Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 indmure— indsigelse
eninom (Agger) ; ejinonc el. -munc (Vens.)
— som har en mund, der ligger dybt
inde, tandløs; dæj,, der æ ejmunc, er ene
gu å cos (Vens.).
indmure, uo. inmur (D., vestj.) —
rgsra. ; sagn om indmurede msker, Tliiele
I. 319, II. 147, Sgr. I. 53.313, Kr. III.
177.248, 184.254, VIII. 150.268, Gr. GI.
d. M. I. 143. 174, 111. 108.29, jfr. Wigslr.
I. 162.208; kvinde indmuret til straf for
u k y s k h e d, Sgr. 1 39.459, X. 88.226, Thiele
I. 294, II. 150, Gr. GI. d. M. I. 150.206,
II. ()7 ; en jomfru, fordi hun fødte hunde-
hvalpe, Sgr. II. 198. 781, jfr. Thiele I. 239.
275 om en nonne; i æventyret indmures
dromiingen, fordi hun beskyldes for at
have dræbt sine born, J. K. Ævent. I. s. 67;
jfr. Grimm, D. S. nr. 318. 529; som
straf for tyveri, Kr. VIII. 214. 366,
J.K.303.3, jfr. Kuhn N. S. 77.78, 135.157;
for trolddom, Thiele I. 199, måske offer,
se levende; jfr. Wigstr. I. 178, II. 142
(heks); gi. dsk. indmure — fængsle, se
Kaikar ; folketroen har sagtens fået en stor
del af sine fortællinger om indmurede
msker, da ordets ældre betydning var
glemt; smlignes kan endnu P. Bjerge,
Aarbog II. 17, Grimm, K. M. nr. 76,
Grimm Myth.^- 1135, R.A.694.11, Liebr.
Volksk. 284 flg., Panzer II. 254, Aubrey
Remains s. 20. 122.218, Andree Parall.
I. 18, Urqucll. II. 190, IV. 98; i ævent.
Gr. GI. d. M. II. 157, Arne s. 56; jfr. Asbj.
II. 120, Magyar T. 118. 238. 376.
indpartere, no. ejpatijr (Vens.)
indbringe som lod, del, part; de er ene
nu9, de ka ejpatijr studt; de trom haj,
de haj skul ha ejpatijr se i <jromd hbpdn,
der mente han, han skulde have fortjent
sig en hel mængde.
indpas, no. ejpas e (Vens.) i udtr.
fo inpas ve (D., vestslesv.) få hyppig ad-
gang til, indflydelse hos; do skal ene le
son no skit få eJpas we’ de (Vens.),
indpige, no. inpiq æn -piqdr (Vejr.);
inpik een -pik9 (Bradr.) — pige, som
gor indearbejde, mods. udpige.
indpirke, uo. tf. de æ så inperkU
(D.) indkrympet.
indprente, to. inpræntdt tf. (D.);
ejprénc -9r -9 -a (Vens.) = rgsm. ; fo
9t inpræntdt (D.); me ka ene ejprénc bon
gåt nåk å wæ lyji (Vens.).
indre, to. — rgsm.; o æ imr sij
I
(D.) ; dæn im si (Søvind s.) ; dé ej9
e pæH9r ej de U9St (Vens.); se ind.
indre mission, no. – rgsm.; e
kirkeligt parti; endr9 misig’n hdh mb i
skowi (Vens.); deraf to. hon e så endr9-
misjo’nsk cl. -misjgn (Vens.) fanatisk,
hængehoved.
indretning, no. inrætn9fi æn
(vestj.); in- el. inrætn9ti æn, -9 (Søvi
10 s.) ; ejrélndti æn hest. -dn Ilt. -9r (Veni
— rgsm.; også omtr. = anstalt 2.
indrette, uo.
ihrel -9 inrel -inret (Søvind s.) ;_
"
ft. tf. -9t (Elsted);
inræt -9r -9t -9t (vestj.);
ejrét -9r -9 -9 (Vens.)
— rgsm. ; de é så gåt ejrétd håd9
ej (Vens.).
indrinket, tf. i udlr. som: fo si
20 nij9s inrerik9l (D.) få en svær irettesæt
telse for næsvished, se rinke.
indrykke, uo. ejrøk -9r -røt -.
(Vens.) — rgsm. ; kwon let he majs
eJrøk i aivi’cs9n.
indrøgte, uo. ejrøc (Vens.); de
ve æ tij, vi ska ha inrojt (vestj.) fodret
kreaturerne sidste gang om aftenen, give
sidste gift.
1
indromme, uo.
30 inrom -9r -9t (D.);
ejrøm -9r -t -rømt (Vens.)
— rgsm.
indsamle, uo. ejsamal -samhr -m
-sam9lt (Vens.) — rgsm.
indse, uo.
insi -9 -so -sit (Søvind s.);
ejsic -9r -so -sit (Vens.)
= rgsm.
1
indseende, to. inspn (vestslesv.)
40 gerrig ; hun æ så tnoj gråw in-.
indsejling, no. ejsæjhri i (Vens.)
= rgsm.
indsende, uo. ejsej -9r -sene -sene
(Vens.) — rgsm,; haj hor ejsénc é støc
te aivi’cs9n.
indsidder, no. insepr æn -9r (Vejr.,
Mors) ; ejse9r el. -si9r i best. -i flt. -se9r
el. -si9r (Vens.); insed9r æn -9r (D.) en
mand, som sidder tilleje, til forskel fra
50 husmand, gårdmand, se indest ;
jfr. mnt.
insate, insete (inste), Sch. Liibb. ; se hus-
ende.
indsigelse, no. ejsæj9ls el. ejsiq9ls
æn best. -9n (Vens.); insæjpls æn (D.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
