Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jordstak—juk 49
jordstak, no. jqrstak æn (Agersk.)
jorddynge.
jordstryger, no. en tave i langbold,
når bolden farer langs jorden (Skander-
borg egn).
jordstrøg, no. jorstréq é -stréqd (Vens.)
lege-udtryk fra „jep-spil" (se 2. Jeppe):
det gælder ikke, få de wa j— .’ siges,
når stokken, hvormed ,
pinden" hindres
i at komme i el. for nær hullet, stryger
mod jorden.
jordudbytning, no. udskiftning af
byjorden, se Kr. VIII. 113. 2i21.
jord-unge, no. juwøroti æn (Andst)
skældso., se kat.
jordvæg, no. jorweq æn best, -9n
nt. -weq (Vens.) = rgsm. ; se jordhus.
jordæble, no. jowræv9l æn (Fanø
glds., vestj.) kartoffel; do hår nåk æt
j—^ dær seddf sken o di nips (vestj)
vittighed; den fattige mand spiser jord-
æbler hveranden dag og kartofler (s. d.)
hveranden, Kr. Almuel. 111. 48. 143.
jormor, no. se jordemoder.
jorre, uo. præsten og degnen sang,
så det jorrede i mig, Sgr. VI. 135 (vestj.)
O: så det snurrede i mig, lød inde i
mig; er det beslægtet med hyrde?
jort, no. gilde; ordet findes Mhoff
s. 191 anm. med tilfojelse „ein zweifels-
ohne aus dem Norden eingewanderter
ausdruck" med henvisn, til Falcks Ab-
handlungen o : Saml. der wichtigsten Abh.
zur Erlåuterung der vaterlåndisnhe Ge-
schichte osv. I— VI, Tondern 1821—40,
I. 128 flg. 211, II. 248 fig.; der henvises
til den juleleg, der her er omtalt under:
hjortes (s. d.); men Schiitze har: jord,
,bauerngelag" (Husum), jurt, ,sprung,
daher: hall, tanzlustbarkeit" (Eiderstedt),
jfr. endvidere Korrespondenzbl. IV. 80. 4,
95. 16, V. 67.22, VI. 53. 13, se Grimm
V^b. garten sp. 1395. c, Heimgarten;
har sagtens intet med dansk „hjortes"
at gore, ordet er vel plattysk el. frisisk.
joruUe, no. se jordolie.
Josef, no. Josdf (D.); Jys9b glds,
nu: Josdb (Agger); Josop (Lild s.) —
mandsnavn; Jos9fs9n (D.); Jors9n el.
Jøs9n (Vens.), se Sgr. X. 176; bibelsk
navn; om Josefs store skonhed se Ndl.
Volksk. II. s. 80; den hellige jomfrus
mand, fremstilles i Hellig -tre- kongers-
loget som en pukkelrygget tømmermand
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
med økse og sav i hånd, se Fb. Bonde-
liv s. 252.
jo sig, udrbo. ,Jåw sæj, ban9 dæn!
hår I fåt æn nøl ahmnak .^ så Nils Bæk,
han håd taw9n æn ræjnbpq (Lonb.) ; begge
udråbene er uoversættelige udtryk for
overraskelse.
jos-mos, no. J. T. 343, en mosart,
sphagnum L. (Thy), se jostetørv; hvor-
10 dan skal jos- tydes ? er det jors-mu9s til
forskel fra træmos (lav)?
jostetørv, no. J. T. 343, tørv dan-
nede af jos-mos (s. d.) (Thy).
jov, uo. ft. se jage.
jove, no. se hyrde.
jovstre, iio. jåwst9r -str9r -str9t
(Andst), han stor o jåwstr9r mæ æ dræy
får å fo ham te å h9kin, tumler med;
jfr. hjovstre, hovster.
jubær, no. se hyben.
Judas, no. herrens apostel, har rødt
skæg (s. d.), se Fb. Fr. H. s. 88 ned., jfr.
Rochholz D. GI. II. 223; forekommer i
Hellig-tre-kongers tog, som en grim og
tåbelig udstafferet person, der vakte lat-
ter, se Fb. Bondeliv s. 252, jfr. Strackerj.
II. 36.304: er født d. 14. Februar, se
Strackerj. II. 53.322, jfr. 5. 264; sidste
mandag i December, Folkl. Journ. VI. 234
;
sol. April, Krauss Sreea 140; hængte sig
i en beverasp, J. K. 162.9, Amer. Folkl.
IV. 152; hængte sig i et hyldetræ, Hen-
derson s. 219; i en pil, Folkl. Journ. I.
295 (Spanien), „sul fico maladetto", Ar-
chivio 1. 498, Mélus. I. 142 (Italien); når
der siges: „de é kdlc ida’ !" kan svares:
„ja", så mø Juwdas!^ (Vens.) o: over-
måde.
Judashånd, no. vistnok rodstokken
40 af en orchis art, Kr. IV. 407. 632 , men
ikke pingvicula, se fandens hånd. Marie-
hånd,
Judaskold, to. om overmåde stærk
kulde; de é da så fåskræksh Juwdas-
kdlc i da’! (Vens.).
Judasolie, no. oleum juniperi (Hjor-
ring) ; -pulver : fructus lauri pulver. (Hjor-
ring) ; -ører : fungus sambuci G. & D.
jueg, no. se hyben.
juer, no. se gjord, jord.
jueres, ft. se gjæres.
jugebær, no. se hyben.
juk, no. jyk et jyk (Agersk. ; vestj.)
et stød ; æ hæst ga æt j— (Agersk.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
