Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 kal—kalesche
(Md. h.) — kræsen, om msker og dyr;
jfr. vånden.
kal, no. se kalv, karl.
kalamaris, et magisk ord, brugt på
samme måde som abrakadabra, se J. Saml.
IV. 142. 73, jfr. Thiele Overtro nr. 429.
kalarium, no. i udtr. de læfar el.
ggr ud i jæn hala’riom (D., Fanø, Malt)
:
det går i et, i virvar, uden skikkelse el.
fasthed; de lo el. ramøl samsl i jæn k —
(D.) i en uordentlig masse.
kalavsæ, bio. se kanske.
kald, no. kal æn kal (D., vestj., Ag-
ger) ; kal best. kalc (Vens.) ; best. -dd (Mols)
— 1) et embede, et præstekald, degnekald
;
se degne-, hyrde-, præste-. — 2) ene ta
måm kal (Vens.) komme straks, når der
kaldes ; haj tor ene kal får (sts.) o : han
passer, hvad han skal.
1. kalde, uo.
kal -9r kalc kalc (Vens.);
kal -9r kal kal (Agger);
kal -dr -t kalt (S. Hald, Støvr. ; Elsted)
;
tf. kalt (Mols);
kal -d -t kalt el. kalt el. kaht (Søvind s.)
;
kål kåUr kålt kålt (D., vestj.)
;
kål kåUr kalt kalt (Hvejsel);
kol -dr kolt kolt (Bradr.);
kål el. kåUs (Ang.) —
1) kalde, nævne; han kolt 9t it hosr
(Bradr.); di kålt ham Per Krestjan (vestj.)
o : han hed P. Kr. ; ær dt lown, hwa a
sæjdr, så må do kål mæ Mas! (sts.);
a kåUr, de æ gråw reti 99^’ (Andst)
det, siger jeg, er slet gjort; de kahr a
gåt godr bw ham; de æ ham, di kah
Stoip-Jæns (Søvind s.); kål mæ, hwa do
vel, om de så två: kijdl, nær do hård et
hæridr mæ owdr æ il (vestj.); dæfå kahr
a, te wor den han æ feks (Støvr.) o:
siger jeg , at ... ; a kåhr 9t khiddri’j;
de æ, kåhr a da, æn skarn, det er, må
jeg da sige, en skam (Andst); de kåhs
vi æn ojs (Ang.), jfr. Lyngby Uo. s. 114:
Hag. tvivler om, at den aktive form nogen-
sinde bruges i betydn. nævne; -s mener
Lyngb. må opfattes som -sik i hensyns-
forhold, altså: kalder med hensyn til
sig, bruger som sit navn på noget; el-
lers: de kåhr æ mqsvurn å b9sve9rl9
(Ang.) ; han æ kalt å’p æt9 hans ålf9
(Søvind s.) han har fået navn efter sin
bedstefader; ær 9t hans fd9 éh hims,
dé ska kahs å’p? (sts.); no ka do gåt
dø, få no æ do kal å’p (Agger), se
opnævne; — „hvorfor slog du ham?"
— „haj kalc mé" — o: gav mig øge-
navn; „hvad kaldte han dig?" — „hqj
kalc mé trøli (Vens.). — 2) kalde på
(D. sj.), se tale; øni é far9, ka do go
uk å kal é’ dem! (Vens.); kål ad jæn
(Hvejsel) ; haj kahr é préjstktcon (Vens.)
;
kal po jæn (Støvr.); kål æ hons samdl
o (D.) ;
go ui å kal a fålk9n ! kal té ddw9,
te dn9n9, æ han bløw9n kaht? (til em-
bede) — næi, mæn han søq9 (Søvind) ; han
kam som han wå kaht (D.) o: som om
der havde været bud efter ham. — 3)
mærkes kan tim.: o kål; de æ hor o
kål, det er hårdt, må jeg sige; de æ jo
o æn måd mi bror o kal, da o sæj å,
o: han er jo da på en måde at kalde
(så godt som) min broder, som man
20 kunde sige ; han gowr o kal eri9n teri (Ag-
ger) så at sige . .
.
; såd9n o kål sæj (Andst,
D.) O: så at sige, så godt som; se l.kalv 1.
— Jfr. Aasen, isl. kalla; eng. call; mnt.
kallen, Sch. Liibb. ; tale ; for-, ind-.
2. kalde, no. i udtr. de war æn sær9
kål (vestj.) navn, udtryk.
-kaldelse, no. se ind-.
-kalding, no. se gjen-.
-kaldt, tf. se ind-.
kalemanke, no. kahma’rfkil).)’, kali-
må’rfk, måske også kard9må’iik (Vens.) —
1) et slags glds. stribet klæde, se vad-
mel; kaleraankes bukser med sølvspæn-
der, se Kr. Anholt 109.260. — 2) plante-
navn; „kallemanker" flt., J.T. 25, engelsk
græs, armeria vulg. & maritima Wild.
(Sams). — Jfr. htsk. kalmank, „ein mehr
gestreiftes als gebliimtes wollenzeug"
;
eng. calamanco, fr. calmande; mlat. ca-
40 lamancus.
kaiende, no. kolæ’nt æn (D.) om
de forskellige bydele: om frå jær k —,
fra eders ende af byen; jfr. mnt. kalant,
Sch. Liibb., af lat. calendæ, som oprinde-
lig brugtes om et religiøst broderskab,
der forsamledes den første (calendæ) i
hver måned.
kalender, no. kalæ’mr æn (Valsb.)
det sædv. udtr. i Mell. Slesv. for almanak
;
60 jfr. htsk. kalender, mlat. calendarius af
calendæ, se kaiende.
kalesche, no. kalæ-’s æn -9r (Ag-
ger, M. Slesv.); kalæ’s el. kalæ’suwn æn
(D.) = rgsm,; halv lukket vogn; i go
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
