Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50 jukke—jul
jukke, uo.
juk -dr -9d (Mors);
jyk -9r -Dt -dt (D.; Agersk.) —
støde, rykke stødvis; ser å jyk å æn
gamdl IwBst (Agersk.) ride og blive stødt;
omtr. = fokke.
jukket, tf. se for-.
jukketrin, no. en slags dansetrin;
de såkaldte „jukketrin" var den gang i
mode . . . Denne danses ejendommelige
ynde bestod i lange hop og kraftige kast
med benet . . ., Blich. Nov. 11.201.
jukle, uo. ride på en mådelig hest
(Ang.), jfr. jykke.
juks, no. joqs de (D., Sønderj.);
hjoks el. joks el. juks best. -t (Vens.) —
1) Norrej. : hvad der intet værd har;
usselt, elendigt arbejde, no soh juks, de
bår9 j— (Vens.). — 2) Sundeved: å gor
joks, at gore lojer; æn joksd fysr, en
person, der er lojer i. — 3) joqs de (D.)
en slags stivelse, hvormed ny stovler
indgnides inden de pudses med ,puds-
flojten". — Weig. anfører til de to be-
tydninger af htsk. jucks 1) lojer, 2) værdi-
løse ting to afledninger: lat. jocus, spøg;
iuck gltsk. noget, som klør.
jukse, uo. indgnide med juks (s. d.).
jul, no. jul æn (D., Sønderj.); ywl
æn (vestj.. Mors, Thy, Agger); best. -9n
(Søvind s. ; DjursL, Randers) ;
jywl æn
-9n (Vens. ; Himmerl.) ; best. jymhn (S.
Sams) ;
jug9l æn (Gram) ;
jywl æn (Sunde-
ved) ;
juwl el. jywl (Angel) = rgsm.
;
julefesten; han komør i el. aj el. te ywl
(Vejr.); wi ska baq å hrøq å to klædr te
jywl (Vens.) ; om ywhn; te ywl, om tiden
;
a ska hjæm te ywl, men : vi ska ha høwt
in te ywhn o: til testen; do må il hé
wbr ywl ui (Søvind s.) o: forlade huset
uden at nyde noget, alm., se Museum
1892 s. 153, Sgr. 111 154. 846, jfr. Z. f. M.
IV. 49.33, Urquell 111.247.23; om jtjwhn,
men : jet jywl (Ajstrup, Vens.) ; der skel-
nes mellem den „gamle" og „ny" jul
(vestj.); den gamle j — er julefesten for
nyår, med nyårsaften begynder den ny
jul, J. K. 413. 1375, hvor anføres, at i
Vestsælland siges: „første" og „anden"
jul ; æ søqn jul (D.) dagene mell. jul og
nyår, som ikke er helligdage; man
hilser: goda’w o æn gle9l9 jul el.fæst!
(D.); „guda, a hjels (hil se) Krist å
gledeli jywl i jer jywelstow", J. Saml. X.
81 (Vens.), se hilse; den som forsommer
at hilse, hans navn skal skrives med
kridt på bjælken el. han skal have af
mangletræet, Sgr. X. 46. 180 (Vens.), Kr.
Almueliv IV. 115. 338-39; „gleddUq ywl sku
séJ9s en9n un kam fobij dæn føst hjélk,
hehs sku wi skrywds po hjelk9n{lÅ\ås.)’,
se nyår; „jyw^l er i frådser, påsk er i
rig maj, men Pæjersda er i stakkel"
10 (Himmerl.) ; de æ så galt om ywhn, få
maw9n ka it ta de’ , dwn9n ka si, få de
vi hå it mi9r en jæn maw, mæn tåw
ornn, Kr. IX. 247. 18 (Ning h.); jywl er
i frås9r, posk er i stqk9l, pejs er i spraq9r
(Vens.); æ ywl er æn ølan; æ posk kom9,
nær æn kan; æ pefist9 ær æn snærpkan,
Kr. Ordspr. s, 147; den rige jul, den får
al ting, men hvad bliver der til den fat-
tige påske? — det snakker ingen om,
20 Kr. 1. c. ; æn ån ywl kom9r æn ån ywl-
a’wt9n (vestj.); de ær ywl te kørm9s o
halJiæhdaw te posk el. vi håhr ywl te
posk, så komør pins (vestj.); jfr. Kr. IX.
34.364; den begynder lille juledag, varer
til kyndelmisse, Kr.Almuel. IV. 98.299 ; den
dag el. St. Knud el. fastelavn i legestuen
blev julen spillet, pisket, trampet ud, Kr.
Almuel. IV. 4. 2: i fast9lawn traj di ywhn
i jån; 152.442, Fb. Bondeliv s. 255; de
30 ska ski9, væn de å vår om æ ju9l (Ang.),
om hvad der nødvendig må ske, hvor
travl end tiden er; „de æ nåk wal møj
a de gow9!^ så æ dræri, hans håsbon
ga ham frij tåw daw åm ywl, Sgr. XII.
136. 288 (Thy); der maledes såmeget
korn til jul, at man ikke behøvede at
komme til mølle for kyndelmisse, Kr.
Almuel. III. 59. 202; — mange skikke _
knytter sig til julen og megen overtro; -
40 deraf kan fremdrages : ri jul i byj el. in
(V.Vedst.) : unge karle og mænd red jule-
aftensdags eftermiddag ud, fra sted til
sted, blev trakterede, hvor de kom; så
red de omkap, og når kirkeklokken be-
gyndte at kime, red de hjem, jfr. Feilb.
Fr. H. s. 74, Gr. DgF. nr. 96 indledn.;
omridtet er ellers henlagt til Stefansdag;
den samme skik har fundet sted nyårs-
aften, men er forsvunden i den sidste
somskealder; jfr. Busch, Volksgl. s. 32, Wa-
rend I. 292, II. 463, Sundbl. s. 144; Ste-
fansvisen, som brugtes ved omridtet, se
Kr. II. 1 24, DgF. II. s. 523 flg. ;
[tril æ ju9l
in el. * %] (Sønderj.), Mb. eft. Outz. : en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
