Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118 bringe—brodde
(Vens.) — hestens bringe, æn hår æn
guw9 hre b —..
bringe sig, uo, hreti "^ "^^ ^^ (^0"
vind s.) bryste sig.
bringedræt, no. = bringetoj.
bringekobbel, no. hreykoM é hest.
-kop’Ht flt. -dl^r (Vens.) kobbelet, der
spændes i bringestykket på hestens seletoj.
bringel, no. se vringel.
-bringer, se lykke-.
bringeseler, no. hre^seUr flt. (Malt)
det sædvanlige nubrugelige seletoj, forsk,
fra stavtoj, kaldes også: brei^seUdj.
bringetoj, no. breødj (D.); brei^-
tøw (Mors) ; breytøtv é best. -tøw9 (Vens.)
— 1) det stykke af seletojet, som hesten
har for bringen = bret^dræt. 2) det
sædvanlige hestetoj, modsat stavtoj (Rkb.).
3) Mb. forklæde, som fruentimre binder
bindes (D., Hvejsel, Vens.). 6) hol å æ
broip (Thy) „holde borte fra broen", en
leg: en hegnet plads, fristed ved begge
ender; den, som er det, skal holde de
andre fra stykket mellem fristederne;
den, han griber og slår med ordene:
hristo dæ! skal tage påny; Uj(»q brbw
bréb (Sams) = hål æ brow åp (D.); se
sol- og månelegen.
2. bro, uo. brow (vestj.); &/’0 (Angel)
— 1) lægge stenbro; æ svon æ te brom
ve Lyrskaw (Ang.) danne vej, gore vejen
fremkommelig ved sten, lyng. 2) leq brow
(D.) lægge det underste og nederste lag
tækkelse, æ brotæk el. brolaw.
bro-bro-brille, se sol og måne.
broche, no. se bråsse.
brod, no. bråd æn -d (Mds, h.,
Nimtofte, S. Hald h.); brod æn (Falslev
om halsen og korsvis over brystet (Hors., 20 ved Mariager); brøj I best. brøj flt. 6røj
Rinds h.).
bringlyse, uo. brerilys -lys -lyst
lyst (D., Malt, Nordslesv,), b— jæn mæ
nåmt, lade en høre noget ufordelagtigt
i andres nærværelse.
brink, no. brerik æn -yk (D.) ; brøtik
et -iø (Søvind); brerik i -yk (Vens.);
brynk æn (Angel) — skrænt, skel i en
tørvegrav (Vens.) ; hlle bakke (Løgst.) (?),
brinne, uo. se brænde.
brist, no. Kk. (Mellemsl.) mangel.
brist, no. Mb. se brøst.
brist, no. se vrist.
briste, uo.
brejst -dr -96 (Agger);
brest brest^r brast brostan (Agersk.);
brest -9r brost brosten (Valsb.)
;
brest (Angel) —
= rgsm., se brusten, brække.
bro, uo. Mb. se brojte.
1. bro, no. bro æn -ar (Agersk.) ; brtia
æn -r (Fjolde); bro een -a (Sundev.);
brow æn -w (Vens.; Agger, Hefl. h.);
brow æn -ar (vestj., S. Sams) — 1) =
rgsm. ; æ brbw (D.) glds., byen Gredsted-
bro; jfr. bul-, fjælle-, færge^, ny-, skib-.
2) stenbro; det brolagte gulv i stalden;
pek brow (Vens.) lægge stenbro, jfr. sten-.
3) gårdspladsen, som er brolagt (vestj.).
(Vens., Sams; Himmerl., Hindsted, Vejr.,
Thy, Lild s.); brøi æn -ar (Bur s.); bråj,
æn -ar (Lindk., Hjelmsl. h.); bror æn -r
(Sønderby, Rømø); brå æn -ra (Sundv.);
bror æn bror (Egebæk); brøjt æn -ar
(Agersk.) — l)brod hos bien, alm. ; æn
brøj o æn bij (Lild s.), jfr. bi-; fig. brojan
wa fræ ham (Hors.) o: han magtede
ikke at gore fortræd mere. 2) brod,
30 som slås i hestesko el. træsko for at stå
fast på is, alm. 3) en smedehammer
med rund el. firkantet spids til at hugge
hul i jærn med, roj brøj; el. klow brøj
til som mejsel at hugge jærn over med
(Vens.). 4) en lyster til at stange ål
med (Mors) se brodjærn. 5) æn brøj -ar
(Sall.) ; brøj el. brdj (Thy) et knippe lang-
halm; se brodde no. 6) skjære i guwa
brøj (Vens.) o : en god mellemmad, stort
40 stykke smorrebrød. 7) han ær æn brdj
te o arbad (Malt) udmærket dygtig; om
den, der kan udrette mere end andre
(Vens.), se brand; jfr. kløve-, kold-, lure-,
sovn-.
1. brodde, no. brdj æn -ar (Mors,
Sall.) ; broj æn = flt. (Vejr.) ; brdj æn -ar
(Rkb.) — et knippe halm; der skal 20
brdj til en trave (Vejr.); langhalmen er
ikke taget fra (Mors); flettet halmvisk til
4) æ brbw (D.) det nederste lag tækkelse so en træsko (Sall. ?), se brod 5.
ved gesimsen, derover æ brolaw, det 2. brodde, uo.
hele : æ brotæk. 5) et tværstykke på brdd -dar -dat -dat (S. Hald)
;
forvognen, bagved den forreste akselstok, brøj -ar -a -a (Vens.; Sams, Vejr.,
hvormed kinningernes bagerste ender for-" I
Mors, Thy, Lild s.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
