Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
756 hørelse—hørfrø
dæn, (lær hør ræt, ha swår ræt; æn
skal ålti hør wal o swår gåt (vestj.);
dæn, dæ hørd hal, swurd gal, Sgr. II.
107.474 (Fjends h.); dej, der hør galt,
swgr ås9 galt (Vens.); næj, hør gu drcei^,
sådan UJøqør vi et! (vestj.); på et godt
ønske for en syg el. sorgfuld svares:
hør dt guj i hemariq! (D.). — 4) forhøre
sig, sporge: do Jca hør in (D.). — 5)
henhøre, vedkomme, stå i forbindelse
med : de hør et ha’m te, el. d^r te; de
ce som de sæj hør o hør (D.); — høre
ad: a sku hør aj, om vi ku lén H hrø
(Søvind s.); do ka hør ham af (Agger)
sporge ham om ;
„a skul hø jær é, om 1
ene ku U wos en kaq", Grb. 1 G 1.20; „hør
ad’* kåstdr da wal erian pæri! (vestj.);
— h — af: de ska han kom te o hør å,
så Iceti han lomr o: bebrejdes for (Ag-
ger); — h— efter: hør apr (D., alm.)
være opmærksom; hør æpr (Agger);
— h — for: do ka sawt hør få’r ve æ
Icømdn O: stanse hos købmanden og fore-
sporge; a vel hør mæ får (D.) o: fore-
sporge; — li — hen: hur hør de hen;
de hør dær hen (D.) = rgsm. ; æ kimr
ham nåk, mæn ce ka ek sæj dæ, hur han
hør hæn (Agger) o: hvor han er fra el.
af hvad slægt; — h— hjemme: haj
hør der hjem (Vens.) har sit hjem der
;
— h — ind: hør i’h te jæn (D.) sporge
for hos; hør eé, åp, niJ9r, øwar te wås
(Agger); — h— om: do for o hør dæ
åm ætdr æn ån tjæmst (Agger) o : sporge,
søge om at få; — h— op: hør åp
(vestj.) altid for: holde op; derimod al-
drig Søvind, men: de ho halt åp å ræn;
— h — over: hør æ dræi^ar dw9r i djær
læjs (D.) overhøre drengene i deres lektie
;
han hot dæm øw9r o djæ læjs (Agger);
han hot øm øwdr mand gåy,, mæn han
ku ek fen nutmr, æ ku hruq (sts.) o:
han gennemledte sagerne mange gange;
se overhøre; — h— på: hør o jænij).)
lytte opmærksom til ens tale; a so 9 å
Ut ham sil hør åpp 9 (Vens.) o: i hans
påhør; — h— sammen: di tåw hør
samal (D.) = rgsm.; — h — sige af: a
hor åh ho sej ow, tk dé sku ve nuj galt
vé de; — „kin9 do ham?’’ ^^c^h ^^(^n a
ho nåk ho sej o’tv A«?«" (Søvind) o: hørt
tale om; æ hår hot sæj el. sæj å (Ag-
ger) ;
— h— til : hør te jæn (Agersk.,
alm.), sporge hvorledes det går, f. eks.
med en syg; a hår et hør tf »t i lær^
(D.) o: hørt efterretning derom; sed o
hør te’ (D.), sej o hør te’ (Agger) sidde
og være opmærksom; de hø se te (Sø-
vind s.) O: det passer sig; hø te’ ham!
o: læg mærke til, hvad han siger, hvor-
dan han skaber sig; hø te æ lærk, hur
æn ka sjori; di drekdr hwæ jæn, o hå
gowr, så læri nuwør ka håw, de hør æ
huws te’ (Agger); — h — ud: han hør
æ præjst ur om, hurøn de hæn satml
(Vimiti) o: udspurgte; han står og hører
hende ud, Kr. IV. 213; hør uwd (Agger)
udfritte; ~ h — under: de hør omr
Rivdr hærat (D.) det står under; ,no
ejer di dem sjæl , men i æller daww
boer di unne Kjasholm", Blich. Bindst.
— Jfr. Aasen, høyra, isl. heyra, sv. hora;
htsk. horen, eng. hear; afhøres, -hør,
1. hør, hørt; for-.
hørelse, no. hørals æn (D., vestj.,
Agger, alm.); huk. best. -an (Vens.) =
rgsm. ; do hår nåk kon æn hal hørals
mæ dæn jæn ør! (D.) kan siges, når
vedkommende ikke hører, hvad man siger
:
hd do to sko åpå høralsan ? (Vens.) kan
siges til den, som ikke hører efter.
-hørende, tf. se let-, tung-.
-høret, to. se grant-, slot-, tyk-.
hørfrø, no. horfrø e best. -a flt.
-frø (Vens.); hofre de (Søvind s.) =
rgsm.; i ældre tider såedes for hver af
pigerne ^/4 skæppe hørfrø som en del
af deres Ion (østj.), jfr. Kn, Skytte, For
og Nu ^ s. 123; — er virksomt mod al
slags trolddom; mod sygdom, som er
frembragt ved hekseri hos msker og dyr,
indgives tre skefulde h — i øl, J.K. 165.24
(vestj.), el. hørfrø og mesterrod strøs
korsvis på den syges hoved, J.K. 168.45;
i honsenes æde kommes’ hørfrø og kirke-
gårdsmuld, når de ej vil søge deres
reder, Kr. IX. 7.46; strør man h— for
en heks, kan hun ikke komme over
stedet uden at lette sine skørter, Kr. IV.
398. 557; h— indsyet i klæde værner
mod ondt, ligesom en pose med h —
,
mesterrod, flyveron, arvesølv og kirke-
gårdsmuld skærmer mod forgorelse, J. K.
165. 26. 27; tre håndfulde h— kastes over
ploven første gang den kommer i brug
om foråret, Kr. IX, 72. 762; b— og kirke-
gårdsmuld tre torsdage i rad strøet om
huset bevarer mod trolddom, Sgr. X. 12. 17,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
