Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 jejmel—Jens Bjærggård
hørt en enkelt gang ved omtale af den
besvær, man havde haft med at føre et
øg til hest flere gange: besværligt ar-
bejde? — kunde mulig være en form af
jage uo. (s. 25. 17), hvilket vilde passe
god ttil brugen,
jejmel, udrbso. en slags ed (s. d.)
(vestj.); åkj hærd jæjmdl! (Agger), se je.
jejr-astet, to. jæjrqstdt (Vor h.) som
farer stundesløs omkring; se jejtre.
jejt, no. et kast, gi æn jæjt (vestj.)
med noget.
jejte, uo. jæjt -dr -9t (vestj.) — 1)
kaste på en klodset måde, kyle; di stor
å jæjtdr mæ 9t; jæjt æ vioq ud, kaste
gødningen med greb ud, glds. brug for
å støwt 9t ud, køre med trillebor, se
fortæl]. Kr. Ålmuel. III. 138.470. — 2) o
jæjt (D.) en slags strikning; er sagtens
hvad andensteds kaldes kastebinde (s. d.),
se jejtre. — 3) jejt -9r -9t -9t (Agersk.)
jage efter: j— æt9r æ kø9r for at samle
dem; jfr. gjæte, jage.
jejtre, uo. jæjt -9r -9t (vestslesv.),
go å jæji9r (Mds., Gjern, Hads h.) drive
stundesløs omkring, om msker og dyr;
æ lamfår jæjpr (vestslesv.) ;
go å jæjt9r
æt9 noj (Låsby), gå og drive omkring
for at finde ; han jæjr9 omkre’ti (Vor h.)
driver stundesløs omkring; jfr. jægte.
jejtrehoved, no. jæjrhowi et (Vor
h.) stundesløs person.
jejtrevorn, to. jæjtwon (vestslesv.)
tilbojelig til at strejfe omkring, om krea-
turer.
-jekt, se lat. jectum af jacio, kaste;
sub-.
jeld, to. se jæld.
1. jelle, uo. jæl (Hannæs, Thy) klynke,
klage, småskjændc.
2. jelle, no. Mb. [jæl æri] (Vens.) en
græsart, hojt sødgræs, glyceria specta-
bilis M. K. (Mors); formen: jeller Mb. er
sagtens flt.
jels, uo. se hilse.
jelsen, uo. se hilsne.
jemin, to. se gemen.
jemlendes, bio. se igjemmel 2.
jemmer, no. flt. se emmer, gimmer.
jemming, no. se hjemming.
jemp, no. se gimpe,
jemsojen, to. se emsodden.
jen-, se gjen-; jen, steo. se en.
jendiels, se endels.
jenfar, no. se gjenfærd.
jenfåld, to. se enfald.
jeniål, no. se lineal.
jenjåld, no. se gjengjæld.
jenkom, bio. se enkom.
jenne, to. se ene.
jennegen, no. se enegarn.
jenner, to. se ene.
jennes, uo. enes.
jennost, to. se eneste, gjennest.
jenning, no. se ening.
Jens, no. Jæns (vestj.); Jøs (glds.
Vens.); Jes (glds. Silkeb.); Jæsns (Ang.)
— 1) mandsnavn; „gam9l Itabi-Jéns"
,
Grb. 38. 15 o: Jens Rabi; „dæ hang imæl
mæ å Jens drengen", Yuelb. s. 18 o:
drengen Jens, ligeså Randers ; Jæns Toni-
S9n; Jæns9u; Mar9n Jænsd9r glds. o:
Jensdatter ; ordspr. : Jæ.ns æ jæns i hu
20 han kom9r el. hod9 vint9r o som9r (vestj.)
o: J — er ens el. er Jens; hed præsten
så Jens? — nej, men hun kaldte alle
karlfolk jens, Kr. VIII. 191. 317, se ens,
jfr, Sgr. I. 149.519, II. 95; navnerim:
Jæns de wæns de wet9q9 stæns
de Idti å de ståri å de stomphålt Jæns
(Vens.),
el. Jæns i wæns i fytvri fæns,
omphåhd, stomphåhd, stuw9rr6ivdd
Jæns (Mors),
el. Jæns wdst9bråk,
hån od o drak,
te hans lyw sprak,
o han fæk enda åUr nak! (D.); jfr.
Ndl. Volksl. I. 273. lO;
el. tow piq9r åpå i low å ræns,
de ka sej Jæns (Vens.);
el. Hr. Jæns nie din li gro luw,
hwa wet do i hømkwdns røw å ttm?
(sts.), gi. remse.
— 3) fælles navn for én vis slags per-
son: no, do Jæns! (Vens.) du klodrian;
æn glu9n Jæns (Agersk.) en ivrig, rask
person; æ piq9rs Jæns (Agersk.); æn
piq9r9ns Jæns (Andst) mandsperson, som
er yndet af kvinder; jæn å æ Jæns9r
(D.) en soldat; „de Hads herreds Jenser",
Kr. IX. 290, Jyllands kulsviere; jfr.Fritzn.
Om anvendelsen af Jon i formularer,
60 Arkiv f. Nord. Fil. III. s. 320, samme
forf.’s ordb.^- under Jon; navnet Jens
stammer fra Johannes (s. d.); Jes, ens;
tyk-.
Jens Bjærggård, no. J — B— med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
