Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 kageform—kagl
fin kåq (Thy) — sigtekage ; kagens plads
var gærne i bænkehjornet ; haU æ swæ
te æ kåq (Agger) d: han spiser meget
brød; wår æ dæt9r ka båq, ka æ mumr
ek slå æn ræt kåq, (sts.), ordspr. ; et æ
war æn æn krom kåq (Mors) spøgende
ved tvetydigheden: intet [at have] er
værre end at have el. få et krumt brød;
„kaqdn æ kwbn Uq" el. „kwdn é kaq9n
liq" ; Grb. 235. 13; i ævent. : penge bagt
ind i et brød, Kr. V. 349 ; falder en kage
af skodden, når den sættes i ovnen,
varsles et barns komme (Agger), vist alm.
;
triller den om, er det dødsvarsel, Kr. VI.
284. 318; k— givet af bjærgfolk til Ion
for udført arbejde, Kr. Sagn I. 98 fig.,
jfr. 105.406, 432.92; dværge stjæler bon-
dens k— , sts. 130. 498; k— som offer
til bjærgfolk, sts. 112. 432. 440. — 3) kager
i alm. (D., Agger, vistn. alm.); de kåq
(Agger) hvedebrød; go do de, så fåhr
dær anar kaqdr in, de ka do stuml p
(Andst) tim., så får du andet at vare
på; æn kgq -9r (Vens.) søsterkage;
deraf: kåqdej de,kåqfar et (Elsted s.);
hwa fæk I te giht? — vi fæk sop å
køj å steq å kgq; ta et støk kgq te
kafdvdt (glds. Å;og); a ka il li de kdq
(el. kgq) (Søvind s.); hwa vel do Mist
ha, æntdn én romdl-i-roq ehr en stodl-
hbqdn kdq ? (sts.) forblommet udtr. : brød
el. lort; bruden uddelte på kirkevejen
k— til fattige born, Kr. Alm. IV. 65.171;
i bornerimet: man lægger barnet på sine
knæ, triller det, hvisler med det, lader
det falde som ordene i rimet lyder:
a trihr mi kåq,
i mår skal a båq,
å så ska beta bår hå »n kåq,
mæn [Jæns] ska hå »n skrat å æ
råq (vestj.);
el. klap æn kgqd søds,
dep 9% i wår fiøda,
sæt 9n p æn gulskåwl,
prek 9n mæ æn gulpin,
drat 9n niJ9r i æ åskkrpq (vestj.),
i mangfoldige varianter; jfr. Sgr. 1. 45. 185,
Kr. Anholt s. 122. 321, J. K. 45. 16; kage
i skikkelse af duer, der bliver levende,
Kr. Ævent. 30; bornehistorien om den
trillende kage, Gr. GI. d. M. I. 226, II.
123, Sgr. II. 127. 663, II. 220.804, jfr.
Ghambers Pop. Rhymes s. 82, Amer.
Folkl. II. 60. 217; fortællingen om hvem
der kan sige hurtigst kage, Sgr. X.
164.452, XI. 1. 1; spøg: man kan lægge
en kage under en krukke og spise kagen
uden [selv] at borttage krukken, Sgr. IV.
13. 24: man lader som man spiser den
og påstår, at den er spist, når de andre
da løfter krukken for at se, tager man
ganske rolig kagen og spiser den. — 4)
melboller på kødsuppe (Vens.), flt. kaqar;
kaq9r åpå mjælkan (sts.) bollemælk;
trem9l æn kgq (sts.) rulle en andens
kolde hånd mellem begge sine. — 5)
vokskagerne i bikuben (D.); kage af sår,
htvot sg i jen kgq (Vens.), — Jfr. Aasen,
kaka; Rietz kaku; htsk. kuchen; mnt.
koke Sch. Liibb. ; også i romanske sprog,
ital. cucca, af lat. coquere, koge; kiks;
krøllekok, -kuk ; barsel-, bi-, blad-, brude-,
ek-, forn-, grov-, havre-, honning-, hugse-,
20 hvede-, hvidtbrød-, høst-, ild-, jule-, jærn-,
jøde-, kaffe-, klap-, klavse-, klister-, knæp-,
knæppel-, ko-, kranse-, krumme-, lys-,
manna-, markeds-, morter-, myre-, olie-,
opskjær-, pande-, plade-, presse-, prosse-,
Randers-, rug-, rødbede-, Sankt Steffens-,
sanse-, senneps-, sigte-, sirups-, skjænke-,
skold-, skorstens-, skrabe-, skronne-, slette-,
smage-, smede-, smide-, små-, strojser-,
sukker-, suppe-, svide-, sætte-, sød-, sø-
so ster-, trende-, voks-, åle-.
kageform, no. kgqfårm æn, aldrig
kdq- (Søvind s.); kåqfårm æn (Elsted)
= rgsm.
kagekone, no. kåqkun æn -kumr
(D.); kåqku9n æn (Elsted s.) — kone,
som sælger kager.
kagemellemmad, no. kåqmælmad
æn -mad9r (D.) et stykke sigtebrøds-
smorrebrød; se brød-, grovmellemmad.
40 kagerulle, no. kåqnå æn -9r (D.)
= rgsm.
kagesprojte, no. kåqsprbjt æn -9r
(D.) redskab til at sprojte tynd kagedejg
ud med for deraf at danne småkager.
kagl, no. kawl (Nordslesv.) ; kæql de
(Vejr.) ; kækal æn (Bradr.) — 1) = rgsm.
;
gæssenes lyd (Bradr.) —- 2) ordspr. „æ
ska sjæl gør æ kawl", soi æ hon, „få dær
ær em amr dær vel!" (Sønderj.) vrovl,
sokævl (Vejr.) megen tale af mange (Bra-
derup) ; se gase-. — 2) kaql æn (Holmsl.
kl.) en rask vind af nordvest; vi hår æn
gow9 kaql å æ norvæ’st, de æ wal et
ant en æn dawbram9r.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
