Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jule—juleaften 61
person går ud juleaften og triller et vogn-
hjul foran sig østen ind ad byen; se juul,
Mb. ; en stol sættes midt i stuen foran den
åbnede dor; derpå sætter en karl el. pige
sig med ryggen vendt mod doren; han el.
hun griber med begge hænder den venstre
sko el. træsko og kaster den over venstre
skulder ud gennem doren; vender skoen
hælen [tåen] mod doren, skal ejeren
flytte, vender den tåen [hælen] mod doren,
skal han blive, J. K. 395. 1-277 (Vens.);
man må i julen ikke nævne rotter (s. d.),
mus (s. d.) el. lus (s. d.) ved deres rette
navn, se Sgr. III. 122.560, 152.840, VII.
75.457flg., Kr.VI.270. 161, seNyrop, Navn.
Magt s. 126 fig. ; heller ikke katten (s. d.),
J. K. 195. 583, Nyrop Navn. M. s. 128; —
i julen må intet gå rundt, Sgr. III. 122. 559,
152. 8i% Kr. IV. 353. 68, J. K. 405. 13.36,
Thiele Overtro nr. 125, jfr. Gavall. VS^å-
rend I. 176. 186. 188, Strackerj. 1.370,
Wuttke nr. 74. 79, Grimm Myth.^- 248.
1098; man må ikke slibe, Kr.VI.269. 157;
den, som sliber i jul, skal flå i faste,
Kr. IX. 32. 343.44. 46, jfr. J. K. 381. 1204;
dæn, dær skarpdr i æ jul, skn fip i æ
fast (D.); ikke bore huller i jorden med
en stok, så får man navlegæslinger, Kr.
VI. 270. 160, IX. 32. 342, Thiele Overtro
nr. 290, jfr. Wigstr. II. 279; ej spinde
(s. d.); lader man rokkehjul gå rundt i
julen, kan hekse og trolde ej få ro i
graven, Kr. IX. 32. 341 ; da konen spandt
juleaften, blev der en blodig hånd rakt
ind ad vinduet med de ord: her kan du
se, hvad jeg vandt, fordi jeg juleaften
spandt, Kr. VIII. 393. 720; ej vaske toj
el. hænge linned til at torre; gor man
det, vil man komme til at klæde lig til
faste ; dæn, dcer hleqdr limt i æ jul, ska
kle liq te fast (D.), Kr. VI. 269.158.59,
Thiele Overtro nr. 124, jfr. Strackerj. II.
46. 315, påske ; ikke sy, så får man bolne
fingre, Kr. IX. 32.345; ikke arbejde i træ,
høvle el. save, så får honsene navle-
unger, Kr. IX. 33. 347, Anholt 115.298;
ikke smore lædertoj i julen, så skal man
komme til at smore (ivrigheden (proces)
el. doktoren i årets løb, Kr. IX. 32. 334; —
julen giver varsler om det kommende års
vejr; een gron el. mørk jul gir æn hwid
el. spes posk; æn hwid jul æn gron posk
(D. alm.), jfr. Kr. IV. 369. 252, IX. 22. 204;
også siges: en gron jul gir en sort kirke-
gård, J. K. 383. 1216 3: mange skal dø;
æn lys jul gir æn mørk Igi (Sønderj.) o
:
meget korn og hø ; omvendt : æn mørk ywl
gir æn lys lå, Kr. IX. 32.339; når træerne
bugner af rimfrost i julen, skal agrene
bugne af kærner i høst, Kr. IX. 75. 797;
honsene skal fodres med boghvede i
julen, så lægger de mange æg, Sgr. III.
122.567; julen varer 12 dage, til konge-
10 dag, jfr. Liebr. Gerv. s. 56 anm. ; sign. eng.
twelfth day, kongedag; en tigger kalder
sig Jul, Gr. Regisir. nr. 107 e, se ingen,
selv, torv; se om jul og juleskikke Kr.
Almuel. IV. 98 nr. 9, J. Saml. X. 75 Jule-
festen ,på landet (Vens.), Junge s. 260;
S. Muller, En Julebog 1884 s. 32.52 af
Rosenberg, E. T. Kristensen ; O. Thomsen,
Nordens Julefest, 1885; V^erlaufs Antegn.
i registeret under jul; Fb. Bondeliv s. 231
2oflg., Tr. Lund Vil.’ 2; jfr. Arnås. II. 569,
Sande II. 218; Asbj. 111.72; Wigstr. Folk-
seder s. 30 flg. ; Skytts h. s. 59 flg. ; Wå-
rend I. 174; Hagemann s. 100; Strakerj.
II. 26.289; Hardwick s. 53; Liebr. Gerv.
228.106.117.121.127.128, 231.152. 153.160.
— Se Aasen, jol huk; isl. jol; mnt. jul,
Sch. Liibb. ; eng. yule; Grimm Myth.*-
664 sammenstiller ordet med hjul; sam-
menstillingen med hjul er umulig, „es
3ohångt vielmehr sprachlich zusammen mit
ags. gehhol, geohhol (Kluge, Engl. Studien
IX. 311) dasselbe wie lateinisch, joculus,
[spøg] (Bugge, Arkiv f. Nord. Fil. IV. 135),
das julfest ist also das froliche, lustige
fest", Paul, Grundriss d. Germ. Phil. I.
1125; se sankt Knud.
1. jule, to. bio. et forstærkende udtr.
:
mam jowU el. jowh mam pæri (Andst)
0: overmåde mange; ywh (vestj.); mam
K^jæwU gar^ (Kold.); mam juU år, kan-
td’f,dr, el. juh mam (Agersk., Bradr.);
jywh (Sundv.); uwh, owh, ywh, juwh
el. jywh (Ang. , Østslesv.) ;
ywh myl;
man9ij ywh o"r (Fjolde) ;
jfr. Aasen ov-
lege; se yrig.
2. jule, uo. ywl -9r -t -t (Agger)
holde jul.
juleaften, no. jula’wt9n (D.); jywl-
awtsn i (Vens.); ywlawtøn (vestj.); ywl-
50 a’wt9n (Randers); ywlawdan (Rinds h.),
Kr. IX. 224. 63; ywlqwtdn (Søvind s.) =
rgsm. ; for solen gik ned , måtte alt ar-
bejde ophøre, J, K. 123. 4; på gårde,
hvor der holdes tjenestefolk, bliver der
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
