); dhr9
(Slet h., Vens.); åhr9n (Gisl. li.) = rgsm.
æn ål — man; jfr. halv
—
aldrig, bio. aldri, ohr (Vens.);
aldriq (Himmerl.); obr (Heil. h.); ohr,
ahr (Bradr.; Sundv., Fjolde); åhr (D.,
vestj.) — 1) ikke nogensinde: do ska fp
9t om et far, så åhr (vestj.); åhr i mi
dqw (D.) aldrig nogensinde. 2) i hojeste
grad som tænkes kan: han vil hå dt,
om 9t så wår åhr så dyr, om han sku
go åhr så lånt får 9t (vestj.); åhr så
gåt, så let (= lidt) (vestj.); „oh så
snot", Grb. 16. 14.; åhr æn bet, æn
smit9n, æn kuw9n, æn plok (D.) ikke en
smule; „aldrig snarere barnet er født",
Kr. VI. 255. 32., d. e. ligesåsnart som.
3) ikke sønderlig: de war åhr læri (D.).
4) i Mellemslesv. alm. med en nægtelse
efter: sjæl ha hær ohr erpn lik (Ang.)
selv at eje, have noget, har ingen lige;
dær hær ohr erpn væt {vært Bradr.), de
kan ohr ek go an (Fjolde) her har slet
ingen været, det kan slet ikke gå an.
ale, to. se årle.
alen, no. aln (Angel) ; al æn = flt.
(Mors, Thy til sproggrænsen); al æn
40 == flt. (Sejlstr., Vens.) ; al æn -d (Gjedved)
— 1) alen som mål ; de æ nåk tåw el. træj
al a jæn støk (D., alm.) fig. om hvad
der er af samme beskaffenhed. 2) alen-
stokken, hvormed der måles: al æn -9r
(Agersk., Fjolde) ; al æn -9 (Verst, Sundv.)
;
do ka mæl frå’ dæj mæ æn stakH al, o
bid æn knap å! (Vejle), til en, som be-
brejder andre fejl, han selv har; jfr.
fire —, fem —
.
alendig, to. se elendig.
alene, to. bio. å|^æw (D., Hmr. h.);
oljæn9 (Horn. h.); åljænU (Hjelms!.);
dljæmr (Mols); aljæn9 (Sall.); ål jændd
(Heil. h. , Himmerl.); oljæmr (Vens.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
