Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
juleskat—jungeværk 57
jywlsahn el. -sqhm æn best. -9n flt. -9r
(Vens.) — rgsm.
juleskat, no. julskat (Ribe) gave
fra bornene til læreren Thomasdag (s. d.)
;
måske også navn til julegildet i skolen
(vestslesv.), se julehojtid.
juleskjænk, no. julskærik æn (Andst)
do ska bi å ha di J— o : småkager og
snaps.
julesommer, no. i tim.: julsomsr
gir poskviMdr (D.), jfr. Kr. IV. 369. 249,
også færøisk, se Antiqu. Tidsskr. 1849-51
s. 299. 442.
julest, no. juhst (D.); juhst el.
ywUst (vestj.) — gaver i fødevarer, som
fattige indsamler til jul; må a be om let
j
—,
jfr. Wigstr. Folkseder s. 86 „jultig-
gar" ; den sidste del af smstn. er mulig-
vis isl. nest, Aasen nista, rejsekost; jfr.
nannest.
julestjærne, no. Kr. Almueliv IV.
146 flg., Sagn 1. 250. 874; se stjærnefolk.
julestue, no. har naturligvis også
været brugt i Jylland, se J. Saml. X. 81
(Vens.); fra Sæll. Gr. GI. d. M. II. 273, III.
176, Fb. Bondel. s. 239, Kr. Almuel. IV.
117.348; julestuer holdtes med én dags
mellemrum hele julen igennem, Kr. Al-
mueliv IV. 1 30. 364. 65 ; se juledag, -leg
;
stue.
juletegn, no. Sgr. VII. 9 1 . 606 = jule-
mærke (s. d.).
juletid, no. æ jultij (D., Malt);
Jywltic æn best. -tiJ9n (Vens.) — rgsm.
juletræ, no. jultræ æn -ar (D. o. fl.
st.); ywltre et (Søvind s.); jywltréj e
best. -9 (Vens.) = rgsm.; skikken med
juletræet, der i det hele her i byerne
vist er opkommet i dette århundrede, er
på landet først optaget her og der i den
sidste mskealder, jfr. Fb. Bondeliv s. 233.
373 ; et ronnetræ, udsprunget af et uskyl-
dig henrettet mskes blod bærer lys jule-
aften. Maurer Isl. S. s. 178, Arnås I. 643,
II. 25; planten veratrum blomstrer jule-
nat, Kr. Almuel. IV. 1 10. 53; blomstrende
el. frugtbærende træer julenat, se Z. f. M.
I. 106, W^olf Hess. Sagen s. 134.214,
Rochholz Argauer S. 1. 82, Hardwick
s. 69. 92 ; om hele sporgsmålet hvorfra
juletræet stammer, se Mannhardt Baum-
kultus d. Germanen I. 238, jfr. Amer.
Folkl. II. 98.
juletåge, no. tåge ved juletider;
juletåge giver kyndelmisse sne i råge,
Kr. IX. 20. 187.
juleuge, no. æ juluq (D., Andst)
= rgsm.
julevid, no. jywlwæ h (Vens.) i
tim.: nej hdl, a hd da met jywlwæ! kan
den sige, som mærker, man vil narre
ham; se Kaikar und. ordet: ,sapit inter
I
saturnalia, cum alii insaniant".
10 juleøl, no. jywløl (Vens.) øl, som
brygges til julebrug; i udtr. ,gj6re juleøl*
O: julegilde, skal bruges øst f. Ålborg.
Juli, no. Juli (D.); Juli (Ang.); Juwli
månt (Vens.) = rgsm.; månedsnavn; lat,
Julius, nævnet sål. efter Julius Cæsar.
Juliane, no. Julja’m (Lild s., Agger)
kvindenavn, vist sjældent, afledet af Julius.
julle, uo. se jolle.
jumpe, uo.
20 jomp -9r -9 -9 (Vens.); ft. tf. -9d (Lild
s., Agger);
jomp -9 -9 (Sundv. ; Ang.) —
1) være i en gyngende bevægelse; „bajas
kam jompi ej é gbri" , Grb. 9. ,50; \h,aw-
frotP9rn] jomp9r åpå bøl9rn" , Grb. 125. 37,
gynger på bølgerne; wi ståsr å jomp9r
i hy9d for å fo 9d tråJ9n fast sam9l;
dær æ tøn swar 9po sø, de ka jomp op
å ni9r, nær wi tréJ9r 9pp 9d (Lild s.);
30 idå’ jomp9r 9r nåk swær dæruwd (Agger)
o: havet er i gyngende bevægelse; de
jomp9 væn æ jo9 dæn gon9 (Sundv.);
hun jomp9t a9 (Sundv.) haltede bort;
dingle med lemmerne, mens man rider
(Ang., vestslesv.). — 2) springe; ka do
jomp øw9r i æ bumd! (Agger); også:
do nio ek jomp mæ æ buw9d (sts.) o:
sætte båden i gyngende bevægelse; se
gumpe, junke, jfr. eng. jump.
1. junge, no. joi^ æn -9r (vestj.) ; jøri
æn (Rkb.) — 1) et sted på engen, hvor
det gynger, hængesæk; jfr. gynge, væld-
gunge. — 2) brøndvippe; se kilde-. —
3) joti æn (Agger) spand til at drage
vand op af brønden med, el. en af de to
spande, som over en tridse går imod
hinanden til at slå vand op med.
2. junge, uo. jori -9r -a^ (Nørv. h.);
ft. tf. -9d (Agger); jøy -9r -9i (Rkb.) —
50 1) at gynge (s. d.). — 2) o jori wan åp
(Agger) trække op med brondvippe (vestj.,
Agger).
jungeværk, no. joriværk æn (vestj.,
glds.) brøndvippe, se kildesving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
