Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jærn-akslet—jærnbane 61
æ jar (Sall.) er flenerne på stangtømme-
ret (s. d.). — 3) person, som arbejder
med le, høst el. slettekarl ; såmam jar
ggr di (Vejr.) o: såmange er de til at
slå el. høste; „dh ku wær é leh strøq
itncel hicat hæh hwat bnc jan" , Grb. 37. 21,
der kunde være en lille afstand mellem
hver el. hveranden høstkarl; di go mæ
fi jar9r (Agger) med fire leer. — 4) ét
s. 252, Lyncker Sagen s. 103, Grimm
Myth.2- 1 148, Andree Parall. II. 167, Wuttke
nr. 119; Hardwick, Traditions s. 253;
skikken forklares ved, at da stenalderen
gik ud, blev dens redskaber lagt tilside,
undtagen til religiøst brug, se Hartland
Science s. 306; Tylor Urgesch. s. 278
med henv. til Herod. II. 86, Plinius Hist.
Nat. XII. 54 ;
jfr. 2 Moseb. 20. 25, 5 Moseb.
jærn (Søvind s.), æn jærn (Plougstr.), io27. 5, Josv. 8. 31, 1 Kong. 6. 7: jærn må
hon ér é jan (Vens.) fig., en kraftig og
energisk personlighed; se 3. bas. — 5) j
—
.skærmer i folketroen mod trolddom;
kaster man jærn på skatten, beholder
man den, Kr. Sagn I. 179.650; da bon-
den slår bjærgmandens ovntoj sammen
med som, kan denne ej bruge det, Kr.
Sagn 1.100.387 ; se jærnspiger, kniv, malke,
nål, stål, synål, jfr. Liebr. Volksk. 315. .37
ej røre templets sten, jfr. Garnet, Women
of Turkey II. 89 ; 2 Moseb. 4. 25, Josv.
5.2: stenknive til helligt brug; — lands-
byen Jærne i Ribeegnen kaldes: Jan;
Jærnved Jqn9 og et ordsprog bruges:
di Jqn9 mæn o så trækumr, de æ stærk
falk, el. de gir stærk bøn; jans som er
af jærn el. Jærnved; jfr. Kok Ordspr.
7. 72. — Jfr. Aasen, jarn itk., isl. ligeså
(Norge), Wigstr. I. 200, Weinh. Volksk. II. 20 htsk. eisen ; mnt. isern el. isen , Sch
20 , Hammersh. Anth. I. 352. 21 , Yeats
s. 213; nagler af jern drevne i grav
giver fred for genfærd, Arnås. I. 263, jfr
Gervas. s. 99 flg., Strackerj. I. 244 g, 354
233, II. 71. 345; Andree, Parall. I. 89
Hartl. Science 126. 128. 163, Lang Gust
& Myth. s. 82, W.Gregor s. 201, Folkl
Journ.VII. 45, VI. 77 (Indien); Tylor, An
fange I. 140; måske kan hermed sam
menstilles en ikke ualmindelig tagfatleg
hvor man frier sig for at blive grebet
ved at røre ved jærn; hornene råber i
Lild, idet de rører ved jærnkrampen på
deres træsko: sist stek, mqdstek, gréd-
stek, los fo min dqr, a hå røj we min
jar; denne legeform har stor udbredelse,
se Liebr. Gerv. 102; Handelmann Spiele
s. 66, hvor hornene råber til den, som
,er det" : vader, ik heff keen isen (Hol-
Liibb. ; eng. iron; se sejser; aksel-
bosse-, brede-, brodde-, bræk, brænde-
dagge-, drive-, fuge-, fyr-, galge-, gjord-
grave-, gård-, hugge-, hyppe-, hæfte-
hovle-, kirkegårds-, kjøl-, klumpe-, klyve-
koppe-, kruse-, krøsem-, lade-, lang-
lim-, lyng-, meje-, muld-, mule-, nagle-
næse-, perse-, pibe-, plade-, plov-, rive-
rulle-, ruske-, røste-, sav-, sene-, skjæfte-
80 skjægge-, skrabe-, skufle-, slette-, slid-
slå-åp-, spedde-, spore-, stang-, stemme-
stryge-, stål-, tidsel-, torn-, tutte-, vaffel-
vinkel-, virke-, vise-, åle-.
jærn-akslet, to. æn jærnaksht ivpn
(S. Hald) vogn med jærnaksel.
jærn-al, no. jqnal de (Malt h.) en
stenart.
jærn-anker, no. jqnatik^r æn -ar
(D.) anker, der indmures for at stive en
sten), jfr. Schiitze II. 204. 235; Rochholz, 4omur; i ældre tid brugtes også ved byg-
Alem. Kinderl. s. 406; Vernaleken Spiele
s. 77. 34 „das eiserne manderl"; Wuttke
nr. 1 1 9 ; , tuccari ferru , toucher du fer,
expression, qui designe l’action de tou-
cher les préservatifs ,
qu’ils soient de
metal OU de chair", Mélus. II. 171, Pitré,
Jetlatura in Sicilia s. 6 ; ... Archivio I.
133; jærnkors, hestesko; i visse tilfælde
må jærn ikke bruges, se J. Saml. IV.
ninger træankere.
jærnbane, no. jqnhon (D.); janboti
æn hest. -bån flt. -bdnsr (Vens.); jærn-
bqn æn, aldrig uden i spøg: janbdn (Sø-
vind s.) = rgsm. ; de wå fqr æ jqnbon
kom te kyjdrsn hærud (D.); inden jærn-
banernes anlæg er der gået , forspøg ",
farende blus og larm, i det mindste både
for tværbanen (Brørup) og Ribe-banen
165.156: tag en ravn, riv hjærtet af 60 (Sejstrup), jfr. Kr. IV. 257. 370, VI. 225.307,
ham uden stål el. jærn; karserod skal
optages uden jærn, sts. s. 152. 1(J4, jfr.
træ skal kløves uden jærn, Gavall. Wå-
rend I. 280, sign. Perger Pflanzensagen
VIII. 364. 647, Sagn 11.555.303.305-6, sign.
Wigstr. 11.74. Strackerj. 1. 131 p., II. 217,
Stober S. s. 447, men en sagnkreds som
Z. f. M. IV. 163. 3 er mig ikke bekendt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
