Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blodstemt—blomst 91
blodstemt, to. hléstæmt (Mors) med
imdcrløbot blod.
blok, no. blåk i -»r (S. Sams);
blåk æn -k (D.); hak. (Vens.) flt. hlåk;
itk. (Sundev.) — 1) et stort stykke træ,
det tykke af træet til grenene (Sundv.),
stammerne saves i blokke, som har pas-
sende læsselængde; træstykket, hvorpå
ambolten hviler (Vens.); hoqblåk (D.);
cylinderen på tromlen, æ trom^lhlåk^^
(Vejr.); overført om msker: æn lih fast
blåkf stærk, fastbygget person ;
jfr. hare-,
kirke-, blokferbandt. 2) en sammensat
tridse (Vens.). 3) æn hlåk aq^r (Agersk.)
agre, som ligger samlede i et stykke;
fra udstykningstiden et større skifte i
agrene : æ syndrhlåk, twærhlåk (Malt)
;
et kort stykke agermark (Vens., Silkeb.),
jfr. blokke af, baks-, ovn-, strygeblok.
4) en sammengroet busk, f. ex. en blok 20
lavendler osv., Mb. 5) leq æn hlåk, æn ’
hlåk hlor, æn hamphlåk, horhlåk, rdwl9ii-
hlåk, syv9rhlåk (Rgkb.) sno et stykke
reb af disse forskellige æmner (blår,
hamp, liår, rævlingris, siv) i tojrelængde
= 4 favne, til får eller kør; hun ska
/ulk hlyw ståiv^n, dær æ gow9 nøj hlåk
får hin (vestj.) o: godt, nyt reb til at
tojre koen med; se tojreblok.
blokferbandt, no. et håndværks- 30
udtryk: å mur i blåk el, blåkførbant
(Støvr.), mure således, at fugerne i „kop-
per" (s. d.) og „løbere" (s. d.) kommer
lodret over hverandre, forsk, fra „kryds-
ferbandt" (s. d.).
blokke, uo. hlåk -dr -dt -H (D.,
Rkb.) — 1) blåk æ stowl ud, spile dem
ud med en læst; hlåk æn ræw ud (Andst)
== sæt æ ræn- o blåk, spile dens skind
ud; blåk træsku (Silkeb.) tilhugge træ-4n
stykkerne, hvoraf træsko forfærdiges, grovt
med økse; bl— jæn ud el. å (Andst)
vinde hans penge fra ham; han blåkdr
sæj åj} (smsts.) kommer sig hvad formue
angår; blokke sin bælg, fylde sin bug;
blokke sig, hytte sig i kulden, J. Saml.
VIII. 268. 2) hl— æn støk aw, hlåk æ
skar åp (D.) , når der på engen eller
marken er bleven et skår stående til-
sidst, deles det i blokke, så hver får sit so
stykke at slå el. høste, dette arbejde
kaldes da at blokke skåret op.
blokkemand, no. bl — sår havre,
se lokkemand; „blokkemand og jord-
mand", en leg (Nordsl.); hornene har
fristed på hver sten og kan kun gribes,
når de springer fra sten til sten; den,
som bliver grebet, er b — og j — og
skal atter gribe.
Bloksbjærg, no. blåksbjæra (vestj.),
derhen drager heksene midsommersnat
(vestj.) eller også til Bredsten i Norge,
J. Kamp 418,1397.; gid du sad på Bloks-
bjærg, Kok ordspr. 17. 175 (Sundv., vistn.
alm.) ;
go do te Blåksbjær9 mæ din tåtjk^r!
(Vens.) el. blot: go ’te Bl— (Vejle), o:
gå pokker i vold ! — jfr, Bovbjærg, Hek-
kenfelt, Høkkelbjærg, Naboskrog.
blokstykke, no. blåkstøk et (vestsl.)
et stykke af engen, som blokkes af (s. d.).
bloktromle no. hlåktrøm^l æn -ml9
(Sundv.) den sædvanlige tromle, mods.
reørøm^l.
1. blomme, no. blom [æn -3r] (Fjolde)
1) fingerende; skal i samme betydning
findes i Gjern h, 2) det indvendige i
hånden (Ang.) Mb.
2. blomme, no. og —træ, se plomme.
3. blomme, no. blom æn -dr (D.);
huk. (Vens., Sams) — 1) blommen i et
æg alm., sed som æn blom i æn ek, jfr.
bisp, provst; sml. dorl, hvidbold, rødbold,
æggeblomme. 2) ister i et slagtet dyr:
æ blom (D., Bj. h.), jfr. flomme. 3) æ
blom (Malt) harens hale i jægersproget.
4. blomime, no. blom æn -i>r (D.,
Mors, Sønderj., Fjolde) blomst, også væ-
vede el. trykkede blomster på toj; i
denne betydning alm. fra sproggrænsen
mod syd omtr. til Limfjorden; fig. de
slor blomar får æ ywn omæ (D.) når
man får et slag i ansigtet el. er ved at
besvime. — jfr. bi-, bæk-, kamel-, kar-
toffel-, kukkemands-, lamme-, maj-, nyse-,
onde-, rosens-, rug-, rød-, sirups-, å-,
blomst, bioster, leger, rose.
blommegård, no. blomgor æn (Ang.)
blomstei^have.
blommepotte, no. blompåt æn -sr
(vestj.) urtepotte.
blommeret, to. hlom9r9 (D., Vens.)
om toj med blomster i, blommet; også
om dyr: en sort- og hvidplettet hund,
en brunplettet hest kan kaldes bl — ; se
rød-.
blomst, no. blomst æn -»r (Vens.,
Thy, Mors, Heil. h,); blomst æn -dr (S.
Sams) = rgsm., bruges i Hjerm h. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
