Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brevbæren—bringe 117
i lysol til dig!" Kr. IV. 385. 428, jfr. J. K.
:{97. 1292.
brevbæren, no. i udtr. æ hrow-
bær^n ståj o ham (Lb,) o: han var for-
pligtet til efter tur at ombære offentlige
skrivelser, jfr, ombæren.
brevbærer, no. browhæi’^r æn (Mors)
sladdertaske; om en sådan siges: fes9l-
htd^r (s. d.) å hrowhær9r, talærkdnslelpr
å hahdskær^r (Mors.). lo
brevløb, no. brdwldb [é] (Vens.) 1
„haj rene bréwldb får hér9n å Osdal’^ Grb. |
216. 4, besørgede breve for herren på
Asdal.
brevpapir, no. browpapi’r de (D.)
= rgsm.
brevstok, no. browståk æn (Valsb.,
Hanved s.) en stok, der går- på omgang
i byen og som medfører forpligtelsen til
\
at besørge offentlige skrivelser fra by til 20
by, jfr. Feilb. Fr. H. s. 53. I
bride, uo. se vride.
1. brig, no. . briq æn (Mds., Lysgd. h.) !
en muret hylde på en ovn, en muret
afsats på en væg.
2. brig, no. brek æn -dr (Agger) = |
igsm., en slags skibe; afkort. af brigantine.
brigader, no. br^ksdij’r [/] (Vens.)
= rgsm.; „de gal brek9dijr i DråJdluJ’^, j
Grb. 20. 6; den gale br — i Dronninglund, so
brige, uo. Mb. en præst siges at
|
brige, når han på prædikestolen stikler
på nogen af de tilstedeværende tilhørere
(Vens.), jfr. brikse.
brig(e)sdor, no. se briksdor.
1. brikke, uo. hrek -dr -H (Agersk.)
gore et eget slags flettearbejde = nuldre
(s. d.).
2. brikke, no. brek æn -9r (Thy, Sall.,
Malt, Rkb.) ; brek æn brek^r (Vens.) —
1) en trætallerken til at spise kødmad
af; de runde plader med kroge, hvorpå
tællelys støbes = lysbrek (Thy) ; træbrikken
på en plusståq; et redskab af et stykke
fladt træ med to fremstående tappe: en
snoregaffel, til at lægge snore til at kante
skørter med, sådanne snore er brekH;
en skrivertavle (Rkb.); en smorkop af
træ som en lille balle til at sætte på
bordet (Silkeb.) glds. ; et lille smortræso
(østj.); en smorskål (Vens.); „hon sku
hjælsdn frå mur hjem om å lown en brekful
smor", Grb. 161. 17; jfr. blår-, dam-, dyp-
pelse-. 2) lok di hrelpr åp ! (Malt) ojnene.
briksdor, no. briq^sdpr æn best.
-don (Vens.); bréqsdcø best. dar9n (Sø-
vind); briqsdar æn (Hmr. ; Malt, Andst);
breqst9, breqsdar æn (Vejr., Mors, Thy,
Lild s.) — korsdoren i kirken; ordet
sammenstilles med isl. brfk, mellemvæg,
se Kalk.
brikse, uo. breks (vestj.); breqs
-dr -H (Malt, Andst) — 1) drille, ve do
breqs fnæ? se bryde; de vel han b— wås
mæj (D.) ved at lade en sine fejl høre;
2) breqs -9r -t (Mors), erhverve, for-
skaffe sig, knibe, å breqs æn nijjq, knibe
et neg; dær breqst a mæ æn lorgæj,
der fik jeg mig en våd fod; jfr. fænte,
skaltre.
bril, to. brifl (Lemvig, Hanh.) ivrig
til arbejde, b — g H, begærlig, om sig
(Hanh.); jfr. asp, gril.
brile, no. se bregle.
brille, no. brel æn -dr (D.) — 1)
briller = glqrywn (Vens.); tow breUr
(Vens.) et par briller; hon tåw æ brel a
(Vlb.); de ka dn sijd uddn brehr (D.),
O: klart; do skal et sæt mæ breUr o,
alm., bilde mig noget ind; også: sæt wå
hær breldr å (Vlb.); jfr. knyge-, næse-.
2) hoq breldr i æn æri (D.) hugge formen
af et par briller i naboens uslåede eng,
en spot over, at han ikke er færdig med
høsletten. 3) det sammenvoksede nøgle-
ben af fugle; et spilleudtryk fra kort-
spillet 101, når trumf ti bliver stukket,
får vedk. briller; vestj.: han gor ham
breldr; jfr. fra Fyn Skr. II. 140. 709.
brilleglas, no. brelglas æn -glds
(D.) = rgsm.
brilleh.us, no. brelhus æn (D.) brille-
futteral.
brillering^ no. brelreri æn -ri (D.)
en jærnbojle med to firkantede ringe,
der lægges om kinningen af vognen, og
hvori stjærten har sit leje.
bringe, uo.
breti -dr braqt braqt (Vens.);
brey, -dr bråy brotidn (D. ; Sønderj.,
Skrystr.)
;
breii -d brati brotidn (Sundv.);
briti -dr brari bruydn (Ang.);
breri [-drl brerfi brei^t (Bradr.) —
= rgsm.; hqj breldr åpå (Vens.) driver
stærkt på; i Mellemslesv. bruges alm.
føre for bringe, se Lyngby Sj. Sprl. 80.
bringe, no. breti æn (D.); huk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
