Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hurl—hus 685
buske, Kr. IX. 319; et (!) horl ku9n
(Randers) korn på marken, der ved
blæsten er slået ned i alle mulige ret-
ninger; gå i horl (Vens.) gå i filte; jfr.
Rietz, hurla, „tio sådeskarfvar, som sam-
mansattas i en rund hog på åkern "
;
hvirvel, kjorl.
\ 2. hurl, to. hurl (Ang.) om en person,
V som er hurtig i sine bevægelser og ikke
kan sidde længe stille; jfr. Schiitze: hurrl, lo
bestyrtet, også: opbragt.
hurlet, to. horUt (Årh.) i udtr. ,h —
hår", krollet hår.
liurlumliej, no. horlomhæ’j æn (vestj.,
Agger) = rgsm.; „dæ Uøw æn fbh hur-
lomhæf, Grb. 23. 31, jfr. Sgr. H^. 64.
hurra, udrbso. hura’ e (Vens.) —
].) = rgsm.; de gek mæ æn rask hura’
el. læ wås tæj »t mæ æn rask h— .’ (D.)
om arbejde el. andet, som går i en fart ; 20
æn ka liså gåt si hura’, som ådja ! (vest-
slesv.) o: Mgeså gærne tage noget med
mod og raskhed som med klager; hura-
rgb é (Vens.). — 2) hura æn best. -an
Ilt. -3r (Vens.) flanevornt kvindfolk, samme
ord som 1 ? — jfr. htsk. hurra, hføres til
mht. burren: bevæge sig hurtig, som en
imperativ form, jfr. Weig., Lexer.
1. hurre, uo. hor9 -r -t horat (vestj.
;
Sundev.) ; hor -9r -9 hors (Vens.) — frem- 30
bringe en susende lyd, som når noget
hvirvles i luften; di horar åsté’ (Vens.)
de farer afsted, så det .suser; „mé de
sdm fur rawti åstæ mk piq9n . . . så
wej9n hora om hær ør9r" , Grb. 161. H;
hor9 dw9r æn hån (vestj.) synge over et
barn, se hurre, udrbo.; der wa sont é
hori å snori frå gorkwon, de how9 dé
baq we i jywd9n, — dé wa ean dé ku
fa nu9 réJ9 få støC9r å stomp . . . (Vens.) 40
gi. remse, omskrivning for: at fjærte; jfr.
Aasen, hurra, svinge rundt med sus-
ende lyd; hvirre, hvirre udrbso.
2. hurre, udrbso. ord, hvormed skri-
gende horn beroliges: hor9 hisilå’w o
såw, får ær i æ mark o plåw (vestj.)
vuggevise, se Sgr. I. 45. 183; hor9 låw!
el. hor9 hi, hor9 hi, Las9s hån vel dhr
ti (vestj.); horr, å horr horr! hys9 bys
å bysss ! Tkjær II. s. 80 ; de synger alle : so
„hurr, byenne (bornene) sow’, sov lov,
sov lov, sov lov lov bov!" Kr. I. 113. I6,
se hvirre; „hurr, snurr å bissen i ring",
Kr. Almueliv III. 117.13; se hvis, udrbso.
hurrebasse, no. hur9bas æn (Suudv.)
en pons med sirup, glds.
hurriburri, no. [huriburi æn] (Årh.
egn) vilderede.
hurtig, to. = rgsm. ; fremmedord,
i en talem. fra Vens. : horti mé fés9rn
(fødderne), Jens; hwa éåcan do gpr hæh
stor, så skat do løb! indkommet efter
navngiven mands måde at udtrykke sig
på; hortihjæ æn best. -9n (Vens.) hurtig-
hed; jfr. htsk. hurtig; af mht. hurt el.
hurte, stød i kampspil, derfor oprindelig
= tapper, modig; ital. urto, stød; gfr.
hurter, nfr. heurter skal stamme fra et
keltisk ord, som betyder stød, se Weig.
hurtigknapbukser, no. hortiknap-
bowsdr flt. (Vens.) bukser, som knappes
ned foran uden at være forsynede med
smække.
hus, no. — I. huks el. huws é best.
-t flt. huws best. -9n el. huksan el. hus9n
(Vens.); huks best. -9 flt. hus best. -9n
(Årdestr.) ; hus et best. -at flt. lius (Røgen,
Tåning, Linå, Uth, Vejlby Fr., Dover,
Vejlby Årh., Saxild, Tiset); hus et best.
hus9 flt. hus best. husan (Løgst.); hus et
best. hust flt. hus best. husan (Harridslev,
Falslev, Haslund, Sporup, Halling, Gim-
ming, Alling); huws et best. huwst flt.
huws best. huwsan (Heil. h.) ; hus et best.
hust flt. husar best. -n (Tved); hus å best.
husa flt. hus best. -an (Sams). ^ II. hus
æn hus (D., vestj., Thy, Mors, Salling,
Rødding, Skodborg, V. Vedst., Hvidding);
itk. (Hammelev, Vonsbæk, Ballum, For-
ballum, Emmerlev); huas et hus (Sunde-
ved; Angel); om formen: høws, Jyd. II.
18. % 26. 1 (Horsens egn), er pålidelig,
véd jeg ikke; — 1) bolig, husly; når
et nyt hus skulde bygges, gik en tre,
fire mænd sammen og hjalp hinanden.
De havde et huggejærn, en økse og en
knippel, og så hug [tømrede] de huset
gulv for gulv (fag). Det blev da også
rejst efterhånden, som det blev færdigt,
gulv efter gulv, og når ét var sat op,
begyndte man med et andet. Så skulde
der tækkes, der skulde være fire om det
ligesom nu, én til at lægge i, én til at
sy, én til at tække, og én til at passe
op (Torr.ing), Kr. Almueliv III. 3.1, jfr. Kr.
Holmsl. s. 15 ned., Anholt s. 1 10. 263, Jyll-
I. 76; hqj bøqar é huks; temarmqj hoqar
é huks, sétar, rés9r é huks; wi bowr i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
