Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ide—iforaf
fkijd CB i ud, sætte linen; bræk æ i,
rive linen isønder.
3. ide, no. kaldes i Vens. ebbe eller
„udfaldsvande* ved stranden: ,ien tog
ham ud igen" siges om den skibbrudne,
Mb.; no komarisn m (Randers) ;>: floden
kommer; jfr. Aasen ida, hvirvel, Rietz
ida; eng. eddy.
idel, to. = rgsm. ; i tim.: idd arhad
gor kiim mæstdr (vestj.); jfr. Aasen ide- lo
leg: isl. iåulegr.
idelig, bio. i visen om ølbrygningen
Kr. I. 38. 11 hedder det:
,vor øl de bløv så iddelig godt,
te tusser å pajer di od ’et op";
ordet må jo betyde : særdeles, udmærket,
men er sagtens misforstået.
idem , i tim. : de hhjmr iddm per
iddm! (vestj.) o: et og det samme; jfr.
lat. idem ,
påpegende steo. den- el. det- 20
samme.
i des bedre, bio. i des hæjdr (D.)
såmeget bedre, se 4. i.
ide sig, uo. i sæ (Ang.) have ro
på sig; ide sig for smerte i et lem; kan
du nok ide dig ved at være fra hjem-
met? jfr. Aasen, idast; Rietz, idås, gidde;
se ege sig.
i desmere, bio. i des miJ9r (D.)
såmeget mere (D.); dæssm di el hd fo-so
si’t dæm idasmijar, så gyJ9r han dæm
e^9n teti (Agger) o: i nogen nævneværdig
grad, så gor han dem intet.
idestav, no. kaldes nogle steder i
Jylland de runde omtr. 3 alen lange og
3 tommer tykke vådstænger, som bruges
til flyndervåd (Skagen) Mb.
idetmindste, bio. * de mejst (Vens.)
— rgsm. ;
„sd ku di da i de niejst brej
fe hiiwsbdhbw" , Grb. 28.4; så kunde de 40
da i det mindste brænde (brændevin) til
husbehov.
i det sted, bindeo. — i stedet for (at)
;
110 skal haj iik me pæri, i de sté haj
ku ha fat pæti (Vens.).
idiot, no. id^o’t i hest. -i (Vens.)
– rgsm., alm. skældsord; så gor haj,
dfij idøp’t, hkn å øleq9r de hih ! jfr. gr.
idiotcs, privatmand, uvidende person, til
forskel fra statsmand. so
idisk, no. se irisk.
idløs, to. iløs (Thy); Møs (Agger);
døs (Mors, Sall., Søvind s.) — uvirksom,
ørkesløs, mest i nægtende sætn. : a ka
et vær iløs, når a ær jæmr (Sall.) ; han
ær åh iløs, nh han hor il aM å b9stél,
séj9 han å sndw9 sim9 (Søvind s.); jfr.
Aasen id, bestræbelse, noget man sysler
med; isl. i9, gerning; idjulauss, uvirksom.
ied, no. se ed.
ieg, no. se eg.
iem, no. se em.
ien, talo. se en; to. se egen.
iet, to. se egen.
1. ifald, bindeo. ifal (D.) = rgsm.
;
ifa’t han kom9r (D.); ifal do sku tvær
hjæm (Vens.) ; i så fat, i at fat (Agger)
;
„no’I a sej mi æring, ifald om do vil
veed et". And. Frieri.
2. ifald, no. i’fat æn (Agger) klinke-
faldet, der løftes, når man trykker på
khnken; se 2. fald 3.
ifar, se færd.
ifjor, bio. ifjomr (D.); ifjø’ip9 (Sø-
vind s., S. Sams); ifjb’m (N.Sams, Støv-
ring h.); ifjæm (Vejlby, Fredr.); ifjo’r
(Dalby) ; ifyw9r (vestj. , Vens. , Agger)
;
æfjo’mr (Agersk.); 9fjo9 (Sundeved) =
rgsm.; gr9 for9n ify’wr (Børglum h.)
iforfjor; i fy’m el. i fyw fårgr; ifymr
æUrgr (Agger); ifjøm sorn9 (Søvind s.);
se fjor; anden-.
ifjover, bio. se ifjor.
ifol, to. if9l (Sall., Hanh., N.Sams);
ifwo’l el. ifo’l (Vens.); ifwo’l (Øland);
i’ fol (Søvind s.); i’fol (Agersk.) — dræg-
tig, om hoppen: htm ær if9l å et gom
å ri o (Sall.); øq9 ær ifo’l el. ifwo’l
(Vens.)’; se 2. fole.
ifor, bio. ofår{\).); æftru>9r {Movs);
æfå’r afår (Vejr.) ; åfå’r (Søvind) ; æfå’r
(Agersk., M. Slesv.) — foran; hwa hån
hår do ifår? (Andst); æ kotp stak mæ,
da æ stow ifu’w9 wej 9n (Agger); han
gik ifu’W9r (Thy); ka do ehc ta åfå’r,
fo do ta åbaq (Vens.) ordspil o: kan du
ikke være så tidlig på færde og således
få formon, må du nqjes med at komme
bagefter og få hvad dermed følger; han
ær hæUr et ifår såd9n som amr ær
iba’q (Andst) spøgende 3: han er ikke
som andre; stol æ lånt ofå’r ve jan te
dæn dijal (D.) o: overgår.
iforaf, bio. æfå’ra (Agersk.; Mell.
Slesv.) foran, forud; go ofå’r aw (D.);
go ifu’w9r å (Mors, Thy, Agger), go
ofå’r a (vestslesv.) ; æ daw fåra’w (Ang.,
Valsb.) dagen for; hæUr fåra’w som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
