Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bakketrug—balk 43
og stærke og bruges til kurvefletning;
dæn løb bensr di mæ bakstdw; de æ di
sttpr å séj réd’fr o klettaq^d.
bakketrug, no. haktråiv æn (Holmsl.
kl.) en træplade, ^’4 al. i firkant, hvorpå
bakkerne, fiskesnorerne, lægges, når de
er „est", o: maddingen sat på.
baksblok, no. baksblåk æn (Tøn-
der); når der skæres korn, raps i kogene.
be’r^t, drukket fuld (Sundv,); slå en på
øret (Vens.).
balberkniv, no. holbij^’drknyw æn
(D.) = rgsm.
balberkost, no. bolbijyrkwdst æn
(D.) = rgsm.
balde, no. bal i -Ur (Vens.); bal
æn -9r (Thy, Agger) ; bahr æn -dv (Sall.)
— 1) om fodens, håndens, rumpens
leder en forskærer {fårskøsiør) arbejdet, lo store muskler, især om de sidste ; huma’rp
med visse mellomrum stryges seglene
;
det stykke, som skæres mellem to hvile-
tider med strygning af seglen , kaldes
en b — , rimeligvis fordi der bliver tid
til at tage ny tobak.
baksbrev, no. haksbrow et (Ager-
skov glds.) papiret, posen, kardusen,
hvori tobakken købes, se brev.
bakse, uo. baqs-{Rkh.)’, baqs -dr -dd
ris ska dæ te di row? — tyw! ti te
dæn jæn bal, tyw te-tåw (Ribe), alm.
drengevittighed. 2) æ bahr (?) flt. (Sall.)
opskyllede sandrevler ved stranden. —
jfr. bolde; ast-, fod-, rov-.
baldehule, uo. balhuwdl (Silke-
borg) i ud Ir. b— æn træsku, hule plads
ud for fodens balde.
balde-korn, J. T. 308, toradet byg.
(Agger) 1) anvende kræfter på atzohordeum distichum L
tumle, magte: b — mæ æn støk træ. 2)
have samleje med (østj.).
1. bal, no. bal æn 6a?9r (Vens., vestj.),
itk. (Løgst.); bal å hest. bah flt. bahr
(S. Sams) — gilde med el. uden dans,
forsk, fra legestue; til bal møder man
parvis, véd i forvejen, hvormeget hvert
par skal betale, den ene gang betaler
så karlen for sig og sin pige, den anden
balder, no. båhr (Mors) larm,
bulder; så hår dæn båhr æn!" så æ
man, han task åp æ ywlawt^n; jfr.
rabalder ?
baldre, uo. bahr el. båhr -9r -at
-H (D.); bbhr (Bjerre h.); bahr (Løgst.,
Framlev h.) — dundre på, banke med
larm, f. eks. på en dor, se bomre; „a
bålere jo løs ijæn å sæje", Ywlb. 7,
gang hun for begge, pigebal (s. d.) (Silke- 30 buldre løs med ord; „han båleret jo u
borg) ;
jfr. danse-, fastelavns-, jule-, kjøbe-,
par-, pige-, profet-, sidde-, spille-.
2. bal, to. bal (Holmsl. Lb.) ; dær æ
et snø te b — mark, = vild, bar mark;
ud o æ bal }nj9d (Lb.) ud på den vilde
hede ; andre steder siges : te bår, flåd
el. slæt mark (D.) , di so et ud^n de
bah haw (Himmerl.) ; udtr. synes at svare
til: ud o æ dom syjp (vestj.) ud på den
o stuelen, smst. 73, gik larmende ud af
stolen ; bahr (Vens.) leve flot, gore mange
gæstebud.
baldyre, uo. baldyr (vestj.; Mds.
h.); den gamle betydn. at brodere har
jeg ikke sikkert truffet; derimod alm.
om at prygle en brun og blå; han æ
blowan gåt udbaldyrH i æ huwd (D.);
et træ, som alle grenene er hugget af,
vilde sø; jfr. Kalk. hældet og 2. balle. 40 en mose, som alle knoldene er blevne
balans, no. bala’ns (Ribe); det kan
jog ikke holde b — ved, holde god el.
ringe b— ved noget = stå sig godt el.
dårlig ved noget.
balber, no. balbif^r æn (D.); bal-
bij’rdr i -dr (Vens. ; Sams.) — barber =
rgsm. ; hwa fåskæl æ dær mæl i bal-
bifr^r å i høstkgl? — høstkgli ma sput
i stobdrn, de ma balbijydri ene (Vens.).
afgravede på, er blevet godt baldyret.
baliere, uo. ’
„Smæjen å Jakob
Tonglon ha mærket te han balleret",
Yv^^lb. 34., skreg, klagede sig.
baling, no. bqhri æn -dr (D.);
bdhri æn -»r (Malt) — en hugget lægte,
de savede nævnes lapr, jfr. Rietz boling.
1. balk, no. (Ang.) bruges om de lange
stænger i sidestykkerne til vognfadingen.
balbere, uo. balbijyr, balber (alm.) fio over- og under-, jfr. lærrings
1) afrage skægget, barbere; æ kre
hå balberat 9t gåt (Malt) = ædt rent
med. 2) snyde, bedrage, han æ blou^n
b — te tænørdn (Løgst.); han blow bal-
2. balk, no. balk æn -Ik (Agersk.),
flt. -Ikar (Fjolde ; Ang.) ; bolk i- Ik (Vens.),
flt. -Ik (D.) ; balk i (S. Sams) ; bolk æn
-dr (Vejr., Løgst.); bwolk æn -dr (Him-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
