Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dagbog—daggejærn 171
s.); syndi) mand^ tpsde woj^nsd^ tåsda
fr^de Iu9d9 (S. Sall.) ; smd9 mandø tisdø
wbnsdø tosdø fréjd^ ldwd9, om manden
tisd^n osv. (Løgstør); sønda manda tiada
wdnsda tosda freda Idwda (Røgen s.);
[sønda] mdnda tisda wonsda (N. Sams:
tconsda) toasda fréj9 (N. Sams: fréjda)
lu»ra (N. Sams: lu^rda) , best. fréjawi
lui)rawi (S. Sams); sxjnda munda tisda
vonsda tåsda freda lowrda (Agersk.);
synda monda tisda vonsda tåsda freda
Idwda (SundeV., Iaw9da khenrk); sondaw
mondaw tisdaw vonsdaw tosdaw fredaw
I6w9rdaw (Angel); herved må endnu
bemærkes, at halvlyden -» regelmæssig
træder istedetfor -a i endelsen, såsnart
der tales hurtig, undtagen vistnok i
Angel. 2) i flt. : tid; garml daw, wå
daw, åhr i mi daw, ål mi daw, guw9
d—, brun (s. d.) d—; no om daw
(Agger, alra.); næj, hwa om do håj sjæt
mæ i mi ori daw, da kun a nåw^d!
(Fredericia) siger de gamle; i fora daw
(Ang.) i gamle dage; goi daw ska goi
bv>n te å hær (Ang.); goi daw kåstdr
pæri (Branderup) Kk. ordspr. 125. 1402;
æ daw ær om (D.) siges om koen, når
de 40 uger af drægtigheden er omme,
efter den tid: gær dn ursn daw (Valsb.),
idå æ 9r ud mæ æ kow (Mors) o: tiden
er omme. 3) frist; he daxp (Vens.) be-
gære opsættelse; „men så bløw Kjesten
rint katålsk å hwæll å ba om daw da",
Blich. Bindst., men så blev Kirsten i’ent
forstyrret, skreg og bad om opsættelse.
4) endnu mærkes et par udtryk: æn
guwd daw mæ æn hwdl i (D.), mæ et
gaf i (Vestslesv.) et toppet stykke hvede-
brød med hul igennem, der for en 30 —40
år siden alm. solgtes i Ribeegnen; å, ve
do int ha æn goi daw mæ H gaf
cegø’møl! Kok ordspr. 152. 1729 (Mellem-
slesv.) er hånlig afvisende; ja, de vel da
wår æn daw mæ æn hål i (Andst) o:
længe; a vel gi dæ æn gow9 daw o æn
Idfi awt^n (vestj.) o: jeg vil blæse dig et
stykke ; — se aften, dags, morgen, mode
;
Bartholomæi-, bede-, bojle-, brudesengs-,
bryllups-, byde-, domme-, døde-, flytte-,
fri-, geburts-, hellig-, jule-, knoge-, konge-,
lonnings-, maj-, markeds-, mid-, mid-
sommers-, Mikkels-, Mortens-, nyårs-,
Oles-, Peders-, pintse-, plis-, Povls-,
påske-, rumpe-, Sankt Olufs-, sidst-,
sommer-, stad-, sogne-, tamper-, vinter-,
års-.
dagbog, no. dqwboq æn (D.) =
rgsm.
dagbrammer , no. dawhranyr æn
(Holmsl. kl.) frisk vind af nordvest, der
lægger sig mod aften; å de æ wal et
aM en æn d— ; se brammer, iler.
dagbrækning, no. dawhrækni i (S.
Sams) = rgsm.
dagbænk, no. Mb. till., skin på him-
len i øst.
dagdejlig, to. dawdæjl9 (Tønder)
dejlig som dagen.
dagdriver, no. dawdryw9r i -dr
(Vens.; D., Andst); dawdrywd i best;
-drywsri (S. Sams) = rgsm.
dagdrom, no. Mb. falde i d—
-
(Sønderj.), falde i dybe tanker.
1. -dage, flt. se bejle-, borne-, drenge-,
hunde-, hølade-, katte-, kjæreste-, kost-,
nuom-, pige-, ung-.
2. -dage, -daw (Angel) findes som
endelse : rikdaw, vedaw, sykdaw, rigdom,
smerte, sygdom; jfr. isl. bardagi, spur-
dagi.
3. dage, uo. daw -»r tf. -ar (Vejr.;
Sall.); daw^s -9st -dst (Vens., Agersk.);
dgw9s (Søvind s.) — 1) trans., om solen,
der frembringer dagmilde om vinteren,
jfr. slåne, dagslåne ; æ suw^l daw9r (Vejr.).
2) de dawds = dages, bliver dag; de
daw9 (Sundv.); no dgw^s de nåk åj) (D.)
opdages det; han langede ham en, te
han aldrig dagedes mere, Kr. III. 257,
kom sig; se be-.
dagetal, no. dawtal (Vejr.; D.);
daw9rtal (Thy) — arb^r i d—, arbejde
som daglejer; de swen^r i d—, det svinder
dag for dag (Vejr.); go i d— (D.); gå
få dawtal (vestslesv.).
dagetalsfolk, no. dawtalsfålk (vest-
slesv.) daglejere.
dagetalskarl , no. dawtalskål æn
-kål (vestj.) daglejer.
dagflod, no. dawflod (Mors); daw-
flow el. dawflø é best. -fiét (Vens.) —
dagmilde, æ dawflod hår majt (Mors),
de æ dawflowdn dæ jør d, de snejd gor å
(Vens.) det er dagmilden, som gor det,
at sneen smelter; se dagslåne.
daggejærn, no. dak^jæm et (Sundv.)
den smalle murske, der bruges til at
udfuge med: jfr. plt. dagge, dolk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
