Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blindtosse—blod 89
blindtosse ; no. (Horsens) et kort-
spil = nysgerrig hanrej.
blinger, no. hleriar æn -» (vestj.)
bæveræsk, populus tremula.
blingre, uo. bl^ti^r -rirsr (vestj.)
blinke med qjnene i et væk.
blingreløv, no. blsfiarldw (vestj.)
kaldes de små forkrøblede bæveræsker,
som årlig skyder op i den sorte hede
på steder, hvor der tidligere har været i
o
skov; de blive knap alenhqje og ædes årlig
af fårene; jfr. blingele, J. T. 181. 328.
se skade no. (fugl).
blingreoje, no. bleti^ryw æn (vestj.);
hle^kyw (Mors) — en person, som blin-
ker; tillægsnavn til skallen, se aborre.
blinke, uo. hlerik -ar -H -H (D.);
bl9iik -9r -d (Vens. ; Heil. h.) = rgsm.,
bl— mæ æ ywn; „kohn (karlene) blerikd
å bleriks e ham, de haj skut tij me de",2o
Grb. 58. 60; htva ska dæn blerikin te?
(Agger); jfr. blunke.
blis, no. bles æn (Thy); bles æn
(D.); blæs æn (Hmr.); blæjs é (Vens.;
Agersk.); blæs æn (Sams) — hvid stribe i
panden på en hest; almindeligt hestenavn;
hoppen kaldes blæs, hesten blis (Sams).
blis-and, no. blæstån æn -ærtør
(Mors) anas Penelope; bles ån, fulica
atra & aterrima, Schade Beskr. ov. Mors, 30
s. 162; også i hans håndskr. saml.;
Årh., Sgr. III. 160. 900.
blishone , no. bleshon æn (Rkb.)
en vandhone, fulica atra; bleskålo, flt.
(Sams) Sgr. V. 45. 423, er formodentlig
blishonens han.
blisset, to. bles9 (D., Løgst.); blest,
blæst (Thy) ; blæst (Mors) ; blæs3r (Vejr.)
;
blæs<*r^, blæds9 (S. Sams) ; blæsif (N. Sams)
;
J?æ;6-3 (Vens., Agersk., Andst) — 1) blisset, 4o
om en hest, med forskellig smstn. efter
hestens lød; se hjælmet, stjærn; jfr. brun-,
grå-, rød-, sort-, strevel-. 2) no fåb
blesd toj (D.) altfor spraglet og skinnende
;
de æ flåt fald blæs^ gomån (Holmsland),
siges om alt overvættes spraglet el. glim-
rende, om klæder f. eks. 3) et udtryk
(;m fuldskab, alm., blæjsd er mindre end
bkejsful (Agersk.).
blister, no. blister æn -dr (Thy) so
en slags saltvandsfisk, så lang som en
kabliau, blålig af farve, men smallere,
med langt smalt hoved, den fanges til
visse tider i Thy; gadus merluccius.
blit, blitting, no.. Mb. se biet, bletting.
blitte, no. biet æn -ar (vestj.) en
art søfugle; jfr. broge-.
blive, uo,
blyw -w^r blotp hl6ip9n (D., Spandet),
tf. blow^n el. blowdn (Rævs, Thy);
blyw -dr bløw bløwm (Lild s.. Heil.,
N, Sall.), nt. hlywdr (Vens., Sams,
S. Hald, Støvr., Vor, Hads, Års,
Hornum, Gjern), tf. også: blowdn
(Søvind s.);
bliw -w9 blow -dn (Hvejsel, Kolding);
blyw -dr blow -dn (Bradr.), ft. blow
(Ang.); ^
blu -d blaw -dn (Åbenrå) —
1) = vorde; de blytvdr warm , han æ
blotcdn vre; de ka blyw te ålhån (D.);
et svagt barn ka nåk blyw te få de
(vestj.) o: kan blive rask, blive til noget,
trives; den fattige var bleven godt ved
det, Kr. V. 381. o: var kommet til vel-
stand; æ ku bloiv et ve atdr æ tyr (D.)
O: blev ikke med kalv; huddn skal a
blyw aw mæ ham? blive ham kvit; dæ
blytvdr et nåwdt å dt; hur æ han blowdn
axf> ? (D.) ; blyw hen i dt, besvime ; de æ
blowdn hen fåmæ, blevet borte for mig;
blyw hen i æ tegyjrdn (D.) blive borte i for-
beredelserne O: der bliver ikke noget af
sagen for lutter forberedelser; Ja, hwa
skal dt hlyw te mæ dt! også absolut:
han blow som han två kihrdt i æ row
mæ dn tældknyw {D.) kom i en tilstand
som om ... — Som omtrentlige grænse-
punkter, hvor „blive" mødes med „vorde",
kan nævnes Sem v. Ribe og Agerskov,
syd for skilles der jævnlig mellem be-
tydningerne; vorde (s. d.) bruges dog
også ved Randers o. fl. st. 2) forblive,
vedblive at være; han blow hjæm, hen
(D.); han blow o æ haw (D., vestslesv.)
o: omkom på havet; di blow ve dnadn
(Ang., Valsb.), de forblev sammen; „dejni
trøstd ham mé, de de bløw nåk létf, te
haj kam tdbaq ijen" , Grb. 70. 91, at det
varede nok længe; de to gamle blev af
deres egen seng og lå på noget halm,
Kr. V. 309; de ka blyw gåt (D), det er
mig ligegyldigt; å, de blywdr wal! (D.)
det sker vel ikke ; de blow. sin få va e va
(Ang.) det stod hen for hvad det var;
i Angel og Mellemslesv. synes denne be-
tydning af „blive" enerådig.
blod, no. bio de (D., N. Snede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
