Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ild 11
81. 115; foruden de der anførte steder
kan endnu henvises til Kuhn, Herabkunft
d. Feuers (1859) s, 45; Kuhn, Sagen aus
Westph. 11. s. 138 flg., M. S. s. 369, Roch-
liolz Deutsch. Glaube II. 145 ned., Urdsbr.
11. 96, Tylor Anfange II. 280. 441, Ur-
geschichte s. 303. 327; Bartsch, Sagen
II. 149 flg.; Liebr. Gervasius s. 103.221.26
(Frankrig); Hardwick Traditions (1872)
s. 37, „necdfire"; Henderson s. 167, W.
Gregor s. 186, Folkl. Journ. VII. 282,
Folkl.Rec. IV. 137 (Indien); — man kan
ved trolddom „dølge" ilden, d. e. hindre
ildebrand i at brede sig, Kr. IV. 180. To%
403. (i(j().601, VI. 148.211, IX. 24. 241.42,
69. 746, 384. 25; Sgr. X. 33. 95, J. K.
259 øv., J. Saml. IV. 129. 51 flg., Thiele
Overtro nr. 141: man kan dølge ild ved
en rød klud og besværgelser; nr. 142:
ved at tage jord op forved sin fod og
kaste det i ilden tilligemed en rød hane;
jfr.J. Saml. IV. 129.51, Blich.Vium s.211,
Wigstr. II. 402. 3 1 8, Warend 1. 4 1 8, Wuttke
nr. 239 ; Bartsch, Sagen 1. 233.303, II. 355.
71 flg., Grimm Myth.i- GXXXIX. XXIV flg.;
Frischbier. Hexenspruch s. 108; Scheible
Kloster III. s. 491 ; Z. f. M. I. 202. 278 flg.,
IV. 132; MhofT 517. 31; Grimm Sagen
nr.428; Wolf, N. S. 440. 366; Kuhn M. S.
7, W. S. II. 94.295; Strackerj. I. 68.78;
Liebr. Gervas. 247. 343, 254, 423; man
må vogte sig for at bande i ilden, så
bliver den ikke til at slukke , Kr. IV.
405. 610; gnistrer det under tømmer-
mandens økse i de første tre hug, når
huset bygges, vil det komme til at brænde,
Sgr. VII. 160. 744; Kr. III. 111. 159, IX.
24. 243, Almuel. III. 33. 6; J. K. 396. 1287 ;
ilden kan så sættes hen i 90 år, Kr. VI. 1 53.
221, se forsige; ild bryder løs ved trolddom
i et brev til et givet klokkeslæt Kr. III.
275. 369; el. når træet, hvori ilden er
sat hen, hugges, Kr. IV. 263. 379, .jfr.
Rochholz, D. GI. I. 231 ; man må aldrig
forlange ild til givende, „di gir ski ild
i helledi", altid skal man „låne", se
Stolt s. 94, men aldrig takke for lånet,
ellers volder ilden brand, som da ikke
kan slukkes, Kr. IV. 366. 211, VIII. 259. 439,
IX. 24.240 ; Liebr.Volksk. s. 3 1 6.39 (Norge)
;
andre siger: ikke låne ild hen, Kr. IX.
24. 239, jfr. Gervasius 229. 121, 233. 164
(Frankr.); lånes ild ud, skal det være
tene gløder, man slår salt på, Kr. Al-
mueliv III. 32.87. 1. 2; når bom leger med
ild, kommer de til at pisse i sengen,
Sgr.VII. 37. 76, Kr. IV. 350. 45, IX. 24. 235,
Thiele Overtro nr. 190, jfr. Arnås. II. 549,
Wolf Beitrage 1.209.6.5, Strackerj. 1. 45.39;
— når man har set noget overnatur-
ligt, skal man vogte sig for at se ild el.
lys, Sgr. X. 86, Thiele Overtro nr. 560, Kr.
Sagn II. 1 5. 56; andre siger, at man skal se
ild for man ser lys (s. d.), så har man ikke
skade af synet, Kr. VIII. 337. 585, Efterslæt
s. 194; — ser frugtsommelig kvinde
ild og stryger sig i ansigtet, får hendes
barn brandpletter, Sgr. IV. 67. 137; træder
hun over emmerne, der er udragede af
ovnen , bliver barnet hudløst , Sgr. IV.
68. 145. 155; — der kan ses jærtegn af
farende ild over graven af en myrdet,
Thiele I. 188; hvor Maribo kirke skulde
bygges, viste der sig en skinnende lue,
sts. s. 216; ild brænder på marken, hvor
den afdøde havde stået og svoret falsk,
Fisch. 32; hvor røverkulen har været,
Kr. VIII. 189.313; gloende ild stråler op
af Vejlhoj, Kr. VIII. 4. 5, jfr. s. 1 ; se glo-
ende, pæl; farer ud af tornebuske, Kr.
VI. 32; kommer farende som spøgeri,
Kr. VIII. 353. 617, 360.634, Sgr. IX. 65;
står som et lagen over en gård, hvor en
person er dræbt, og følger gårdens folk,
Kr.Almuel.V. 185-86, 283.742, 290.760; ild
brænder under hoje, om dem el. på dem,
Kr. Sagn I. 200. 745, 203. 758, 205 øv.,
213.789, 257.895, 353. nr. 67-69, 386.57;
slig ild varsler da tit skatte (s.d.), se Kr.
III. 304. 406, jfr. Gr.Tjust s. 31, Veckenst.
Volksk. I. 385 (Sachsen), Folkl. Journ. I.
358 (Ungarn); over Davbjærg brænder
en blå lue, Kr. VIII. 51 ; kastes stål (s. d.)
over ilden, vindes skatten, Kr. Æv. 303,
jfr. Grimm Myth.^- 569. 922 flg., Z. f. M.
I. 194. 16, 243.29, se Renvall s. 7.25;
vafrlogi el. målmlogi, Maurer, Isl. S. s. 70,
Arnås. I. 224. 276 flg., Grettis S. kap. 18;
haugaeldr, Hervarar S. kap. VII. s, 16;
ild viser alfebolig, Isl.Fornkv. 1, 1 ; lys;
ellefolk varmer sig ved køkkenilden og
danser om kulbrænderens miler, Kr. Sagn
II. 37. 142, 39. 149, jfr. gengangerne i Eyr-
byggja S. kap. 50 (Petersen), kap. 53
(Vigfusson); da ellekvinden slukker ilden,
vil den ikke mere tændes, Kr. Sagn II.
35. 134; kong Volmer kaster ild i konens
forklæde, Thiele II. 116, deraf bliver guld;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
