Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
julegilde—julemærker 55
vilde give julegaven"; se Fritzn.^- jola-
gjof; kiilken.
julegilde, no. julgil æn -9r (D.);
ywlgiX æn -9r (Ringkb.) = rgsm., jfr.
Haukenæs I. 78 flg., Kr. Almuel. IV. 130.
;{64. 65 ; se julebojle, -besøg, -stue.
julegodt, no. julgåt de (D., Malt);
jymlgåt de (Vens.) = rgsm.; kager og
sligt, som bages til jul, se juleknas.
julegris, no. tjwlgris æn (vestj.)
grisen, som slagtes til jul; er der en
sort plet i dens milt som en ligkiste,
skal et mske dø i slægten i det kom-
mende år, J. K. 225. 267 (Vens.).
julegrød, no. julgrød di (D.) =;
rgsm.; grøden, som spises juleaften; deri
koges en mandel, som bringer den lykke,
der tar den i sin portion, Kr. Almueliv
IV. 106. 10, se juleaftens nadver.
julehelgt, no. æ julhæht glds.,
ellers : æ julhæUdaw (D.), helligdagene i
julen.
julehistorie, no. ywUdståri æn (Silke-
borg) en fortælling om julen; se Tkjær
II. s. 80.
julehojtid, no. julh6t9 æn (vest-
slesv.) et gilde for skolebornene Thomas-
dag (s. d.), 21. December; kaldes også
skolehojtid (s. d.).
julekage^ no. julkåq æn -kaqdr (D.,
Malt); ywlkoq el. -kqq (Søvind s.) — 1)
søsterkage, kaffekage; ikke den kage, der
i rgsm. kaldes således. — 2) et sigte-
brød, som hver af husets tjenestefolk
til frit brug modlog af husmoderen, Kr.
Almuel. 111. 68. 235, IV. nr. 300. 304-5,
jfr. Sgr. XII. 225. 812.
julekalv, no. ywlkal æn -kal (vestj.)
kalv, som er lagt til i julen; ywlkal å
fåstgris, de gyar æ høndr vis, mæn ywl-
(jris å fåstkal , de gy dæm splet^rgal,
Sgr. 111. 89. <i9i, VII. 46. 160, Kr. IV. 369. 253.
juleknas, no. julknås de (D.) jule-
godt.
julekringle, no. julkre^9l æn -krei^hr
(Lindk.) kringle, som bages til jul.
juleleg, no. leg, som blev udført i
iulestucr (s. d.), se f. eks. Sgr. VI. 73. 687,
Kjær Stavnsb. s. 385: balderunc, jule-
bisp; Efterslæt 235.256: sætte bonden i
gårde; sælge potter; have præsten inde;
bave bispen inde; Blichers Nov. 11.204:
-krifte; gå polsk kirkegang; stå på den
brede sten, male sennep; hænge; falde
i brønden; sidde på forundringsstolen,
jfr. III. 153, Fb. Bondeliv s. 241 ; Olaviusj
Skagen s. 339: slå Palles oje ud, gemme
bælte, stikke sin gås; Gr.Gl. d.M.Ill. 176:
vie folk, kongeleg, julebisp, køre til Ry-
mølle, jfr. II. 273; Carlsen, Ronnebæk
s. 63 flg. Skytts h. s. 63 : klappe hynde,
tage blindebuk, havfru, drage handske,
præst, Kr. Almuel. IV. 116. 342-48, jfr.
10 endnu J. Saml. II. 72; to karle, der sæt-
ter rumperne sammen, mens en tredie
rider på dem, Kr. Almuel. IV. 99 øv., jfr.
„schimmelreiter" Pomm. Volksk. I. 182.
julelys, no. ywllys æn = flt. (vestj.)
to store, tykt støbte lys, der tændes jule-
aften og ikke lages af bordet for næste
morgen; resierne af dem tændes så følg.
aften ell. nyårsaften, J. K. 397 ned., Sgr.
III. 122. 563, VII. 73. 432, Gr. GI. d. M. 11.
20 242. 381; stumperne af dem tændes om
sommeren som beskyttelse i tordenvejr,
Kr. Almuel. III, 33. 10. 11, el. bruges som
lægemiddel til syge kreaturer, sis. IV. 105.7,
jfr. sts. 106. 18 (Norge), Morris Yorksh.
Folktalk s. 215; går et af lysene (s.d.) ud,
varsles død for mand el. hustru, Arnås.
II. 551, Kr. Almuel. IV. 106. 18 (Norge).
julemog, no. fårene skal læmme
på julemoget, Kr. VI. 264. li o: der må
30 ikke efter jul moges i fårestien, når man
vil have lykke med lammene.
julemorgen, no. julmå’n (Lindk.,
D.); jywhnon (Vens.) = rgsm.; j — må
gødningen ikke kastes ud af stalden; thi
så kaster man dermed årets frugtbarhed
ud, Sgr, VII. 74; spiser man fastende et
æble j —, bliver man fri for smitsom
sygdom, Sgr. VIII. 117.501; j— må man
ikke gå fastende til sit arbejde, derfor
40 tager folkene æbleskiver med sig, når de
går iseng om aftenen , Thiele Overtro
nr. 273, Gr. GI. d. M. 1. 14. 12, J. K. 204. 154;
j — skal kreaturernes tænder gnides med
sod og salt, Sgr. III. 1 23. 570, J. K. 207. 165
;
den husbonde, som først fodrer og van-
der sine heste j—, får dem bedst holdte
året om, J. K. 1 90. 74.
julemærker, no. julmærk9r flt. (D.)
mærker, som i de 12 dage fra d. 25.
50 Decbr. til d. 6. Januar skreves med kridt
på bjælken, eftersom vejret indtraf for-
middag eller eftermiddag, idet man an-
i
tog, at hver af disse dages vejrlig i det
I
hele og store skulde genfindes i de tolv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
