Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 juleaften
ikke spist middagsmad, men holdt fælles-
måltid om aftenen, med grød og kogt
svinehoved, se f. eks. Museum 1892 s. 44,
Kr.Almuel. IV. 98.297, Fb. Bondel. s. 234;
høs; et brød i en galts form kom daglig
på bordet til St. Knuds dag, Kr. Almuel.
IV. 130. 362, efter gi. skik; stalden skulde
inden aften omhyggelig rengores, Kr. Al-
mueliv IV. 105. 315; o kom o dæn foki’jdvt
sij o jula’wt9n (Malt) o: komme efter
tiden; jula’wtan el. jula’wtsns trawl æ
koman få tib å’ dæm (vestslesv.) ; de gpr
som træj_ daw far ywla’wtsn, nær æ
ktdnfålk ræmr ronm om mæ æn lys i
htvær hån (vestj.) el. . , . da ståw 9t hifel
stel (sts.) mulig med hentydning til solen,
der den dag står stille; jijwlawt9n é de
skomst atctsn i hild ord; wi hdjøjpr i
tih, få de’ de er i hMisawtdn, å wi wel
hør, hwadant di re^9 jijwl ej; de é lisøm
tot ka fåne’m ole de gåt, wi skal ha.
Så gor wi ej å for ås i gu mélma mæ
gåt øl te, ole de wi ka drek, å derets
korns de ohskomst: mmr jijpr ås hwg
sej kåpful pebønøør, som m jir ås te å
sj)el kort om: luwr héh fæmkort; i luwr
war 9 en nø få hwat stek å Ussdant får
å hlyw bet; fæmkort war åpå sist stek.
Di før falk spelt luwr mæ stu hetsr
heU hruks, heh sewe’nsdl; wi: „ny i h^j"
(nødder i hænde), men past mjést åpå’
å ene ta få måm nøsr i håj9n, få så
ku wi ene tab su måmr, om ås9 me war
uhé’ldi. Næ wi hléw fars mæ å spel
kort, fæk wi wb jywla’wt9nsnat9r, å så
sari wi no salmsr, e9n wi jik i særi
(Vens.); æ or ær åhr så låri, te ywl-
a’wt9n ek æ tråy (vestj., alm.); bet9 el.
lih jula’wt9n er aftenen for juleaften;
„de war e awten fa bete ywlawten, nej
hold! a lywwer, de wa sgi den awten
far ve indda!" Blich. Bindst. ; lille j
—
sidder under bænken, store j — ved bordet,
Kr.IX.3 1.325; — j— sætter born i Mellem-
slesvig æn tæhr op te ker^ksn (Valsb.) o:
sætter en tallerken frem , som de om
morgenen venter gaver på, jfr. Henderson
s. 67, hvor det er en strompe, som hæn-
ges op, ligesåNicholson Yorksh. 19, Amer.
Folkl. II. 98 ; — så mange fluer der sid-
der under bjælken, så mange hundrede
daler skal manden lægge på kistebunden
det år, Sgr. III. 122. .566; inden juleaften
skal plov (s. d.) og alle redskaber i hus.
Sgr. III. 1 54. 848, jfr. Kuhn M. S. 379. 23 ;
—
der knytter sig mange skikke og over-
troiske forestillinger til aftenen; når
karlene havde afrøgtet juleaften, kom
de ind og fik en snaps og „små pande-
kager" (æbleskiver), inden de fik nadver
(vestslesv.); man mærkede sig vinden
j —, vest varslede godt år, øst krig, nord
dyrtid, syd ulykke, Sgr. VII. 70. 413, Kr.
10 IX. 31. ,322; pigerne skal den aften lukke
stalddøren, så fødes der kviekalve, Sgr.
VII. 71.417; der sættes lys i vinduerne,
for at vise vildfarende vej til msker,
J. K. 398. 1298, Folkeæventyr I. 212. 215
(glds. vestj.) ; bindehunden skal løses, jfr.
Wårend I. 380; der skal lægges kirke-
gårdsmuld i krybben til hestene, så kan
de ikke forhekses, Kr. IX. 33. 34^, el.
strøs kirkegårdsmuld under kreaturerne,
20 Sgr. HI. 1 23. 569 ; man skal ryste frugt-
træerne, hvis det blæser, ellers får man
ikke frugt, Kr. IX. 31.323; el. man skal
binde halmbånd om frugttræerne, J. K.
162. 10. Sgr. III. 154.850 (Tåning), jfr.
Wårend I. 316; ryste træerne og sige:
nu klæder jeg dig, så føder du mig!
Sgr. VII. 72. 428 (Falster); el. man siger:
fryd dig kvist, Kristus er født ! Gr. GI. d.
M. II. 110.87 (sts.); jfr. Z. f. M. II. 229;
30 tuder hundene, betyder det krig, Kr. IX.
32.330; den, som slukker lyset af van-
vare, skal dø i året, Kr. IX. 31.328, IV.
389. 472, se julelys ; tager man borddugen
el. kirkegårdsmuld (s. d.) på hovedet og
ser ind ad vinduet, ser man dem, som
i året skal dø, sidde uden hoved, Kr.
IV. 243. 345, IX. 3 1.326-27, Sg:r.III.154.849,
Thiele Overtro nr. 645, jfr. Nicolaiss.
Nordl. III. 4; sætter man sig på kirke-
40 gårdsdiget med en gron torv på hovedet,
kan man se, hvem i året skal dø, J. K.
385. 28, Kr. Almuel. IV. 110. 50, 138. 40;
jfr.Wigstr. 1.193, Wårend 1.395, se ny års-
aften ;
— man skal strø korn ud til fuglene,
Kr. IV. 353. 74, jfr. Wårend II. LUI, Liebr.
Gerv. 54.4; give alle dyrene i huset godt
foder, Sgr. III. 122. 562; sætte grød ud
til nissen (alm.) , Sgr. VII. 70. 427, Kr.
Sagn II. 44. 16, 48. 35, 95. 210, jfr. Faye
50 43, Hofberg s. 107 flg., ligeså til elle-
folket, Kr. Sagn II. 37. 141, jfr. Haukenæs
1. 127 ; Tvedten s. 27. 59 til træet; — man
må den aften ikke gore kors over ilden,
så kan nissen ej få sin grød kogt, Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
