Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54 julealmisse—^julegave
altid hastværk, er stundesløs; se jule-
aften.
julealmisse, no. jywlalmes (Vens.);
ywlahnes (Sall.) = jullest,
julebaj, no. = julekage 2, se Kr.
Almuel. 1. 19. 49; julerente.
julebal, no. jywlhal æn (Vens.)
julegilde.
julebesøg, no. julhdsøg æn — flt.
juledag, no. julda’w (D.); ywlda’w
(Søvind s.); jywlda’ (Vens.) = rgsm.;
føst, amii j— ; lih j— (D.); leh jywlda’
(Vens.); d. 24. December; ywldaw sku
mamn te kérk å ofdr, å kududn å hwæm-
aJ9r dæ war i kérk sku wær i mørk
kUJ9r; folk mot eipnteri hdstel, de war
ejt sicikdn å go i hyj_, å dæsåm di syj9d,
fék di gal fei^sr dæn pr (Lild s.) ;
jywlda
(D.); ywlhdsøq el. -bøsøqsls een {Mors; iokoms de sjahn fræm9, få så skal falk
Thy); ywlbssøqds et (Frisenb. egn) =
rgsm.; mand og kone kommer i j — til
hinanden, Kr. Molboh. 7. 20, se også Jæ-
ger, Yuelbesøgels ;
julegilde.
julebojle, no. ywlbbjl æn (vestj..
Mors, Thy) julegilde; jfr. Kr. Almuel. IV.
130.363, alle bosiddende mænd i „laget"
indbydes.
julebrændevin, no. julbrænmn de
i cérk; mé é mjest fori åp om monarii
en héls, å fo fesk mæ sempssdws te dowdr
å kafd mæ søstskgq baq étdr (Vens.);
har man ikke sin uld opspundet til jul,
skal man bære resten i en sæk på sin
ryg til kirke j —, Kr. IX. 32. 333; går
nogen ind i fremmed hus j —, skal han
overstænkes med kogende vand, Kr. IX.
32.335, jfr. Wigstr. I. 99, få „kottspadef
(Malt) brændevin, som indkøbes til jule- 20 efter sig; gren af asketræ, skåret j — i
brug ; han hår nåk smaqt æ j— o : er
lidt fuld.
julebrød, no. Spiser man j — kyn-
delmissemorgen, skal man ej blive hug-
ormbidt det år (vestj.).
julebuk, no. — 1) en som buk ud-
klædt person: julebukken går fra gård
til gård og drejer julestjærnen, Kr. Sagn
I. 250. 874, se Kalk. under ordet. — 2)
guds navn , helbreder sår, J. K. 161. 1
;
j — holdes skibbojle (s. d.); jfr. Stefans-
dag; lille-.
juledagsgave, no. i en alm. øge-
remse, hvis sidste omgang lyder: tolvte
juledav sendte mo’r mig den gav’, 12
sogne, 12 kirker i hvert sogn, 12 altre
i hver kirke, 12 præster for hvert alter,
12 kjortler på hver præst, 12 bælter på
en figur af halm, lavet i form af en so hver vest; 11 byer, 11 gårde i hver by.
mand, pyntet med forskelligt farvede bånd
og holdt i ære julen igennem; pigen,
som dansede med j —, blev taget af
fanden , Sgr. V. 1 1 1 . 75 (Horsens egn)
;
efter et juleselskab på Sams kan siges:
,nå, ho manne jywwlboke hå do no
skat?" el. „a wa hænn å skywwe i bok
ijawws", Sgr. V. 192.75, jfr. Kr. Almuel.
IV. 16. 99 øv. 129.356-59, Fb. Bondeliv
1 1 huse i hver gård, 1 1 stuer i hvert
hus, 1 1 kamre i hver stue, 1 1 kroge i
hvert kammer, 1 1 senge i hver krog,
1 1 piger i hver seng, 1 1 karle ved hver
pige; 10 køer, 10 kalve i hver ko ; 9 søer,
9 grise i hver so; 8 gamle lærred grå;
7 hors; 6 gås; 5 får; 4 visselige svin;
3 honser i min gård; 2 fiske i min flod;
én fugl på min hånd, den tager ingen
239 ned., W^erlauf Antegn. 191 flg. til Hol- 40 mand, Sgr. I. 29. 96, Fb. Bondeliv s. 243,
bergs Julestue, Grimm Myth.^ 483, Wå-
rend 1.231, II. LIV, Mannhardt, Antike
V^ald- u. Feldkulte 191. 193 flg., Mytho-
logische Forschungen s. 142. 154.
julebuse, no. ywlbus æn -9 (Ran-
ders egn) julekage.
julebægt, no. julbæjt æn (Andst)
bagning til jul ; indtræff’er bagningen sam-
tidig med solhverv^ så „danser kovrin-
jfr. Antiq. Tidsskr. 1849-51 s. 314. 12
(Færø); Sande I. 78; Meier, Volksmår-
chen s. 287.83; Chambers Pop. Rhymes
s. 42; Halliwell, Nurs. Rhymes 6- 159.286,
Twelve huntsmen; 175. 325, One old Ox-
ford ox; Henderson s. 71, Rev. d. Tr.
Pop. VII. 34, Gorazzini 378. 3.
julegave, no. julgaw æn -9r (Lindk.)
;
ywlgaw æn (Søvind s.) ;
jywlgaw æn hest.
gerne rundt i ovnen", Kr. IX. 30. 320; so -9» flt. -9r (Vens.) — gave, som gives 1
andre siger, at brødene vender sig i I julen; hvor skikken findes bl. bønderfolk
ovnene, jfr. Liebr.Volksk. 315. 32 (Norge), er den vistnok af ny oprindelse; jfr. An
da vender solen sig nemlig, W^årend Buebojers S. kap. 3, Rafns Nord. Fort. S.
II. XVI. I
11.262: „kongen lod bekendtgore, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
