Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kable—kaffe 69
ger og vist flere st.) lille værelse; jfr.fr.
cabinet, eng. cabin.
1. kable, no. kavdl el. kawl cm -ar
(D., Malt, Sall.); kob9l æn -dr (Vens.) —
kurre på reb, tråd, garn; dær ær æn
kawl o æ tro, de ræmr i kawl el. / kavd-
hr få’ dæj; jfr. filt, kurre; er ordet be-
slægtet med kabel, ankertov?
2. kable, uo. æ tro kavUr (Varde,
om msker; er sagtens ad en el. anden
vej indkommet fra hovedstadens gade-
sprog; kabylerne er et folkefærd i det
franske Algier,
kabys, no. kabø’s el. kanibø’s æn
(vestj.); kabys æn (Agger) = rgsm.;
kokkens lukaf på skibet til køkkenbrug;
jfr. htsk. kabuse, mnt. kabuse el. forvan-
sket kombiise, Sch. Liibb. „kleines nied-
Andst) løber i kurre, om tråd og garn. lo riges gebåude, verschlag
’
ka-by-sæ, bio. kabysæ (vestj.) o : kan
byde sig, se kanske.
kadanse, no. i udtr. som: de gek
et i dæå kada’és (D.) gangart, takt, fart;
jfr. fr. cadence, takt, lat. cadere, falde,
ordet kan mulig være støttet til danse,
se dog dette.
kadaver, no. kada’mr (Mors, S.
Hald h.) et ådsel: dæ leq9r kadamrdt;
altes, schlechtes wohnzimmer" ;2osiA:3n et k — (S. Hald) skæo. om mand
og kvinde; tyk kvinde (Mors); se kadavl.
kadavl, no. kada’wl æn (Løgstør)
— 1) et stort uhandeligt stykke sten el.
træ. — 2) en kejtet person; jfr. lat. ca-
daver, død krop, se kadaver.
kaduk, to. kadwk (Himmerl.) træt,
tung, svag; jfr. Schiitze, kaduk, fr. caduc,
lat. caducus, faldefærdig.
ka du leg ve, no. ka’ do leq ve’
kableret, to. kavhrd (D.); æ gån
æ kavhrd, o: der er kurrer på det.
kabling, no. J.T. 26. 88. 193, plante-
navn; volverlej, arnica montana L. (Sal-
ling); vorterod, ficaria ranunculoidesRolh.
(Sall. , Ålb.) ; ranunkelarter (Sall.) ; se
kabbeleje.
kabork, no. kabå’rk æn (Mds. h.,
Hovlbj.) et lille aflukket rum; se Schiitze,
kabutY,
kalet.
kabus, no. kabu’s æn -ar (Vens.;
vestj., Agger); kabu’s æn (Ang.) — 1)
= rgsm., en slags hoveddække for
mænd; lådden hue, uden skygge med
klapper til at slå ned for øren og nakke;
hunde- og katteskind tilberedtes og be-
nyttedes til de lådne skindhuer, der kaldtes
kabudser, S. Kjær, Stavnsb. s. 137; æn
(jamdl hat æ gol te æ. ny kabu’s (Ang.); so (Ballum) kan du lægge til? et kortspil.
,dær æ flier kabusser end jen", And.
Bars.; er den dygtig fedtet, kan siges:
mk ku gåt kdq en sop åpo i (Vens.). —
- 2) „kabusser" flt. J. T. 248 (s. f. Ålb.)
engblomme, trolHus L. ; se kabbelukt;
lukt-, åben-; jfr. htsk. capuze, af mlat.
caputium, den del af klædningen, der
bedækker hovedet, caput.
kabuskabbeleje, no. J. T. 248, en
folkeetymologi ,af quatre valets, kaldes
også Jakob.
kaffe, no. kafs de (Thy, Mors, Lild
s.); kafd de (vestj., Agger, alm.); best.
kafardt (Søvind s., også Hads, Ning h.);
best. kaf99 sj. kafdr9 (Vens.); kofa de
(Fanø) = rgsm. ; we så gu å sæt dh,
do skal ha i kåp kafd; do niaHc kom
flédn i det kafd fori sokdrd , få så
plante, engblomme, trolHus L. (Løgstør, 4o drumid do din kærdst, el. så blywd mh
Ranum).
kabuskål, no. hovedkål ; i talem.
:
„tak få din kabu’skpl’, di wa ene så fi",
Grb. 242. 264, o : tak for dit tilbud, det
var for slet, jeg bryder mig ikke om
det; jfr. mnt. kabiiskol, Sch. Liibb., eng.
cabbage.
kabuslue, no. en slags hovedtoj,
piger brugte i legestue, Kr. Almueliv
111. 91.
kabusvis, bio. kabu’svids (Angel)
stodevis.
kabyl, no. i udtr. de ær een år-
d^ntliq kabyl (D., Vor h.), skældsord,
ene jywt; de kafd æ gåt, no gåt k—
(Vens.); æn kop kafd, æn to kafd, æn
betd to kafd, tak fo kafd (Lild s.); tak
få kafd ! (Vens.) ;
„kafferet bløw drokken",
Tkjær IL 95; „ænnele kom så Mari mæ
kafferet", Jyd. L 79. 2; „kaffet wa kom-
men åpå bueret", Jyd. I. 45. 1; „kafferet
fik a, men, guj fade fri wos, som di læ
dem betåhl son steje, a måt liigfram gi
60 ham en mark få et", Tkjær N. K. 19;
„ued æpo æ næt we en pas klåken trej,
fiir fæk hejel æ fåsamhng kafe, jæn, low,
fiir, sejs å flejer kaper te hwæer", Jyll.
I. 373 (Thy); stek-i-ræ-n-kqfd (Thy) o:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
