- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 1. Bind. A - H /
672

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

672 humlestærk—humre
(Lild s.) humleranke ; Jiwær sånidr hlywdr
dær stræntdd sijm op æ (ad) gowl te
hom9lstræfi9n å ræn i tvejdr æ.
humlestærk, to. homslstærk (Søvind
s.) = rgsm. ; ce ol ær h oimlstærJc {Agger).
humlesæk, no. homdlsæk æn -sæk
(D.) = rgsm.; så tyk som æn h —
.
humlet, tf. hom9l (D.) se 2. humle.
humleurt, no. hdmalut (Søvind s.)
afkog af humle, som sættes på øllet.
1. humme, uo.
hdm -9 -9t (Søvind s.);
hom -dr -t -t (Vens.);
Itom -dr -dd -dd (Lild s.) —
1) lade gå baglængs: Jwm umn (Vens.)
rykke vognen baglængs; hom = røk!
(Vens.) gå baglængs! til hesten; wel I
hom jær (Vens.) o : gå tilbage ; a homsd
mæ, da han traj så nær te mæ (Lild s.)
;
hom dæ! hom sæ! (Agersk.) stå tilside! 20
til kvæg; hom dæj ! (vestj., vestslesv.)
til heste og kreaturer: gå tilside! homi)
dæj, grås! (D.); hom de! (Søvind s.);
„hom dæj!" så Pæjdr te æ gas9 (D.);
hom dæ! (Sundv,); „hom je!" så PæJ9 te
æ gæs, da traf di ham, Sgr. XL 123. 274;
fig. haj homt sæ (Vens.) o: trak sig til-
bage, fra et foretagende f. eks., en strid,
en fare ;
jfr. 2. fod, løft, rimme, skip dig.
— 2) gå til hojre (Mds. h.), se J. Saml. so
VI1L271. — 3) hom dæj no! {J).) skynd
dig. — Jfr. Aasen, homa, gå baglænds;
Rietz, homma sej.
2. hummie, uo. hom -9r -t -t (Vens.),
stg å hom (Vens.) om hesten: stå uden
at ville æde; jfr. Aasen, homa, måbe, stå
ørkesløs; se humte.
3.humm.e,uo. — 1) i udtr. han hom9r
gråw nm 9t (D.) om klæder, arbejdstøj
:
jasker og øder; mulig er det en anden 40
stamme, andre sige: han wotmr, jfr.
vomme. — 2) han hom9r mæ ham om
9t (D.) bringe noget idelig frem i omtale,
f. eks. drille en forlovet; se humre.
hummegjøg, no. hom.9gøq æn (Silke-
borg) = skronnehøg; se horsegjøg; jfr.
Aasen, humragauk.
1. hummer, no. hom9r e (Vens.) lille
værelse.
2. hummer, no. hom9r æn -dr (Vens., so
Agger-) et bekjendt krebsdyr, homarus;
Aasen, hummar, isl. humar hak.; htsk.
hummer; smstijles med lat. gr. camma-
rus, havkrebs.
hummerkasse, no. hom9rkas æn
-9r (Lild s.) kasse til at føre hum-
mere i.
hummerklo, no. hom9rklåw æn
(Agger, Lild s.) ; horn9rkldw æn best. -9n
flt. -klow (Vens.) = rgsm.
humpe, uo.
liompør el. homp -9r -9 -9 (Vens.);
hornp -9r -9t (vestj.);
homp -9r -9t (Agersk.) —
halte, om msker og dyr; færdes med en
besværlig gang; „så jik hon å homp9r9
de hjem we hutvs9n" , Grb. 57. 27; „po
ti’ej bien humper æ hælhæjst astej", Blich.
Bindst. ;
jfr. htsk. humpeln, humpen.
humpel, no. homp9l æn (vestj., Lild
s); itk. (Agersk.) — 1) et uhandeligt
stykke, æn h — træ (Andst h.), æt h—
hrø, træ, sok9r (Agersk.) et stort stykke
;
sek9n æn homp9l! (Lindk.) et stort uforme-
ligt dyr; jfr. hinke^l, klump. — 2) æn
håmp9l (Lild s.) blandt kvinder, hvad en
klods er blandt mænd; jfr. Aasen, hump,
bjærgknold, kødstykke; holl. homp, stort
stykke; plt. humpel, se Jahn, Opfergehr.
s. 163.
hum^pelig, to. homp9ld (S. Hald)
som er ujævn, vanskelig at færdes på;
vi ær ow9r di h — stæj9r, også fig. vi
er over de vanskelige steder, f. eks. ter-
minen.
humpelsmæk, no. homp9lsmæk. de
(Vens.) ret af opstuvede kartofler, flæske-
stumper, kødlevninger, som tyendet får
på lierregårde og andre store steder.
humple, uo.
hånip9l -phr -jjhd (Lild s.);
homp9l -phr -pht (vestj.) —
gå klodset og uordentlig: han korner
dlti9r håmpUn så sær (Lild); o homp9l
astæ’j (vestj.) humpe afsted; se humpe.
humpling, no. homphri i -9r (Vens.
;
Løgstør); håmphri æn (Lild s.); homphii
æn -9 (Søvind s.) — en tyk skive brød,
ost el. lign. ; se humpel.
humre, uo. hoymr -9r -t -t (Agger);
nf. nt. ft. hotmr tf. hom9r (Vens.) — 1)
skænde; hun gpr o hom9r9r o æ har
(hornene) fræ mår o te awt9n (Agger);
hål homr9n mæ jæn (vestj.) skælde en
ud. — 2) han homrar ad 9t (vestj.) ler
småt; hon stor å hoimir æ 9 (Vens.) især
om kvinder; jfr. Aasen humra, gnægge
sagte; isl. umra, kumra; 2. humme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/1/0712.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free