Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J6rgen Hattemager—
k
67
el. Jor9n kom Jcordn
romn om æ møiyri
mæ skidon Magret
i æn mæssri (el. rodan) kare’t,
han kor sd rask,
hans redør (el. æ un) slåw dask (oJoran
vælt ud)
met i æn shiwdriq vanjilask (Andst);
Sankt Jorgens kamp med dragen, Kr.
Sagn II. 308. 243, Thiele I. 276; i en be-
sværgelse, J. Saml. IV. 126.42, St. Jorgens
harnisk ; navnet stammer fra gr. Georgios.
Jorgen Hattemager, no. bliver man
vred på Jorgen, kalder man ham: Jøron
Hatmaqsr! (Vens.); se forskjel, kong Sa-
lomon.
Jorgen Hattemagers koner, no. flt.
semen papaver. alb. (Hjorring).
jorm, no. uo. se hjorm, hjorme.
jørre, uo. jør -9r -dd (Mors; Sall.);
<le jørør åp i mæ, det koger op i vrede
;
a jørdd, gøs af skræk; jfr. ør; jør, jørsel.
jørrer, no. flt. se yder.
jørsel, to. jøs9l (Mors) forvirret i
hovedet ; også : \Jøsdlful] Mb. ;
jfr. yrsel
;
se jørre.
Jøs, no. se Jens; uo. se gjæres.
Jøsses, no. se Jesus.
jøst, uo. se høste.
jøsten, jøster, se østen, øster.
jøtler, no. se gjørtler.
jov, no. se gjav; to. se gjæv.
jøve, no. se omme.
jover, no. se yver.
jover, to. jomr flt. jomr (D.; S.
Hald); jømr (Vens.); jæmr flt. jæmr
(Andst); jæwor (Bradr.); jow9 (Sundv.)
— 1) bitter, skarp: æ bedorwåst æ jæmr;
ligeså om sennep; jdwor i bét (Vens.)
skarp i biddet, om kniv el. lign. — 2)
ivrig og rask i arbejde; hqj æ så jéwsr
åpg’ 9 (Vens.); han æ jow9r i æn lå (S.
Hald), ivrig i arbejdet; også heftigsindet
(Bradr.) ; Ang. om et kvindfolk med skarp
tunge; hun æ. c)rom9 jomr (S. Hald).
— 3) bio., at tage et arbejde jovert;
kornet har fået det for j —, o: er blevet
for hurtigt modent (Ang.); ordet er sag-
tens en sidestillet form til ivrig (s. d.);
jfr. asp, gril.
jovirle, bio. se jule.
jål, no. uo. se gjæld, gjælde; no.
se hjald.
jåler, no. se gjælder.
jåling, no. se gjelding.
jålmjælke, to. se gjeldemælket.
Jån, no. se Johanne.
jans, no. se jans; bio. se ijåns.
jås, no. jås (Rkb., D.) skum på
mælk, gær, se jæs.
jåse, uo.
jås -9r (Rkb.);
jås jås jåst jåst (D.) —
skumme, om mælk f. eks.; se jæse.
K.
k, bogstav; bogstavet kaldes æn ko
(D.). — I forlyd som rgsm. ; i indlyd
-krives k, men udtales g: skol, nojagtig
sgol, skål osv. ; hvor et -9 er bortfaldet,
er -k særdeles alm. i vestj. for k i østj.
målarter, uden at jeg kan angive grænse-
skel : tak, stek, lok, træk, støk, takke,
stikke, lukke, trække, stykke (vestj.);
iivur vestj. har kort vokal efterfulgt af
-k, forlænges jævnlig i Vens. og øst-
jyske målarter vokalen, og det har fore-
kommet mig at være et lignende for-
hold som del, der indtræder i M. Slesv.
ved stødtonens opliør. Da jeg mangler
forudsætninger og leilighed til grundig
ut klare spørsmålet, er der som regel
intet mærket derom i ordenes udtale-
betegnelse. I sønderj. ord, der falder
ind herunder, er den skete forandring
betegnet ved et -9-, altså: ta9k, ste9k,
lo9k, tæ9k, trø9k. Stødtone findes foran
k i vestj. i forbindelserne: -rik, -Ik, -rk,
f. eks.: tarik, kalk, fårk, hvor rgsm.s -e
er bortfaldet el. hvor en tonløs stavelse
40 følger efter. — Fra Vens. kan gores op-
mærksom på, at -tik- udvikles som en
ejendommelig omdannelse af -u- i andre
målarter, så at former som: bruk9n,
brun; stukor, stor; unikør, vår; kluk,
klud; huks, hus; muks, mus høres. —
Rigsm.’s -kke bliver i Vens. -c, krøc,
krykke; løc, løkke; stoc, stykke; fæc,
tække; også: econs, ikkun; men: træk
{trcB9k), røk (rø9k), trøk (trø9k). trække,
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
