Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 beluntelig—ben
h9lo(is ’dr (Agger) — narre, bedrage;
æ har ka æn læt h —, born kan man
let narre; jfr. luks = skælm; bornespr.
beluntelig, bio. (Vens.) komme b —
til noget, på lumsk måde.
belure, uo. hdlur -H (D.) = rgsm.
belægge, uo. hdlæq (Hmr.); h9leq
(Andst) ; hdleq -qdr -lå -lp (Vens.) —
1) snakke op, fremføre beviser, grunde:
guw’O te å h— hans tål, hans uw^r (vestj.)
2) h^leq! er tækkemandens råb til den,
som stikker tækkenålen ud, når denne
med tommelfingeren skal holde tække-
rebet fast, mens tækkemanden trækker
halmsimen til sig (D,).
belæst, to. hHøst (Vens., vestj.) ==
rgsm.; „Pali Fegs wa groni9 h—, får
haj ha studijra te prejst" , Grb. 198. 11.
-beløb, no. se penge-.
beløben, to. bdlåvdn (D.); h9løv3n
(Andst h.) ; h9låf9n (Valsb.) — om per-
soner, færdig i noget, dygtig, h— i æ
dansk (Valsb.); en b— kål, hun, as9n,
snild, som forstår at vende sig; „de æ
en beløvven kanalli", Yuelb. 49; h— i
æ mon, dygtig til at snakke, alm.
beløbekniv, no. hdløhdknyw æn
(Tovstrup) et redskab, som pottemagerne
bruger til at glatte de drejede lergenstande
med.
bems, no. hems æn (Fanø) liv-
stykke med skort til yderklædning for
små drenge, for de få bukser ;
jfr. lanne.
bemærke, uo. bemærk -H (D.) ==
rgsm.
bemoje, uo. == rgsm., a vet et bd-
moj dem mæ H (D.) volde besvær, møde.
ben, no. hen et ben, ben (Sem,
Agersk., Brader.); besn et bedn (Sundv.);
bian et hpn (Ang.); bijpn e best. -t, flt.
bipn best. bjæn (Vens.); bipn (Heil. h.);
hipn å [best. bijpnd] (Sams); biin et =
flt. (Hjelmsl. h.); bin et flt. hin og hin
(Søvind s.); hijpn æn bjæn (Vejr.); bipn
æn biprm’, hijpn (Thy, Mors); bij^n æn
bijdn, bipn (D. vestj.; Halling) — 1) ben
til at gå på, om msker og dyr, flt, hen
(Agersk.); bipn (Thy, vestj.); af alm.
tim. og ordspr. kan mærkes: æ hijsn
lydr ham gåt (vestj.) mods. han slori
knuddr o æ bij9n; æ bijdn slor fif un
drojsiq el. fif un dortiq (plt. 35, o:
XXXV) (Malt), d. e. de går over kors;
han graiver klyn mæ dæn jæn bijdn o
skær såj mæ dæn anan (Vejle) el. slor
løri mæ dæn jæn bijdn o graw9r tara
mæ dæn nån (vestj.), el. graver flager
med det ene ben og hugger hede med
det andet, Kk. ordspr. 53. 595., el. hoqdr
løs mæ dæfi jæn bijpn o ryu^r samal
mæ dæn nå^n (vestj.), om den, som er
krum- eller skævbenet og svinger med
benene; han ær i æ be^n (Vlb.), o æ
o bijm (D.) oven senge ; han sipr te æ lor,
om han hår æ bijdn (Andst), om den
stolte ; stå mæ jet ben å hvær sij æ grpf
(Nordslesv.), o : bære kappen på begge
skuldre; han får den bette grå vædder
imellem benene, Kr. V. 134, d. e. kom-
men op at ride på den; han hår bijdn
som fate falk hå ?or (vestj.) d. e. tykke;
hun hår væn æ åwdræn nijar a hin bijdn
(vestj.), de Qr klodsede; han hær spil
20 kart mæ æ stårk å vonen æ bedn (Mel-
lemslesv.) om den, som har lange ben;
han tæjdr dt te bens (vestslesv,) o: går
til fods; han æ goi te bens (smsts,) rask
fodgænger ; hruq di bijdn, de hår do dm te
(vestj.); o bræk dn bijdn gor liså unt o
dn spare som o dn stålstud (vestj.); drek
æ bijdn åp (Andst), drikke sig fuld_, så
man ikke kan gå; „haj fik hin å go
åpå", Grb. 49. 122 = rgsm.; hun hår
30 løs bijdn el. smg bijdn i æ maw (vestj.)
er frugtsommelig; kast bipn får (Andst),
spænde ben for; leq si bijdn, hu dæ kør
eydn påpmcen el. uøn el. hur dn ka tæj
dm omån (vestj.) gå i seng; vær rask
el. reri te bijdns; spæn bijdn får (D,) =
rgsm,; stryq bijdn (D.) skynde sig; stg
ud o æ bijdn lisom dn mawdr såw i
frost (Andst) o: stå og skræve; hun
komdr åldr o hiti sun bijdn igæn (D.)
40 O: bliver aldrig rask; sæt æ låy bijdn
ifår (Malt); han må jo sætte det lange
ben æfor, Kr. VI. 27. 37, sætte det lille
ben foran (Vejle), skynde sig = tæj æ
uld ben onør æ arm å sæt de låri æfår
(vestslesv.) ; tæj dæn jæn bijdn o æ nak
o dæn andn ondr æ årm (vestj.); ta bjæn
mæ sæ (Vens.); „ja, prejsti uw å tøjdn
å te bjæns ole de haj ku løb", Grb. 88,58;
tæj te bijdns (vestj.), skynde sig, ile
50 afsted. 2) personer: dær va kons jet
antdr to bedn hæn (Valsb.), kun en eller
to personer i kirke; om vildt: dær æ
næstdn ene I bijdn å åpdryw (Vens.) ikke
et eneste stykke vildt. 3) ben i kød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
