Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116 bredselsted—brev
usammenrevet ; æn hræs9l tor^ (Thy) et
lag lOrv udbredt på æ spreste, ligeså om
hø, lyng; selpn bresH (D.) om en stor
udstrakt mark. 2) hresol (vestj.) en dyne
uden fjer, som fattigfolk breder over
halmen i sengen og ligger på; dyne uden
fyld, alt hvad der kan bruges til dække,
presenning (Saras); dækkener spredte til
at lægge korn på i indkørselstiden (vestj.);
bres^l et -9 (Søvind) et stykke toj, grovt
lærred el. voksdug, der lægges under
småborn i vuggen.
bredselsted, no. hræsdlste æn (Mors)
sted, hvor lyng, tørv, o. lign. udbredes.
bredskjægget, to. hreskéq^ (Vens.)
storpralende.
bredskuldret, to. hreskåhrd (D.)
= rgsm.
bredskygget, to. hræskyq^ (Agger)
;
hreskyqit (Søvind s.) = rgsm.
bredsle, uo. bres^l -sUr -sdt -sdlt
(Mors) sprede hø ud.
bredsom, to. bresom (Rkb.) om
sædarter, der breder sig stærkt.
bredsporet, to. bréspora (Vens.)
= rgsm., om vognen; jfr. vidsporet.
Bred-sten, no. brestipn (vestj.) se
Bloksbjærg.
bredstrøgen, to. æ sne leqpr bræj-
strøqpn (D.) strøget langs bredderne, o:
sneen fylder jævnt alle lavninger.
breduse, no. bredu’s æn (S. Sams)
en kvinde med mange skørter på.
bredøkse, no. breojs æn (Agersk.);
bréjyws æn -d (Søvind) ; breyws æn (Thy)
;
breows æn (D.) — tømmermandsøkse.
bregelig, bio. breq^U (Andst, Ha-
derslev) tydelig, a ka b— hør H.
bregle, no. breqdl -glsr -qslt (Ager-
skov); bræjl -9r -t (vestj.) — 1) fiske
med bregle. 2) fange, få fat i: a ska
sip, om a ka bræjl nåiv9 pæri (vestj.).
bregle, no. breqpl et -qdl (Agersk.);
brejl æn -ar (Vejr., Thy, D.); bréjl æn
-jl (Mors); bril æn -9r (Hmr.) — et
fiskeredskab af noget forskelligt udseende,
men i hovedsagen bestående af et pose-
formigt net spændt i en ramme, rund,
aflang, halvmåneformig til at fange gedder
(D.), flynder (Rkb.) el. andre fisk i; jfr.
glib, kry.
bregne, no. brosn æn = flt. (Ager-
skov) bregne, filices L., jævnl. om Pteris
aquilina L.; J. T. 88. 188. 302; bræner
flt. (Als, N. Slesv.); brægnor (Århus); jfr.
4. brægen, hugormkål.
brejle, no. se bregle.
brejne, no. se brægen.
brejst, no. se vrist.
brekke, udro. brek^, breks! (Vens.);
brik9 brik3! (Bj. h. , Hors., Skander-
borg) — kald på ænder; jfr. bos, dal,
I
kylle osv.
10 bret, to., no. se bred, brædt.
brette op, uo. brét -dr -? -9 (Vens.)
— 1) smøge op (bukseben, ærmer osv.).
2) de brétdr åp til regn, trækker op;
haj brétsr åp mæ otc de haj hår, o:
kommer frem med. 3) blære sig, prale;
hqj brétdr å bråwtdr; jfr. hambugt.
-bretten, se ny-.
bretting, no. brk9ti i -9r (Vens.)
1) opslag på bukser og ærmer, se bukse-.
20 2) en hojtalende, pralende person.
I brev, no. brøw e hest. -w9 flt. brøw -9n
(Vens.; Løgst., S. Sams); brhv -wdd flt.
-w (Himmerl.); bræw æn -w (Vejr.); et
br— (Elbo h.); brow æn, broiv (D.);
bræw et brew (Søvind) ; breu> -wdd (Mols)
;
bro æn bro (Fanø) ; brow æn brow (Søn-
derj., itk. Ang.); bræw et bræw {khenxk)
— 1) et brev = rgsm., alm. ;
gåde: lille
hvide mand går i allen land, har hverken
30 tunge eller tand, men kan dog tale som
en rigtig lille mand; J. K. 37. 3, jfr. Sgr.
III. 182. 971, et brev; ligeså: hwa æ de
dær sæjUr bod9 dw9r Ian o wan, o nær
de korndr, så fræmtål9r 9t som æn man?
(vestj.); et forseglet dokument (Vens.);
hå do brow g 9t? (Andst) tvivlende spors-
mål, om noget er sandt; dær ær eii9n,
dær hår brow o si lyw (vestj.); jfr. baks-,
binde-, byde-, gjore-, kjæreste-, konge-,
40 kræve-, prikke-, rokke-, skikke-. 2) e brhv
I
kort (Vens.) et slag kort; e brøw, det
j
enkelte kortblad, korti best. er kortbunken
;
I
„som di se9r å tésk9r i korti, fah dP
\
jawnl9 e brøw nir^ , Grb. 181. 10; de æ
nur kon brow (Thy) ironisk: gode kort,
men kun i den tim.; blad i bog, billede
(Mols); hwomam brow hå do t9båq?
(Gjern h.), o: blade i bog; vi ho tréj
brew få i Iær9bgq9n (Søvind). 3) æn
50 brow knap9nol, hæjt9r, sijnol (D.) et papir
med indlagte el. indstukne k., h., s. 4)
når der er en lille glød stjærne i lyse-
tanen inde i lyset, siger man til den,
som den vender om ad: .der er et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
