Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 bog-^boghvededrev
huk, (Vens.) flt. høqar el. høq^r; flt. hodd
(Søvind); bodk æn ftofer (Brader., Ang.)
;
ho9k æn holes (Sundv.) ; hvjsJc æn bokar
(Egebæk) = rgsm., hål bpq owdr, før
te bpqs (D.) ;
„hon fåtal^ hwant de jik te,
næ di (heksene) kam te Troms cerk å
skul skryw9s ej i de røj bog", Grb. 152.2;
„Så tor haj (djævelen) i syjl å preks
trej hivohr i htva djæ paj å så skryw^r
haj djæ nawn mé djæt ijn bløw i en
grussis stu røj boq", Grb. 153. 14; han
kapetslfæstH H å æ swåt bpq (vestslesv.)
o: bandede; a ær et i hin bpq (vestj.)
o: yndet af hende; han wa tsfræs te æ
bøqsr wa bræn å æ skwolmæjstsr wa
hæn (Sall.) om den dovne dreng; sæt
jæn æ bosk (Sundv.) i kortspillet bunke-
hanrej (se rakker) tvinge modspilleren til
at tage bunken; se alter-, billed-, bonne-,
dag-, doktor-, glemme-, historie-, kirke-,
koge-, lomme-, lære-, læse-, mester-, node-,
navne-, pante-, prædikens-, regne-, regn-
skabs-, salme-, sang-, skatte-, skole-, skrive-,
skudsmåls-, tegne-, vandre-, vise-.
2. bog, no. bpq (Røgen s., Silkeborg,
Søvind s.); bu^q (Fjolde); bosk (Sundv.)
— frugten på bøg; dær blywsr mans
bpq ipr (Silkeborg).
bogbind, no. boqbin æn (D.) =
rgsm.
bogbinder, no. boqbinsr æn (D.);
boqbejsr i (Vens.) = rgsm.
boge, uo.
boq -sr bojt bojt (D., de gi.);
boq -sr bojt bojt (Agersk.)
;
bok -s bokt bokt (Sundv., Angel, Fjolde)
;
boq el. boq -sr boqt boqt (Vens.); —
1) banke, h — å æ dor, æn som en
(Agersk.) også: prygle, jfr. krøbbel-. 2)
ved flåning, skille skind og kød med
knyttede næver (Vens.) jfr. banke, bunse.
bogfinke, no. bofe^k æn -s (Sundv.)
;
boqferik æn -sr (D.); hoqferik æn -s (Sø-
vind s.) = rgsm., en fugl; samles bog-
finker i gårde om vinteren, bhver vejret
strængt, Sgr. III. 126. 604.
boghandel, no. boqhansl æn (D.)
= rgsm.
boghandler, no. boqhajlsr i (Vens.)
;
boqlianlsr æn (D.) = rgsm.
bogholder, no. boqhåhr æn (D.)
= rgsm.
boghvede, no. boqhwe é (Vens.);
bowl de (Vor, Skanderborg); boqhwed de
(Mors, Støvring) ; boqhwer (Vejr.) ; hoqst
(D., Bj. h.) = rgsm., en kornsort, fago-
pyrum esculentum, Moench. ; bruges alm.
i Vestj. og på heden; boghveden siger:
gi ynæ rom, så skal a kom! (D.) o: den
skal sås tyndt; æn ska rij i trdw o so
boqet (vestj.); boghveden skal høstes, når
ageren ser ud som en skimlet hest
(vestslesv.) ; sæt boqst te røk (D.), o
:
10 sætte boghvedens stuger (småbunker) hen
på agerens midte, når der køres ind ; bliver
boghveden på grund af regnfuldt vejr
slet bjærget, benyttes heste til at træde
kornet ud på en brolagt plads (Valsb.);
de boqst, dær blåstrsr ve æ jpr o dæn
dræfi dær for skeq insn han blywsr
stuwsr, di blywsr ålsr te nåwst (D.); gir
st moj boqst, så blywsr mane piqsr tyk
j
(frugtsommelige D.); æ boqst ær som æ
"ifipiqsr, di ka fo skå o jæn nat (Malt);
]
„hvem er det?" — „å, det er ham, der
i
køs boghveden ifjor
!
" (Hind h.), Sgr. V.
’
33.224. om en, man ikke kjender; gåde:
i min faders gård er der et træ, et tre-
kantet træ; i det træ er der en rede,
en trekantet rede; i reden er et æg, et
trekantet æg; i ægget er der et unge,
et trekantet unge? Fb. Fra H. 146. 35.
(Valsb.) =^ boghvede; hwa æ de, dær
30 hår træj røq o erisn røqbijsn? (vestj.)
boghvedekærnen; hvad er det for et tre-
kantet hus, som har hverken vinduer
eller dorre? — hvad er det, der har
tre rygge, men ingen sideben? — hvad
er det for et hus, som har tre dorre,
men ingen til at lukke op? Skgr. III.
181. 950. 51. 52.; magreal (el. anmaral,
ordet må være forvansket), hende kal,
gik igæmsl æn stuwsr stjænal; dæn wå
40 swåt dæn gåri sn tåw hæn, o broqst dæn
gåy sn kåm ijæn (vestj.) ; boghvede-
kærnen, der mellem møllestenene males
til gryn; se bronne. — jfr. hvede, tarre;
russisk-.
boghvedeavl, no. boqstawl æn (D.)
= rgsm. ; dær ær æn guws b — ipr,
dær blytvsr mans brulopsr (vestj.).
boghvedeavne, no. bqqstbwn di
(D.) = rgsm., visne blade, stilke og andet
50 affald, når boghvede tærskes i loen.
boghvedebojle , no. gilde, som
pigerne gor, når boghveden er høstet
(vestj.).
boghvededrev, no. boqstdrow æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
