Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 kakelben—kakelovn
f. eks. fra Fossunis og Eggelunds værker
i Norge; leq el.jøri kakd (Yens.) lægge i
kakelovn; di fap stakaUr had sjaUn rå
te å ha æn stéM kakdl; æhtdn så tnuw-
rdd di jen op o hrojdu (brændte) stiøn,
dæ bléw såt ^po kåht, héhr di håd æn
pdtkqkal, sot dp o jémr p6t9r, dæ wæn
mon uw6; di ku wær skdn å leq jen
téfi en i te tar; mæn fhk hardn fat id
æn kép, så had di sånt æn muwdd »po lo
å jaw dæn igémal dæm fdr å sii ihd,
dæ hran dær en. De war ænda ol mjhst
kål (se karl), hwæm dær had de néjdst
o kqkdl muwrdd, å æn sivot lidrgryjd hwål
(hvælvet) dær ømr, fo de wa så næm å
hen ^^å ^^ ^^^ ^P^ tædrn o grxjjddn (Lild s.)
;
alm. venskabelig indbydelse til at følge
hjem med lyder : wel I et sij emn mi dqr,
huddn mi kqkdl wæmr? (Mors); we do
ene me ej å sic, hwatit wo kakdl ivejør?^^
(Vens.) ; dpo kqkdl héhr htpis dær æ ram
(se kakkelovnsramme) øwdr dn, så po æn
fidl, dæ leqdr twat øtfidr ramdn, står dær
æn pa stqqdr mæ dn mdrtdls imé’l (Lild
s.); / røstdu kakdl, i fåsu’lcd kat å hi
hdskit cældti er é lid søn (ledt syn) / é huks
(Vens.) ; a er ene føj igo’r å tør åpå kakdl
i net, o : tro ikke, at du kan narre mig
;
do hb wqt mt å sit skit fårwe di muds
kakdl! kan siges til en hjemmefødning 30
(Vens.). — 2) skældsord, itk. ; do er é
réjti kakdl ! klodset, doven person ;
go hæn
å bdstel nud, det lid dowdu kakdl! (Vens.).
— Jfr. mnt. kachel, kacheloven, kachel-
pot, Sch. Liibb. ; htsk. kachel, der smstilles
med lat. cacabulus, gryde, Weig. Wb.
;
endv. G. Nyrop, Dansk Pottemageri 1882
s. 3 ff.. Mb. under Kakel, samt s. 136;
J. Saml. 11. 319; kakelovn; ler-, lervindels-,
stål-, vindovns-.
kakelben, no. kakdlbidn é best. -t
(Vens.) ben, som bærer kakelovn.
kakelbænk, no. en bænk fra kakel-
ovnen og hen til alkoven; på den lå
manden med fødderne på kakelovnen om
aftenen og sov, Kr. Almuel. III. 107.374.
kakelbørste, no. kqkdlbost æn -dr
(Agger) kakelovnsbørste.
kakelfad, no. det blanke messing-
fad, som i gamle dage regelmæssig pyn-so
tede på bilæggerovnen; „a ska lou for
te fesket wil pral po de blank kakelfad".
And. Bars.
kakelgryde, no. et slags lergryder
el. lerpotter, som tilforn brugtes til at
opføre kakkelovne af (Vens.), Mb; de
havde kakelgryder, som de murede op
til en lerkakel, og så var der en ler-
ramme foroven ... I rammen kunde
sidde hele 10 fåreben, som de kunde
hænge bdrneklæder på for at torres, Kr.
Almuel. III. 35. 92.
kakelhul, no. kakdlhwol é (Vens.)
=^ kakelvindue.
kakelkrobe, no. kakdlkrob i best. -i
Ilt. -dr (Vens.) — kakelovnskrog.
kakelkrog, no. kakdlkrpq el. -krpq i
best. -i (Vens.) kakelovnskrog; „sont jen
war ene å fej i hwa kakdlkroq", Grb.
73. 24.
kakelmunde, no. kakdlmuj i best.
muj Ilt. -dr (Vens.) kakelovnsåbning med
el. uden dor.
kakelovn, no. kakdlåwn æn -åwn
(D., Lyne, Vejr. ; østj., Søvind s.); kåkdlcetvn
(Bj. h.), se Sgr. XI. 127.379; kakdlduwn i
best. -un (!) el. kakdluwn i flt. -uwn best.
-un (Vens.) ; kakdludu i best. -i flt. [-un]
(S. Sams) ; kakdlon æn -dr (Agerskov)
;
kakdlån æn -åwn (Sundeved); kakdlun
(Braderup); kakdludn el. kafdlori æn -dr
(Fjolde) — 1) jærnovn i bilæggerovnen til
at bage el. koge i (Vens.); né mé koqd
grø i dn påtmaqdpåt i kakdlun, så fg
me di bæst skbwdr; om wencdn stjeqd bon
paté’tdr i kakdlun (Vens.). — 2) — rgsm.
;
i samtale udtales kakdbn (D.); han æ
nåk il a dæn slaw æ kakdlon ær q
(N. Slesv.) o: han er en flygtig person,
k — står uforanderlig fast; kakelovnene
var smækkede op af råt ler, og i hjer-
nerne var sat fåreben ned med kløverne
opad til at hænge noget på; det var på
den plads, hvor de nu har messingkugler.
De fleste var der to på, et i hvert hjorne
men der var også dem, der havde et i
midten, Kr. Almueliv III. 8; dæ såt æn
kat å æ kaklon, J. M. 53; æn råstd
kakdlown, æn fåsu’lt kat, å æn fåha’t
kuwdn, de æ trej grem boskapdr i æn
hus, Sgr. II. 110. .546; i en skæmtehist.
kaldes prædikestolen en k —, Kr. Molboh.
s. 94; gåde: var æ de, dær stædr i æ
dornsk å ærdr i æ køkdrt? (Valsb.), Vh.
Fr. H. s. 147.56; hwa æ de, dær stor in o
for si fø fram? (yestj.), de glds. k— var
altid bilæggere; el. hons é de, mé go bqq
te å jijdr å får te å føhr, om de hb fåt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
