Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bejlesvende—belukse 61
vedkommende trofast; spinder den der-
imod op igen, er bejleren ikke til at
lide på, J. K. 63. 49 ; de store skrædder-
myg kaldes bejlere (Mors).
bejlesvende, no. hæjlswæn, flt.
(vestj.) smågran af kaffebonner, som
svommer i koppen.
bejre, uo. hæjr -sr -dt (Mellems!.)
kime med kirkeklokkerne; plt. beiern.
bejring, no. se bedring.
bejse, uo. og smstn. se bese.
bejst, to. og smstn. se bedst.
bekajet, tf. bakap (Vens.) besat,
belagt med; b— mæ luks, fnat, osv.
;
b — mæ ukruk, om marken.
bekjende, uo. b^kin -nar -kæn -kæn
(D.); bsc^ -j^r -cænc -cænc (Vens.) — 1)
tilstå; nær 9n b^kin^r, blyw9r æ straf el
så hor (vestj.) alm. tim. ; æ tyw blywdr
et strafdt få de te han stæl, mæn få de
te han bakinør (vestj.); i kortspil, lægge
kort til af samme farve som udspillet;
a ka htværksn stek æh bekin, kan intet
udrette. 2) å vær Jæn bekæn, vedgå at
man kender, kendes ved en person eller
sag; æn bekæn man, en mand, man
kender; de ka do åhr vær bekæn, de
korn9r vm- en do komar sjæl. 3) de fæk
a o b— (vestj.) det måtte jeg prøve, jfr,
befinde, befølge.
bekjendelse, no. bakinals æn (D.);
-k- (Andst h.); bacæjpls æn (Vens.) =
rgsm. ; å gå te b — mæ nåw9d; å dryw
jæn te b — (Andst).
bekjendt, to. bakæn (D.); bdccqj
(Vens.) — 1) vitterlig, kendt af alle; „de
war i maj, wal bdcæj men ubanownt"
,
Grb. 142. 1; han æ vil bakæn, mæn let
b9rdmt (vestj.) ; o gør b^kæn mæj (D.).
2) b9kånt epo (Lild s.), bdkånc åpå (Vens.)
med godt håndelag til, vel kendt med,
som har færdighed i; han æ swær bakånt
epo å lyw (Lild s.).
bekj endte, no. bokæn el. b9kænt9r3
(Andst h.); b9kæn (D.); b9cænc æn -9r
(Vens.) — personer, som man kender;
de æ jæn a mi guw9 b9kæn el. -kænt9r9,
jfr. kjendinger, kyndester.
bekjendting, no. b9cøncevi i (Vens.)
= bekendt person; ,jtref åpå i gamøl
b—", Grb. 38. 23.
bekkabon, no. J. T. 260. en plante,
tykbladet ærenpris, veronica becca-
l>unga L.
bekkasin, no. bækasi’n æn -3r(Mors)
en fugl, scolopax.
beklage, uo. b9klgw -w9t (D.);
b9klaw -9 -9 -d (Sundev.) == rgsm.
beklakke, uo. (Ang.) Hag. b— en
person, bagtale, se besnakke, beklikke.
beklemt, to. b9klæmt (D.) = rgsm.
beklikke, uo. b9klek -9r -9t (Lindk.)
;
b9klek -9r -9 (Vens.) — tale ondt om,
10 sætte en plet på; „de ka da no å wær
jet skrit te jens grav^ å sie si foræller
beklækket", And. B’egr. ; htsk. klecks,
en plet,
bekneb, no. i udtr. o vær i b9knen
mæ (D.) i forlegenhed med.
bekomme, uo. b9kom -m9r -kam
-komøn (D.) = rgsm.; wal bekotms! vel-
bekomme; „di ha wat jywt to os tij åpå
9n pas å wa b9kom9n dem e beta jit"
,
20 Grb. 193. 38, d. e. havde fået sig et
barn.
bekomst, no. b9komst (Andst h.) =
rgsm. ; han fæk hans b — å 9t, alm.
bekoste, uo. bakåst -9t (D.) =
rgsm.
bekostning, no. b9kåstn9fi æn -9r
(D.), huk. (Vens.) = rgsm.
bekvem, to. b9kwæm (D.) = rgsm.
;
b — til at sove, spise, d. e. sovnig,
30 sulten (Gjerrild s.).
bekvemme sig, uo. b9kwæm sæj
-9t (D.) = rgsm.; „de ku hon it be-
kwæmme sæ te", Tkjær 2. lo,
bekymre, uo. b9køm9r tf. -mr9t
(D.) = rgsm.
belagt, to. wær b9lo mæ bøl (Vens.)
være besat med bylder.
belave, uo. b9law sæj (D.) = rgsm’
belejen, to. bio. b9læj9n (D. alm.,
40 Løgst. , Framl. h.) bekvem ,
passende,
I
belejlig; ordet er mulig tf. af hgge, altså:
beliggende; marken er mæ gråw b—,
ligger bekvemt, de æ mæ et b— idaw,
det er mig ikke belejligt; de leq9r ham
b9lej9n får (Mds. h.)
belejlig, to. b9lejU (Vens.) = rgsm.
;
de ær et b^læjp no liq (D.).
belemre, uo. balemør -mr9r -9t -9t
(D.) = rgsm.; plt. belemmern, Schiitze,
50 stuve noget så tæt, at man ej kan
komme forbi.
beligge, uo. i udtr. han hår b9læj9n
hin (Ølgod s.) bevangret.
belukse, uo. baloks -ar (Sall.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
