Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 -dagger—dagsgang
. -dagger, afledningsendelse; se flås-,
hej-, ralt-, skral-, skrolle-, skud-, sloj-.
daggry, no. i dawgrypn (S. Sams)
= rgsm.
dagjamling, no. se jamling.
dagleje, no. dqwlæj (D.); dawli
(Holstebro) = rgsm.
daglejer, no. dqwlæj^r æn -^r (D.)
= rgsm. ; rask mæ æ dawlæJ9r^, wo
æj9n falk kom9, næs di ka, Sgr. II. i
o
109. 512 (Fly); nær æ suw^l æ nij^r,
så hår æ dawlæprdr djær fålå’w (vestj.)
;
se dagetal.
daglig, to. dawU ij).)’, dawl^ {\er\s.)
— 1) — rgsm.; han ggr i hans dawU
klejdr (Lild s.); men: han æ dawU i æ
klæpr (vestj.) simpel i klæder; kom te
dawla (Mors); vi ær åt dqwU falk (D.)
O: hver dag otte personer; te dawle daw
(Malt) hver dag; dawb falk (Angel) 20
almuesfolk. 2) simpel, dårlig; de æ moj^
få dyr o få dawU (Malt); han si så
dawU ud (Mors) dårlig; æn dawld hæst
(vestslesv.) en dårlig hest; han snaksr
så dawh (Lild s.) ligefrem; men: dawld
snak (veslj.) rå, plump tale.
dagligbrug, no. = rgsm. ;
„te dawb-
brofl war haj ræjti e tål9 å fræ^h me^sk’^
,
Grb. 17. 10, til dagligbrug var han rigtig
et tålmodigt og fredeligt menneske.
dagligdags, bio. dawhdas (Ran-
ders) ; dawhdaws (Ang.) : han kømsr d—
;
han kommer hver dag.
dagligstue, no. dawUståw æn (Mors,
vestj.); daw9lstbw æn (Vens., Mors, Thy)
= rgsm. ;
„haj ej é gåt^sdøn ijém^l dawl9-
stow^n å stæqdsf^ , Grb. 30. 37, han ind
ad gangdoren igennem daghgsluen og
stegerset; æ præst^s datvUstow (D.).
dagligt-brød, no. dawla-hrø e\. -hrøji^
(Vens., Himmerl.) en plante, engelskgræs,
armeria vulg. Wild., J. T. 25. 285.
dagion, no. dawlgn (Andst); dawlon
(Lild s., vestj.) = rgsm.; dær leqsr di
dawlon (D.) til den, som taber noget;
den, som ikke river rent ved høslætten,
scBpr hans dqivlgn o æ æi^ {D.); han ggr
får æn dawlgn å sed^r i æn husæfi
(Andst).
daglonner, no. dawlon^r æn (S. so
Jyll.) = rgsm.
dagmilde, no, dawmil (Mors) den
tid på dagen om vinteren, da solen har
magt.
dagmen, no. best. dawmæn^n (S,
Sams) dagmilde; i Sydsælland: dagmeien,
Mb. under dagflod ; se dagmejning, -men,
-minning Kalk. ; dagsmåja Rietz.
dagning, no. dawn^fi i (Vens. ; Mors,
Agersk., Bradr.); datvni hak. best. -niji
(N. Sams) — rgsm., se dagslyssen; „andas
mon spør haj dem, om di ha non røj
kat de we huws, få sont i jej ha hqj sit
déw9 i daumdtfi", Grb. 60. 8, anden dags
morgen sporger han dem, om de havde
nogen rød kat der ved huse, for sådan
en havde han set derved i dagningen.
dagro, no. dawrow (Lild s.) ro om
dagen; alm. om urolige horn: de giver
hverken natte- el. dagro; æ hå hwærkan
nætrow hæh dawsrow fuwar ham, han
lobsr hær o æ dqr alstæj9r (altid) (Agger)
;
se nattero.
dags, no. ejeform af dag; æn das
tij far (Lild s.); æn das arb^d, growt
(gravning), kast (kost), slæt (høslæt), tij
(vestj.); de æ daws te (Agger, Vens.) tid
på dagen til ; hwa daws hår wi ? (Agger)
= hva ti daws ær dt? (D.) o: hvad er
klokken? tih , sih daws (vestj.) tidlig,
silde på dagen; no te daws (vestj.)
nuomtider; ej te daws (Vens.) hidtil;
hwa, hwit9r, hiviti, hwita daws wa de ?
(Vens.) ;
jæn ti daws, som ti daws (vestj.)
en tid om dagen, sommetider om dagen;
hwær dawsms daw (Lild s.); hwær etmcp
daws9ns då (Agger); hwe jæn9st9 daw-
S9ns da (S. Sams); (hjvær æn daws9ns
daw (vestslesv.); han hår et ant en daw
o daws9ns kom (vestj.) 0: af hånd og i
mund; di tæylcdr kon o daw o daws9ns
kom (D., Søvind s.), jfr. Kr. VIII. 185;
kom få daws9ns lys9n (Ribe); daws9ns
know (Thy) skon som dagen; han war
så dawsens liq apr mæ (vestj.) han lig-
nede mig ubeskrivelig; se anden-, daglig-,
davre-, drivtid-, herefter-, hugsom-, hverve-,
mellemmad-, nadver-, nadvertid-, onden-,
ondentid-, røgte-, senge-, silde-, sligtid-,
såtid-, tidlig-.
dagsand, to. dawsan (Tønder) klart
som dagen ; de æ ves å dawsan (Åbenrå)
;
jfr. isl. dagsannr.
dagsfrist, no. dawsfrest (vestj.) =
rgsm. ; d— æ guw9, alm. ordspr.
dagsgang, no. de ær æn hipl daws-
gåri hæfræ (vestj.) o: sålangt man kan
gå en dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
