Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 jereniit— Jesus
Harboskræp; skæmtesagn om, hvor iang
Jeremiases [hunds] hale er, se Sgr. II.
76.388, Kr. Alm. VI. 241.606; hebr. navn,
jfr. jærme.
jeremit, no. se eremit.
Jeriko, no. Jerikow (vestj.) i et skæmte-
sagn opfattet: „Jærrigs iTåwl"; Tabel en
landsby ved Agger, se NyropV. Sk. s. 24;
Jær^k i Kåws, Kr. Molboh. 86. 280. 282.
jerrer, no. se edder.
Jerrik, no. se Erik.
Jerusalem, no. alm. er vist udtr.
:
„det ser ud som en Jerusalems forstyr-
relse"; i et skæmtesagn opfattes ordet
som „Jærrigs i Læm", Eriks i Lem, en
landsby på Salling, se Nyrop V. Sk. s. 24
;
som Bur å Wcem^ Kr. Molbohist. 98. 315.
317, jfr. 319, byer vest for Holstebro; at
rejse til J —, vestj. leg: hornene sidder
på en bænk, bestandig 2 og 2 med an-
sigtet mod hinanden, hver tager et hånd-
værk, skomager, skrædder osv. En (A.)
går rundt om bænken og fortæller om
sin rejse, hver gang J — nævnes, skal
alle rejse sig og snurre rundt el, give
pant, og eftersom hver håndværker næv-
nes, skal han rejse sig og følge den for-
tællende; når alle er komne med, siger
A. : „nu er vi der!" og straks løber en-
hver til sin plads, men den, som kom-
mer forsilde og ingen plads får, skal
føre an næste gang.
Jerusalems skomiager, no. en be-
kendt sagnagtig person, som hånede
Jesus på hans vej til Golgatha og næg-
tede ham et sæde udenfor sin dor, og
som til straf derfor skal vandre hvileløs
til verdens ende; han romr (hviler) åhr
lisom Jeru’salæms skomaqsr (vestj.); for-
tælling om ham Sgr. I. 8. 5; bruger 100
år til at vandre verden engang rundt,
der er et kors af somhoveder i hans
sko (Løgstør), Sgr. II. 27. 212 (korset,
reminiscens fva Sue, Le juif errant ?) ; er
svundet således ind af alderdom, at han
ikke er storre end en sort hone; der
gror mos på kans klæder, han går med
læster, Kr. III. 326. 444, VIII. 387. 704 flg.
;
el. rider på en lille hvid hest og har
spådomsgave, Thiele II. 311; kan hvile
sig juleaften på en plov, som står ude,
eller har hvert syvende år lov til at
hvile sig på en bagplov, el. kan sætte
sig St. Hans aften under et par harver.
som er rejst op, men efter dem vokser
der siden kun tidsler og ukrudt, J. K.
143. Ifl^’. ,
jfr. Nyerup, Monskabslæsning
s. 180; Båekstrom, Folkbocker 11.207, III.
106; Kuhn,N. S. 451.387; W. S. 1. 1 15, II.
32. 46 fil,’.;
afbildn. Mélus. I. 91 ; han" kan
få mad et sted, hvor brødet vender med
den flade side mod doren, når han kom-
mer ind , Kr. VI. 233. 219 ; han hjælper
10 en mand ud af en fortræd, Kr, IX. 148.
388slutn.; endelig kan nævnes, at han
fremstilles i et optog som en gammel
mand med et knippe læster, Sgr. V. 228
(Falster); jfr, Kr, Sagn II. 267 nr. 4,
„Verdsens skomager", Arnås. II. 47; Hau-
kenæs I, 179, IV. 573, VI, 190; Hazel,
Samf. f. Nord. Mus. Fråmj, (1890) s. 24;
Mhoff 160, 219, 547. 549 (wanderjude)
;
Grimm S, nr. 344 (der laufende jud’);
20 Z. f. M, I. 432 flg., III. 122; Slrackerjan
11.11.273; Suhambach u. Muller nr, 257
samt anm, ; Wolf, Niederl, S. s. 625;
W^ultke nr. 759; Meier, Schw. Sagen I.
116,4; Birlinger, Volksthiiml. aus Schw.
1. 2 1 1 ; Rochholz, A. S. II, 306-309 ; Grasse,
Tannhåuser u, ewige Jude^- s. 74 flg,;
Hardwick s, 157; B. Gould, Gurious Mylh.
I. 1 flg. med appeudix ; Henderson s. 82
;
Møller, Fr. Sagn s. 91, se sondag.
jes, no. fit, se gås.
Jes, no. Jes (D., S. Jyll,, vestj,) alra,
mandsnavn; Jes9n, Jes’s son; ,en væsen-
lig sønderj. overgang fra Jens "(Dr. Nielsen).
Jesabel, no. Jæ’sahdl æn (vestj.) en
meget ond kvinde, de ær æn J— ; eller
bibelen, 1 Kong. kap, 18,
Jesper, no, Jæspdr (D,, vestj,) mands-
navn; Jæs2)9rs9n; alm. navn i ævent. til
den tredie broder, se Kr.VlI,33.247,252;
40 jfr. Peder; fiskerbetegnelse for tallet 9,
Kr. Alm. V. 39 (Risg. Bredn,); „fordum
skrevet Jasper, det er anset som en anden
form af Kaspar, men kunde måske hænge
sammen med det tyske Gisbert", Aasen,
Navnebog s, 80; se jæsper, knasfis,
jessind, bio, se etsinde.
Jesus, no. Jøs9s (D., Vens., Valsbøl,
alm.) = rgsm. ; Marie leder efter J-
og siger:
50 hør, du gode, gamle mand,
har du ikke sét Jesus, sonnen min?
Sgr, V. 178, 10, jfr, DgF. nr, 97; bruges
alm. i udråb: Jøs9s! som udtryk for
overraskelse el. skræk; næj, Jøsøs dal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
