Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kagle—kakel 73
kagle, uo.
kawl -9r kawd kaml (D.; Agerskov);
kawl -9r -t -t (Agger);
kgq9l -9r -t -t el. kaql -9r kaq9U kaq9U
(Vens.; S. Hald h., Elsted);
kak9l kakh kakht kakht (Sundeved,
Braderup)
;
kæk9l -kUr -kht (Brader., Valsb.) —
1) om den lyd, som honsene giver, når
de har gjort æg; han hær mer a ceio
kawhn en a æ gør9n (N. Slesv.), el. han j
har mer unt a æ kawlen en a æ gør9n
(Agersk.) o: taler mere end handler; de
kakhri (Bradr.) den kaglen; kæJcdl (Bra-
derup) om gæssenes lyd. — 2) om horns !
larmen med megen snakken ; clær æ såddti ,
æn kawhn o dæm bon (vcstj. ; Brader.). |
— 3) skænde på, hruge mund imod, å \
kaql åpå JéJ, nok kun således (Vens.),
jfr. galpe; „a ska kagl få di ør, som dæzo
ett ska båd’, å skrål højt ska a old di
feiler". And. Begr., o: idelig gentage;
jfr. Aasen kakla, kokla; mnt. kakelen,
Sch. Liibh. ; kjække.
kaglen, no. kgq9li é (Vens.); kawlin
æn (Agger) — hrugen mund; dér k sdnt
é kaq9li el. kaqli å’ ham (Vens.) o: han
bruger så svært mund; om bonens lyd
(Agger).
kagler, no. kaqhr i (Vens.) enso
skændende person, kaldes også i kaql-
hbws el. kaqlskræ9r (Vens.).
-kaglet, tf. se u-.
kaglevorn, to. kaq9limirn (Vens.)
tilbojelig til at skænde.
kahyt, no. kahyt æn -9r (D.); ka-
hyt æn -9r (Agger) ; best. -9n (Vens.) =
rgsm. ; knagen og bragen i strandings-
gods, kahytsdore, anbragte i huse, vårs- \
ler en kommende stranding, J. Saml.^- I. 40
51 (Vens.); jfr. mnt. kaiute, Sch. Liibh.;
htsk. kajute; jfr. U. Bl. 1.33.
kahænsæ, bio. se kanske,
kaj, no. se kande.
kaj, no. kaj_ (D., vestj., Agger) arp
1 håret på småborn, eller enhver anden
sårskorpe; a ska nåk pel æ kaj a’ ham j
(Elbo h.) o: tumle ham; k— måtte ej
’
smores bort, så tog hukommelsen skade, j
Kr. Almuel. III. 46.138; jfr. mnt. kåde, so
Sch. Liibh., skover i en gryde; kamp. j
Kajafas, no. Kajfas i (Vens.) skæo. i
til en mand; bibelsk navn, jfr. Matth. I
26. 3. 57, den jødiske ypperstepræst. \
kajbænk, no. se kandebænk.
kajdige, no. kajdiq æn (D.) kaldes
lave små diger, som opføres ved strand-
kanten el. udenfor de egentlige havdiger
for at vinde land; jfr. mnt. kaje, kaj-
damm, Sch. Liibh.; Schiitze, kajediek
(Ditm.).
-kaje, no. se smal-.
kaje, uo. anke på, klage over (Rkb.)
Molb.
-kaj et, to. se be-.
1. kajl, to. kajl (D.); kaJ9l (Bradr.)
bar, om marken; glat, uden luv, om
toj ; skaldet, om steder på kreaturer, hvor
hårene er gået af; kaj9l i æ hå9r {Bvdidr.)’,
har ordet noget med htsk. kahl, skaldet,
at gore? jfr. barhovedet, snil.
2. kajl, no. kajl (vestj., Holmsl. kl.)
fiskeri-udtryk fra Vesterhavet; den snor,
hvorpå „tavserne" med krogene sidder;
en bakke kajl er Vi? mil ;
jfr. Aasen kal,
hak,, tovværk, isl. ka<^all; tvikke.
kajlmlle, no. kajlrål æn (Holmsl.
kl.) rullen, hvorpå kajllinen slås, et slags
rebslagerværk.
Kajn, no. en bibelsk person; om
ham gåden: hicæm slåw æ fjar part a
værd9n ihjæl? (Ribe, Vejle); jfr. Simr.
Råthselb. s. 148. 156, Halliwell Pop. Rhy-
mes s. 154; Roll. Devinettes s. 112.263;
han er født efter udgangen af Paradis,
Brandt, Lucidarius s. 35, første mandag
i April, Folkl. Journ. VI. 234 (Engl.), slog
Abel ihjel under en asp, Sundbl.^- s. 173,
dræbtes af Lamech, Mélus. IV. 296.
kajodsalve, no. ung. altheæ (Hjor-
ring).
kajs, no. kajs de (Salling, Holste-
bro) — 1) en græsart, katteskæg, nardus
stricta L. ; nok også en hveneart (Hol-
stebro); se kås; vinter-. — 2) »kejs",
J. T. 5, busmækker, podagraria ægopo-
dium L. (Sundev.),
kakel, no. kak9l i best. kak9l flt.
kakUr (Vens.); kgk9l æn -ar (Hanh.,Thy,
Agger, Sall,, Mors, Vejr., glds.); kak^l æn
-9r (Thyboron, Harboøre) — 1) hvad nu
kaldes kakkelovn (s. d.) ; man gjorde for-
skel på æn liJ9r kak9l el. påt kgk9l, en
slags bilæggerovn, dannet af et par snese
dertil formede og brændte sorte lerpotter,
der muredes op, således at de vendte
bunden indad, og æn stol kak9l, de endnu
almindelige støbte bilæggerovne af jærn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
