- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
173

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dagsgjerning—dal 173
dagsgjerning, no. dawsganari (vestj.);
dawsjarpri (Vens.) — hvad der er bestilt
dagen igennem; do hå di dawsgæn gotc
for idå (Mors), mulig også: datvsgær^n
(Mors, Sall.); no hå do gom- cm guw9
dawsgæn (Agger), ironisk.
dagsgjerd, no dawsgær (Thy) dags-
gerning, se dagskjærm.
dagskilling, no. dawskæhri (Vejr.)
grænse mellem lys og mørke om mor- lo
^enen, se dagskin.
dagskin, no. dawsken (Mors) dag-
skær morgen og aften.
dagskjær, no. dawskær el. -skar
{Thy; D.); dawskær (Lild); dawskar é
(S. Sams) — 1) dagskær, se dagslyssen;
,et pa ståhn ætter, søhn i dawskjaret,
så pillred skadronen å", Blich. Bindst.;
i dawska9r9t (Søvind s.). 2) dagmilde,
se dagflod.
dagskjærm, no. dawskærm (Vejr.),
således findes ordet i Lyngby’s samlinger
med tilfojelse: en dags pligtarbejde ved
kirken; jeg formoder, at det er et mis-
forstået: dagsgjærd; se dagsgjerning.
dagskjon, to. dawskon (Rkb.) skon
som dagen, bruges om borns skonhed.
dagskud, no. dawskåj æn (Rkb. kl)
en fisketur ud på havet om dagen, jfr.
havskud, nætskud.
dagslys, no. dawslyjs (Agger) =
rgsm.
dagslyssen, no. dawslysdn (Andst)
— 1) dagslys: de ka do moj bæj^r gor
ve dawslys^n. 2) de skijd i æ d—^ i
dagningen (vestj.).
dagslåne, no. dawslqn æn (Agersk.)
;
dawslån æn (D.); dawslæn æn (Rkb;) —
dagmilde, se dagskjær.
dagsmad, no. i udtr. ddw9r æ datos- 40
mad (Lindk.); se davre.
Dagstrup, no. „gå i seng i Mørke
og stå op i Dagstrup" (to byer ved Kalø
vig) forblommede udtryk med hentydning
til mørke, dag, se Nyrop Spr. V. Sk.
s. 98; „suelen gor alle nie i Daw^strup,
å den stor alle åp i Mørke", el. „di be-
høwwer alle lyws i D — å di kan alle
væh dem fåruen i M— ", Kr.VI. 336. 169.
dagsætte, uo. dawsæt (Agersk., vest- ao
slesv. ; Sundev.): d— æn teri, opsætte,
udsætte ; do dawsætar d nåk lisom æ dræri
mæ æ græran (Sundv.); læ dawsæt^r il,
lisom æ man mæ æ grærsn te æ kun
var i æ jor å så kuå han i^ Kok ordspr.
137. 1532 (Agersk.).
dagvand, no. dawvan (Sundv.) dags-
regn; æn das wan (Hovlbj. h.); de hlyw9r
dawswan (Malt).
dagvis, to. dauwes (Sønderj.) Kk.,
aldeles vist, sikkert.
dagvogn, no. daiv-un æn (D.) =
rgsm.
dajda, no. dada’ (Agger); dajd9
(Agerskov) — smæk; der siges til små-
born, der er uartige: do ska nåk ha
dada’ (Agger).
1. daje, no. daj æn -9r (vestj.); da
(Agger) — vugge, også S. Jyll. Mb.; no
ska do nåk i di da (Agger).
2. daje, uo. daj -dr -dt (D., Agersk,),
ft. tf. -3d (Lild s., Thy, Mors); tf. dapt
(Søvind) -^ 1) daj mæ é hån (Vens.);
daj æn hår (Mors, Thy) lede et barn
ved at støtte det under armene; „hon
hojj dajet hin te hon lah å go", Jyd. 1. 2. i ;
dajd, dajd, Ur å go, føst di stow^r å så
di smp (Søvind s. ; også N. Sams), borne-
rim ; ligeså om voksne : han två så syq
te wi mot daj ham en (Agger). 2) gynge
et barn på armen; a ska daj dæ i sown
(vestj.). 3) kærtegnende småslå, således
som moderen lærer småborn at gore
(Sønderj.).
dajebånd, no. [dajhu3n\ (N. Sams)
et stykke bånd, som føres under små-
borns arme, og hvorved de ledes.
dakkel, no. dakdl (vestslesv.) prygl:
han fæk d—
.
dakle, uo. dak9l -kUr (Andst)
;
dek9l el. dæk9l (Elbo): a ska d— dæj,
de ka do stuw^l g = prygle (Andst);
dækdl (Elbo h.); han æ deklH te (Elbo
h.), fuld.
1. dal, no. dal æn (Søvind s.), flt.
dal (S. Ho, Agersk., de unge i D.); dål
æn best. dål flt, dål (Vens. ; D., Mors,
Thy); dal itk. (N. Sams); dal i dal (S.
Sams) — 1) = rgsm.; dal i klitterne
(S. Ho.), mulig flt. dahr; dals Kresten
(Søvind s.) øgenavn til en mand, som
boede i en dal; „de wa nor falk låne
hen frå, de groiv tora dér i dål’^ , Grb.
83. 44; det var nogle folk langt borte
fra, de gravede tørv der i dalen; „Cyws-
dål er én smal ddl i Tijs å Tålstrep
sdimskjæl", Grb. 167. 1; Kysdal er en
smal dal i Tise og Tolstrup sogneskel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free