Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 kaffeangsl—kaffekjedel
dårlig, tynd kaffe; swot kqfd (Lild s.) o:
kaffe uden fløde; å^ vH du il ha hafd!
(Søvind s.); vel do it ha hafd mæ midi
i å een veq (et lys) te å rø i dt mæ!
kr. IX. 245. 2G (Lisb. Terp) afvisende svar
tilden, man ikke gider høre på; brugen
af kaffe er forholdsvis ny i Vestj., først
kendt i Danmark c. 1669, se Werl, Ant.
s. 132; man lærte at drikke kaffe, da
der strandede et skib for 40 år siden
(o: c. 1828) i Tversted, J. Saml. II. 88
(Vens.); jfr. And. Bars.: „læ wos så fo
de iband kaffertøuere ind! Gi dæulen
håed et, de lie pargås (tojeri); herren
han weed, hwem de spøgels ha wot, dæ
ha fonend de grem kram op? nej, da
laer a, te gåt øl å brænvien æ bejer få
tøu; de weed folk hwa ær"; i Valsb. for-
tælles om en kone, der brændte bon-
nerne, kogte dem, siede vandet fra og
kastede det bort og anrettede grumset i
et fad med smorhul og dyppede i mælk,
Fb. Fr. H. s. 64; Sgr. IX. 197 (Møen), Fb.
Bondeliv s. 305; lignende historier se
Urdsbr. VI. 140. 31, Efterslæt 238. 264,
W^igstr. Folkseder s. 7, Stolt Opt. s. 100;
sign. endvidere til kaffens historie Kr.
Almuel. III. 50. 156, 55. 184 flg., IV. 88. 247,
V. 28. 74; den blev i ældre tider alm.
klaret ved at man kom skind af saltede
flyndere i kedelen (vestj.), jfr. Museum
1892 s. 94; klaredes til gilder med en
æggeblomme, til daglig brug med et
stykke hvillingskind el. skind af en med-
isterpølse eller en smule salt (D.), en
brændende pind (Agger); kommer man
fløde for sukker i k —, bliver man ikke
gift i de første 7 år, Sgr. VIII. 53. 141,
56. 181 (alm.), jfr. Strackerj. I. 49. .53; i
ævent. udrustes et skib for at hente
kaffe, Sgr. X. 196. 473. — Jfr. htsk. kafee,
plt. koffe, Schiitze; fr. café, holl. koffij,
eng. coffee, af arab. kahwah; se brun;
kvælds-, pose-, slagte-.
kaffeangst, no. kafsaydst æn (Sø-
vind s.) et stærkt ildebefindende, som
følge af overdreven kaffedrikken; se
kafTegal.
kaffeblomst, no. skal være et navn
på en malurt-art, artemisia L. = gråbone
(s. d.), Sgr. XII. 158. 616 (Vens.).
kaffebrun, no. kafdhrown (Agger)
= rgsm. ; cowl æ kafdhruwn, hon æ we
å fard kafdbrunt (Vens.).
kaffebonne, no. kafdbon æn -ar
(Lild s., Thy); kafdbon æn -homr (D.);
kafdbon æn -dr (Sløvr. h. ; Søvind s.,
Agger) — 1) — rgsm.; frugten af coUea
arabica L. ; hvorfor k — har en revne,
se Efterslæt 218. 196, jfr. Grimm K. M.
nr. 18. — 2) „male kaffebonner", mol
kafdbomr (D.) bornelcg, to lager hin-
anden i hænderne og drejer sig hurtig
10 rundt uden at slippe, således at den ene
bestandig skiftevis løber under den andens
opløftede arme.
kaffegal, to. kafdyal (Lild s.) kan
man blive af overdreven kaffenydelse
ved en coffefnforgiftning ; se kaffeangst.
kaffegrums, no. kafdgroms de (D.,
Agger); hest. -gromst (Vens.) — rgsm.;
når der svommer grums i koppen, er
det „foræringer" til den, som drikker,
20 Kr. IV. 387.454, „bejlere" (Agger); om
grumset på bunden af koppen siges alm.
undskyldende: de æ de tyk, dær kåstdr
æ pæri (D.), en skæmtehistorie herom,
Sgr. XI. 97. 171; der spås også i k —
,
se spå.
kaffekage, no. kafdkåq æn -kaqdr
(D.) søsterkage, se julekage.
kaffekande, no. kafdkan æn -dr
(D., vestj., Agger; Søvind s.); kafdkan
zoæn -dr (Lild s.); kafdkaj æn best. -dn
flt. -dr (Vens.) = rgsm.; æ kafdkan ska
åltijdr vær såddUj te æn ka løj, si båqhån
o dn, så ær dn læt o swerp (varme)
(vestj.), for at kunne have den rede til
fremmede; i gi. dage alm. af sort potte-
toj, jfr. Kr. Almuel. V. 15; afbildning Ny-
rop, Pottemageri s. 15 fig. 15.
kaffekjedel, no. kafdcijl æn best.
-cil (Vens.); kafdkidl æn (Lild s.); kafd-
*okijdl æn (D., Agger); kafdkejdl æn -kejdl
(Søvind s.) ; kafdkel æn (Sundv.) = rgsm.
;
efter ældre husskik kom kaffekedelen på
bordet, stillet på en lille bevægelig træ-
bakke (se 1. frø 3), og husmoderen skæn-
kede drikken i kopperne af kedelen, se
Fb. Bondeliv s. 308, en kaffekande er
forholdsvis af ny oprindelse; kedelen
kaldes Madam Brun (s. d.) ; Bron (Bran-
derup), jfr. ralde; om en kone, som
60 drikker megen kaffe, kan siges: kafdcil,
de e he gu å an ast (Vens.) kaffekedelen
er hendes gud og anden rumpe; i en
stedremse: „Hårmark kaffekjedler"(Sams),
Sgr. XII. 142.345, „Ørby kaffekjedler", Sgr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
